Kommentar
Læsetid: 4 min.

Vil Kina beherske verden?

Kinesernes gennemsnitsindkomst er stadig på niveau med El Salvadors og Egyptens, men kan Kina fortsætte sin høje vækst, vil det inden for to årtier blive verdens største økonomi - med vidtgående konsekvenser for globaliseringen og den økonomiske verdensorden
Udland
22. januar 2010

CAMBRIDGE - For 30 år siden satte Kina blot et lille aftryk på den globale økonomi og havde kun beskeden indflydelse uden for sine grænser, hvis man ser bort fra nogle få lande, med hvilke det havde nære politiske og militære relationer. I dag er det en bemærkelsesværdig økonomisk magt. Hele verdens fabrik' er Kina blevet kaldt, og man kan efterhånden også tilføje: dens vigtigste financier og i stigende grad en afgørende faktor bag forskning og udvikling.

Det kinesiske styre sidder på en forbløffende mængde reserver i udenlandske valuta - over to billioner dollar. Der er næppe en eneste større virksomhed i verden, der ikke har mærket Kinas indflydelse, hvad enten som en billig leverandør eller - mere truende - som en formidabel konkurrent.

Ikke desto mindre er Kina stadig en fattig nation. Skønt kinesernes gennemsnitsindkomst er steget hastigt i de seneste årtier, befinder den sig stadig på et niveau, hvor den blot svarer til mellem en syvendedel og en ottendedel af amerikanernes, hvilket er lavere end lande som Tyrkiet og Colombia og ikke ret meget højere end El Salvador og Egypten. Og skønt kystlands-Kina og dets store metropoler udstråler umådelig rigdom, hænger store dele af især det vestlige Kina fast i dyb fattigdom. Trods dette vil den kinesiske økonomi komme til at overgå den amerikanske inden for de kommende to årtier, såfremt dens nuværende vækstrate fastholdes.

En svækket kæmpe

Samtidig fremstår verdens eneste økonomiske hypermagt, USA, efterhånden som en svækket kæmpe, ydmyget som det er af udenrigspolitiske fiaskoer og massiv finanskrise. Den amerikanske troværdighed befinder sig på et lavpunkt efter det katastrofale eventyr i Irak, og uanset den udbredte globale sympati for Barack Obama hænger amerikansk økonomi fortsat i laser. Den før så almægtige dollar er udleveret til Kinas og de olierige golfstaters nåde.

Hvilket alt sammen rejser spørgsmålet om, hvorvidt Kina på længere sigt vil overtage USA's rolle som verdens hegemon - den magt, der definerer og håndhæver de globale økonomiske spilleregler. I en fascinerende ny bog, When China Rules the World, er den britiske forsker og journalist Martin Jacques utvetydig i sin bedømmelse: Hvis nogen tror, at Kina bare uden videre lader sig integrere ind i en liberal, kapitalistisk og demokratisk verdensorden, så kan de godt tro om. Ikke blot er Kina verdens næste økonomiske hypermagt, men den verdensorden, som dette vil bane vej for, vil komme til at se meget anderledes ud end den, vi har kendt under det amerikanske lederskab.

Amerikanere og europæere antager gladeligt, at Kina gradvis bliver som dem, i takt med at dets økonomi udvikler sig og kineserne bliver rigere. Der en ren ønsketænkning, hævder Jacques. Kineserne og deres styre er knyttet til en ganske anden opfattelse af samfund og politik - en, som er fællesskabsbaseret snarere end individualistisk, statscentristisk snarere end liberal, autoritær snarere end demokratisk. Kina har trods alt 4.000 års historie som selvstændig civilisation at trække på. Det vil ikke bare falde til føje under vestlige værdier og institutioner.

En verdensorden bygget op om kinesisk overmagt vil snarere afspejle Kinas værdier end Vestens, forudser Jacques. Beijing vil overstråle New York, renminbien vil erstatte dollaren, mandarin vil fortrænge engelsk, og skolebørn verden over vil snarere høre om Zheng Hes opdagelsesrejser langs Afrikas østkyst end om Vasco da Gama og Christopher Columbus.

Borte vil være al markeds- og demokratievangelisme. Kina vil være langt mindre tilbøjelig til at blande sig i suveræne staters indre anliggender. Til gengæld vil det kræve, at de mindre magtfulde stater eksplicit anerkender Kinas overhøjhed (som i tidligere tiders tributsystem).

Det kinesiske præg

Skal dette scenarie blive virkelighed, vil en række forudsætninger dog skulle være opfyldt: Kina vil nødvendigvis skulle fortsætte sin hastige økonomiske vækst og samtidig formå at holde sammen på sig selv som social og politisk enhed. Ingen af delene kan garanteres. Under Kinas magtfulde økonomiske dynamik ligger der dybe spændinger og store modsætninger, som meget vel kan afspore kursen mod globalt hegemoni. Igennem Kinas lange historie har sådanne centrifugalkrafter da også flere gange ført landet ud i opløsnings- og kaostilstande.

Kinas stabilitet afhænger i kritisk grad af det kinesiske styres evne til at levere vedvarende økonomisk fremgang til det store flertal af befolkningen. Kina er det eneste land i verden, hvor alt under en årlig vækstrate på otte procent betragtes som kritisk, fordi det vil kunne udløse sociale uroligheder. At det meste af resten af verden kun kan drømme om vækst-rater på otte procent, siger en hel del om det kinesiske systems underliggende skrøbelighed.

Regimets autoritære natur er den afgørende årsag til denne skrøbelighed. Det tillader kun øget undertrykkelse, hvis styret møder protester og opposition uden for de etablerede kanaler.

Problemet er, at det bliver stadig vanskeligere for Kina at fastholde den samme høje vækst, som det har oplevet i de senere år. Kinas vækst hviler for tiden på en undervurderet valuta og et enormt handelsunderskud. Dette er uholdbart i det lange løb, og før eller siden vil det komme til en eller anden større konfrontation med USA (og Europa). Der er ingen nemme veje ud af dette dilemma. Kina vil efter alt at dømme måtte indstille sig på en lavere vækst.

Men hvis Kina kan overvinde disse hindringer og i sidste ende vitterlig blive verdens dominerende økonomiske magt, ja så vil globaliseringen uundgåeligt antage kinesisk præg. Demokrati og menneskerettigheder vil miste deres glans som globale normer. Det er de dårlige nyheder.

De gode nyheder er, at en kinesisk global orden vil udvise større respekt for national suverænitet og mere tolerance over for national diversitet. Ligesom der vil komme et større råderum for at eksperimentere med andre økonomiske modeller.

© The Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En fantastisk spændende og vedkommende analyse af Kinas sandsynligvis kommende verdensherredømme, som synes at ændre vores tilværelse afgørende, men som - hvis Dani Rodrik gætter rigtigt - måske vil give os større frihed til at eksperimentere med alternativer til den herskende liberalistiske kapitalisme.
Og så må man da håbe på, at vi - som forfatteren formoder - får lov at beholde vores nuværende individualistiske demokrati - under Kinas økonomiske overherredømme.
M.v.h. Arne.

Steen Engholm

Skinger fremtidsprojektion . Et kaos-scenarie . Første ekstremum : Kina fragmenteret . Andet ekstremum : Verden er kinesisk . Dertil en god portion generaliseringer og historiske sandheder .

Det er ikke en troværdig fremstilling .

Lennart Kampmann

Verden bliver måske bipolær som den var for 30 år siden. ssdd.

Med venlig hilsen
Lennart