ROM - Tirsdag aften var der gensyn med vennerne i Paris, hvor Lionel Jospin havde inviteret til forpremiere på Lionel raconte Jospin (Lionel fortæller om Jospin). Dokumentarfilmen fortæller (ligesom en bog med samme titel) om den tidligere socialistiske premierminister og præsidentkandidats løbebane, indtil han den 21. april 2002 forlod politik:
»Vi ved alle, at med lidt mindre letsindighed og uforsigtighed på venstrefløjen kunne udfaldet af valget være blevet et helt andet,« siger Jospin i et interview i avisen Le Monde om det ydmygende nederlag til Jean-Marie Le Pen fra det højreradikale Front National i første runde af præsidentvalget i 2002.
Dengang var Lionel Jospin en historisk populær premierminister, men blev offer for sin egen forventede sikre position. Kun 60 pct. af de stemmeberettigede deltog i afgørelsen og spredte deres stemmer på ikke mindre end 16 kandidater, deriblandt tre trotskistiske og en for jægerne, som var utilfredse med et EU-direktiv, der begrænsede jagtsæsonen på trækfugle.
Jospin erklærede omgående, at han trak sig ud af politik og anbefalede at stemme på Jacques Chirac i anden valgrunde, hvor den gaullistiske præsident blev genvalgt med 82 pct. af stemmerne.
Det chok er socialisterne i Frankrig aldrig kommet sig over. Nu vil Jospin hjælpe venstrefløjen med at genfinde »vejen til magten«:
»I 2002 manglede der samhørighed, og i 2007 manglede der troværdighed,« vurderer den tidligere premierminister og tænker tilbage på sin egen regering:
»Dengang oplevede Frankrig fremgang, og der var mindre social uretfærdighed.«
Arkitekter og økologer
Lionel Jospin, der ligesom de fleste franske toppolitikere er »enark«, dvs. uddannet på Ecole nationale d'administration, var undervisningsminister i François Mitterrands anden præsidentperiode, og som premierminister under Chirac fik han ved lov indført en arbejdsuge på 35 timer:
»Vi er nu nået til grænsen for økonomisk liberalisme. Hvad er dens forudsætninger? Deregulering af økonomien, nedskæringer i sociale ydelser, forestillingen om markedets selvregulerende egenskaber, finanssektorens uundværlighed, nødvendigheden af at skære i lønningerne til fordel for kapitalgevinsterne, at staten ikke må foretage indgreb i økonomien, og at uligheden er uundgåelig. Men nu er alle de antagelser stødt ind i den værste økonomiske krise siden 1930'erne,« siger Jospin, som mener, at »den socialistiske tanke svarer til tidens behov«:
»I dag har vi brug for en reduktion af spekulationen og øget kontrol med finanssektoren, en rimelig regulering af den økonomiske sfære og fornuftige indgreb fra de lande og de internationale organisationer, der er blevet tilkaldt som brandslukkere, men burde accepteres som arkitekter, og en fordelingspolitik, som er mere fordelagtig for lønmodtagere. Det er de centrale ideer i den socialistiske tanke.«
Ved EU-parlamentsvalget i juni gjorde De Grønne stort indhug i Socialistpartiets vælgertilslutning. Men Lionel Jospin mener ikke, at økologisme uden videre kan afløse socialisme:
»Økologismen er en af de nye ideer fra den sidste del af det 20. århundrede. Men den besvarer ikke alle de spørgsmål om relationer mennesker imellem, som socialismen handler om. Har vi måske ikke lige set, hvordan den økologiske bølge i København ramte en mur af egoisme og kortsigtede særinteresser? Den socialistiske strømning vedbliver i mine øjne at være uerstattelig.«
Katastrofal indsats
Der bliver ikke overraskende uddelt drøje hug til præsident Nicolas Sarkozy. Forleden blev den kulstofskat, som skulle have været Sarkozys store satsning i kampen mod klimaforandringerne, afvist af det franske forfatningsråd. Jospin betegner præsidentens indsats som »katastrofal«:
»Når jeg ser den overfladiskhed, som Sarkozy behandler sin regering og sit flertal med, og hans insisteren på konstant at stjæle hele billedet, siger det mig, at den sidste halvdel af hans fem år som præsident kan blive meget svær,« vurderer Jospin og spår:
»Eftersom han ikke vil ændre sin økonomiske politik og kræver en større indsats af dem, som ikke lider under krisen og i nogle tilfælde har været med til at fremprovokere den, er han dømt til at flygte fra sit ansvar. Det kan blive en brutal opvågnen.«
Sarkozy har dog haft held til at skabe yderlige splittelse på venstrefløjen ved at hente tidligere socialister som Bernard Kouchner og Éric Besson ind i regeringen og gøre den tidligere premierminister Michel Rocard til formand for en regeringskommission. Han har også gjort kur til Jospin:
»Jeg sagde til ham med et smil, at jeg ikke havde planer om at blive endnu en skalp i hans bælte,« siger den 72-årige Jospin, der nu bliver nævnt som venstrefløjens drømmekandidat ved præsidentvalget i 2012.
