Nyhed
Læsetid: 4 min.

Jødiske borger-værn patruljerer i London-bydel

I Stamford Hill har politiet fået assistance fra selvbestaltede vagtværn af jødiske mænd, og det er Londons politiledelse ikke henrykt over
Udland
8. januar 2010
Beboerne i Hackney har fået nye skytsengle imod kriminalitetens svøbe; de jødiske Shomrim-grupper.

Beboerne i Hackney har fået nye skytsengle imod kriminalitetens svøbe; de jødiske Shomrim-grupper.

Julio Etchart

Med sin mørkeblå uniform, øresnegl og walkie-talkie kunne Nochem Perlberger ligner enhver anden gadebetjent på patrulje i den løvklædte London-bydel Stamford Hill. Og som enhver anden ordenshåndhæver reagerer han da også på nødopkald, undersøger gerningssteder og forfølger mistænkte.

Medlem af den lokale politistyrke er han dog ikke. Det er han derimod af Stamford Hill Shomrim Rescue Patrol, en gruppe af jødisk-ortodokse mænd, som i de seneste to år har 'overvåget' gaderne i deres hjemkvarter i bydistriktet Hackney.

Vagtværnet, som blev oprettet for to år siden, er nu oppe på 22 patruljerende medlemmer og har sågar en døgnbemandet telefon, hvortil lokale beboere kan ringe for at anmelde kriminalitet i nærområdet.

»Hver en husstand og hvert et barn i vores kvarter kan nummeret udenad,« hævder Perlberger, en af gruppens komitémedlemmer.

Politiet er ikke glade

I det fem måneder hvor hotline-telefonen har eksisteret, har der da også været over 2.000 opkladt om indbrud, røverier og overfald. I gennemsnit identificerer vagtværnet mellem tre og fem mistænkte om ugen, som de så adviserer politiet om eller overdrager til samme.

Når en kriminel handling rapporteres, alarmeres politiet via og Shomrim-patruljefolkene via radio. Hvis sidstnævnte er i nærheden, vil de rykke ud til gerningsstedet og som oftest ankomme før politiet. De vil herefter forsøge at identificere og forfølge den eller de mistænkte.

Men selv om disse tal kan forekomme imponerende, er der ikke udelt tilfredshed med ordningen. Metropolitan Police - Londons politi - er ikke særlig begejstret over, at dets indsats åbenbart kræver supplerende kræfter, og ledende politifolk har udtrykt bekymring over gruppens eksistens og insisteret på, at kun uddannede politifolk og ingen andre bør forsøge at skride ind over for igangværende kriminalitet.

Politichefen i Hackney Borough, chefkriminalinspektør Steve Bending, siger således: »Selv om jeg har stor respekt for den ortodokse jødiske befolkningsgruppe i Hackney, så jeg kan ikke støtte princippet om, at grupper af borgere har deres egen patruljetjeneste. Risikoen er, at andre grupper vil føle sig intimideret af denne fremgangsmåde.«

»Ydermere er der fare for at vagtværnet medlemmer udsætter sig selv for fysisk fare ved at gribe ind i en eskalerende situation eller et muligt bevismateriale. De risikerer også selv at blive strafforfulgt, hvis deres adfærd i forhold til andre borgere går ud over lovens rammer.«

Kun gifte medlemmer

Forudsigeligt nok er Shorim ikke enig i den betragtning. Perlberger siger: »Der findes en række barrierer, som undertiden kan gøre det vanskeligt for jødiske kriminalitetsofre at kontakte politiet. Der findes en sprogbarriere, og der findes en kulturbarriere. Desuden har politiet ofte alt for travlt med andre ting, og er i forhold til småkriminalitet alt for længe om at opsøge ofret. Mange tænker derfor: Hvorfor spilde tid på at ringe til politiet - de gør jo ikke noget ved det alligevel?«

»Politiet ville foretrække, hvis vi bare var deres øjne og ører, men jeg er glad for at kunne sige, at vi også er den hurtigste reaktionsstyrke. Hvis nogen bliver offer for kriminalitet og ringer til os, kan vi nogle gange være der inden for 40 sekunder. Nærmeste politistation ligger syv minutters kørsel herfra.«

Fremme ved gerningsstedet er Shomrim-medlemmernes første ansvar at berolige ofret, siger de, og først derefter at 'sikre' den mistænkte.

»Vi forsøger at sikre, at den mistænkte ikke stikker af, men vi lægger aldrig hånd på vedkommende. Hvis han forlader stedet, vil vi følge efter ham, enten til fods eller i bil. Derefter videregiver vi alle vore informationer til politiet.«

Shomrim-gruppen i Stamford Hill har fået en aflægger i kvarteret Golders Grim. Begge blev oprettet efter en stigning i småkriminaliteten i de respektive områder og er finansieret af lokale midler. Konceptet bygger på de Shorim-grupper, som blev stiftet i USA i 1980'erne.

For at blive medlem af en shorimgruppe skal man være jødisk, gift, mand og villig til at afsætte en stor del af sin fritid til sagen.

»Medlemmerne skal være gift, fordi de efter vores mening så vil blive mere respekteret i miljøet. Det viser også, at vi ikke forsøger at tiltrække unge gutter, der er ude på ballade. Det signalerer, at vi er ansvarlige.«

Alle nye rekrutter skal gennemgå et træningskursus. Her lærer de angiveligt at tackle kritiske situationer med omtanke og aldrig at komme i direkte konfrontation med en mistænkt.

»Hvis nogen overtræder vores retningslinjer, bliver de ekskluderet,« understreger Perlberger. »At samarbejde med politifolk har hele tiden været vores mål, og jeg ville ønske, vi var blevet budt velkommen af politiet. De siger, vi skræmmer andre grupper, men vi hjælper ikke kun jødiske medborgere. Når nogen ringer til os, spørger vi ikke til deres religion, vi hjælper alle.«

Flere af lokalsamfundets ledere er da også udmærket tilfredse med Shomrims indsats.

Blandt dem er rabbiner Kurt Stern, som siger: »Disse mænd er ikke selvtægtsgrupper eller noget i den stil. De er bare dedikerede unge mænd, som ønsker at hjælpe deres nærmiljø.«

© The Independent og Infor-mation. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her