Nyhed
Læsetid: 4 min.

Jordskælvsofre tager flugten

Indbyggerne i Haitis hovedstad flygter fra den katastroferamte by. Regeringen opfører flygtningelejre i landdisktrikterne, men mange forsøger at komme til udlandet
De overlevende fra jordskælvet i Haiti tager flugten både til lands og til vands. Færger kaster anker nær Port-au-Prince og tager alle, der kan ro ud til færgen, med til andre dele af landet.

De overlevende fra jordskælvet i Haiti tager flugten både til lands og til vands. Færger kaster anker nær Port-au-Prince og tager alle, der kan ro ud til færgen, med til andre dele af landet.

Jan Grarup

Udland
23. januar 2010

Port-au-Prince, Haiti - Hundredtusindvis af haitianere er klumpet sammen på fortove, havne og busterminaler i håb om at slippe væk fra den ødelagte hovedstad. Haitianerne er frustrerede over, at nødhjælpen ikke når frem til dem i byen, og de håber at kunne opbygge en ny tilværelse i udlandet eller på landet. Masseudvandringen er eskaleret siden onsdag, da regeringen begyndte at stille gratis busser til rådighed. Busserne skal transportere omkring en halv million flygtninge til lejre i de landområder i Haiti, der ikke blev berørt af jordskælvet i sidste uge. Mange hjemløse har sovet under presenninger i parker og på byens pladser siden katastrofen.

Der er opstået alenlange køer foran den katolske St. Pierre-kirke i Petionville, hvor 5.000 jordskælvsofre nu har boet i en uge. Deres huse er forvandlet til murbrokker, og de fleste har mistet familiemedlemmer. De sanitære forhold bliver stadig ringere. De deles om blot fire transportable toiletter.

»Hvis jeg bliver her, har jeg ingenting. Ingen mad, ingen vand. Og der vil snart opstå sygdomme. Jeg har besluttet, at det ikke er sikkert for mit barn, og derfor skal jeg væk,« siger Adeline Pillarduit, som holder en pose med alt sit jordiske gods på den ene arm og sin toårige søn, Alexandre, på den anden.

»Jeg har været her siden kl. 4.30 i morges for at vente på, at bussen skulle ankomme. Nu er vi måske 300 mennesker, der sidder og venter, og der er kun plads til 50 eller 60 på bussen. Eftersom der ikke er nogen formel kø, er det kun dem, der er parat til at slås for en plads, som kommer med. Jeg kan komme til at vente her i dagevis.«

Flygtningelejre på landet

Haitis indenrigsminister, Paul Antoine Bien-Aimée, sagde onsdag, at han forventede, at 400.000 af Port-au-Princes indbyggere frivilligt vil flytte til teltlejre rundt omkring i landet. De første 100.000 skal til lejre, der hver kan huse 10.000 mennesker, i nærheden af landsbyen Croix-des-Bouquets i den nordlige del af landet.

Men det er de færreste haitianere, der finder den fremtidsudsigt tillokkende. De ved, at regntiden begynder i april, og at de i juli og august skal forsøge at beskytte sig imod ødelæggende orkaner. Mange af flygtningene, som sidder på bunker af bagage, håber at kunne undgå lejrene ved at bo hos slægtninge. De regner med at vende tilbage til Port-au-Prince, et af de få i Haiti, hvor det er muligt at skaffe sig et lønnet arbejde, når de lokale virksomheder kommer på fode igen.

Masseudvandringen fra Port-au-Prince bryder med en historisk tendens. Indvandring af jobsøgende fra landet har betydet, at byen, der for nogle år siden havde 400.000 indbyggere, er svulmet til et indbyggertal på mellem to og tre millioner inden jordskælvet.

»Jeg tager hjem til min far og mors hus,« siger den 18-årige Chereline Esperant, der stammer fra Les Cayes i den sydvestlige del af landet.

»De sendte mig hertil for at arbejde, og jeg havde job i et supermarked. Men nu er det ødelagt. Så det er umuligt for mig at sende penge til dem.«

30-årige Luc Fortune er også på vej til Les Cayes:

»Min mor døde under jordskælvet, men min far bor der. Her har jeg ingenting. Forholdene er forfærdelige. Jeg kom hertil for at stå i lære, men det må jeg opgive nu.«

Afhængig af hjælp

Indtil nu har man kun kunnet tage flugten med normale busser, der har begrænsede mængder benzin og derfor presser priserne i vejret. En mand fortæller, at han kun havde råd til at sende sin kone og sine to børn hjem til sine forældre i havnebyen Saint-Marc i den vestlige del af landet, så han er selv blevet tvunget til at blive og lede efter gratis transportmuligheder.

»Det kostede 50 haitianske dollar, hvilket er tre til fire gange mere end den normale pris. Nu venter jeg på, at jeg kan slutte mig til dem. Indtil da har jeg ingenting. Jeg kan kun spise og drikke, hvad jeg får. Jeg er afhængig af andres generøsitet.«

Hver dag kan man se flere lastbiler med nødhjælp i Port-au-Prince. Men Læger Uden Grænser advarer om, at diarré, infektioner i luftrøret og andre sygdomme, som er relateret til de dårlige sanitære forhold, kan begynde at koste liv. Mange jordskælvsofre, der ikke har fået behandling, risikerer nu at blive alvorligt syge af stivkrampe, koldbrand og blodforgiftning.

De rige lande

Små både fragter overlevende til andre byer i Haiti, og mindst én færge, Trois Riviéres, sejler et stort antal mennesker til Port Jeremie i den sydvestlige del af landet. Den kaster anker nær Port-au-Prince og tager alle, der kan ro ud til færgen, med.

Jordskælvet forventes at medføre stigende immigration, både legal og skjult, til andre lande i regionen. Haiti Press Network, et fransksproget nyhedsbureau, rapporterer om »masseudvandring uden fortilfælde« fra havnene, hvor små både stævner ud mod Cuba, Bahamas og Miami.

»De tager hvor som helst hen, bare de kan slippe væk fra Haiti,« hedder det.

Pierre Sardack, en 33-årig præst, befinder sig i Petionville, hvor han forsøger at skaffe transport til Den Dominikanske Republik, selv om der rapporteres om lange køer ved grænsen. Han håber at kunne få visum til USA eller Canada, hvor han har slægtninge.

»Her har jeg ingenting. Jeg har ikke længere noget hus, jeg har ikke længere noget job, og jeg har ikke andre muligheder for at tage mig af mine børn,« siger han.

»De siger, at de rige lande vil gøre det nemmere for haitianere at få opholdstilladelse på grund af tragedien. Jeg håber bare, de har ret.«

The Independent og Information Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her