Læsetid: 4 min.

Klima-aftalen fra COP15: Mere og mere varm luft

Deadline er ikke bindende, landenes klimameldinger er ikke bindende, og teksten fra klimatopmødet skal slet ikke bruges som fortsat forhandlingsgrundlag, præciserer FN
Deadline er ikke bindende, landenes klimameldinger er ikke bindende, og teksten fra klimatopmødet skal slet ikke bruges som fortsat forhandlingsgrundlag, præciserer FN
22. januar 2010

Der bliver mindre og mindre tilbage af det, der skulle have været den store forpligtende klima-aftale fra topmødet i Bella Center. På et pressemøde i Bonn har chefen for FN's klimasekretariat, Yvo de Boer, gjort det klart,

at der ikke nogen fast deadline for landenes tilslutning til aftaleteksten fra København, The Copenhagen Accord,

at de lande, der tilslutter sig teksten, ikke forpligter sig på bestemte klimamål eller -handlinger, men blot signalerer hensigter, samt

at det ikke er The Copenhagen Accord, der skal forhandles ud fra i de fortsatte internationale klimadrøftelser i 2010.

Hidtil er 31. januar blevet angivet som fristen for lande, der vil tilslutte sig den aftale fra COP15, der bl.a. sætter to graders global opvarmning som smertegrænsen, der skal respekteres via reduktion af drivhusgas-udledningerne.

I går havde kun 20 af verdens 192 lande meddelt FN-sekretariatet, at de har i sinde at tilslutte sig, og på sit pressemøde sagde Yvo de Boer om den hidtil angivne deadline, at »there is nothing deadly about it«.

»Man kan beskrive det som en blød deadline. Hvis man ikke klarer at overholde den, kan man stadig knytte sig til aftalen efterfølgende,« sagde FN's klimachef.

Yvo de Boer forklarede fristen 31. januar med, at klimasekretariatet skal udsende sin rutinemæssige afrapportering fra COP15 med København-aftalen vedhæftet og derfor er nødt til at vide, hvem der lægger navn til den.

»Ellers kan jeg ikke gøre min rapport færdig. Det er en simpel administrativ procedure, som jeg er nødt til at følge,« sagde han.

Klimasekretariatet venter ikke, at alle lande melder tilbage inden udgangen af januar, og derfor vil listen over lande og deres nationale bud på klimamål og -handling løbende blive opdateret.

Ingen bindinger

Adspurgt, hvad landene binder sig til ved at melde tilbage til klimasekretariatet, svarede Yvo de Boer:

»Landene bliver ikke bedt om at skrive under på aftalen, de bliver ikke bedt om at påtage sig juridisk bindende mål, og de forpligtes ikke til de handlinger, som de giver sekretariatet besked om.«

Landes meddelelse om tilslutning til København-aftalen »vil være en indikation af deres hensigter og dermed et vigtigt værktøj til at fremme forhandlingerne«, sagde de Boer.

Grundlaget for de fortsatte forhandlinger er ikke aftaleteksten fra COP15, præciserede klimachefen.

»Basis for forhandlingerne vil blive de tekster, der kom ud af forhandlingerne om Kyoto-protokollen og om langsigtet handling,« sagde han med henvisning til de to parallelle forhandlingsforløb, der har kørt de seneste to år. Det er især u-landenes insisteren på, at der holdes fast i Kyoto-protokollen med juridiske forpligtelser for i-landene - minus USA - der gør det nødvendigt at tale videre i to spor og ud fra de to foreløbige, ufærdige tekster herfra.

Klimasekretariatet skal nu tilrettelægge forhandlingerne gennem 2010. Det ligger fast, at der er et formelt forhandlingsmøde i Bonn med start sidst i maj samt COP16 i Mexico i slutningen af november, men måske skal der flere møder til. De Boer antydede tvivl, om en endelig, juridisk bindende klima-aftale kan komme på plads i 2010.

»Min fornemmelse efter foreløbig at have talt med 15-20 lande er, at man i almindelighed ønsker at nå en konklusion om (de to forhandlingstekster) i Mexico for hermed at være i stand til at beslutte, hvordan man ønsker at omsætte dette resultat til juridiske bestemmelser,« sagde han.

Problemer i USA

Tvivl om forhandlingernes tempo og muligheder knytter sig fortsat i høj grad til USA.

Efter, at demokraterne tirsdag mistede det flertal på 60 stemmer i Senatet, der ville kunne sikre en klimalov uden republikansk deltagelse, er det et åbent spørgsmål, om man vil søge loven og dermed de bindende klimamål vedtaget i år. USA's klimaforhandler Todd Stern siger til New York Times, at den amerikanske regering er indstillet på at tilslutte sig København-aftalen med de hidtil nævnte CO2-mål, dvs. tre-fire procent amerikansk CO2-reduktion i 2020, målt i forhold til 1990-niveauet, men flere senatorer taler nu for at gå efter en reduceret klimalov eller at vente til næste år.

På søndag mødes den ny alliance af store udviklingslande - BASIC-gruppen med Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika - i New Delhi for at diskutere fælles klimastrategi og tilslutning til København-aftalen.

»På den internationale scene skuler Kina konstant til USA med hensyn til klimalovgivningen. Dette er definitivt dårligt nyt. Det giver ikke ny tiltro til de internationale forhandlinger,« siger Ailun Yang, Greenpeace i Kina, om udviklingen i USA.

EU-landenes forhandlere arbejdede stadig i går på at nå til enighed om, hvordan EU's tilslutning til København-aftalen skal formuleres. Lande som Frankrig og Storbritannien har ønsket, at EU straks hæver sin ambition fra 20 til 30 pct. CO2-reduktion i 2020, men det har andre medlemslande modsat sig. Torsdagens drøftelser handlede bl.a. om, på hvilke betingelser i form af løfter fra andre nationer EU vil gå til 30 procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Tak for kaffe, dybt godnat, sov godt, sikke en uansvarlighedens børnehave. Virkeligheden synes til stadighed at overgå mine værste forudanelser.

Eller måske alligevel ikke: For, som jeg tidligere har været inde på her på information.dk, så er jeg vel egentlig holdt op med at tro på, at den menneskelige civilisation formår at redde sig selv.

COP15's fallit bør ikke undrer når man betænker hvor vidtrækkende og dybtgående problemer der er tale om. Det ordnes ikke ved et enkelt topmøde. Det her kommer itl at tage tid. I stedet for at lade sig slå ud af toppolitikernes handlingslammelse bør man gå i gang med at handle lokalt/regionalt. Lægger man sig ned og opgiver ævret efter en først forhindring bekræftiger man blot sin egen magtesløshed. Muligheden for at 'redde'civilisationen er der - det er ikke viden men vijlen der mangler i øjeblikket

John Fredsted

"det er ikke viden men vijlen der mangler i øjeblikket"

Ja, det kan vi da dårligt blive uenige om. Og (eller måske men) det er selvsagt ikke kun viljen hos politikerne, der mangler, men en langt mere udbredt mangel på vilje i befolkningen til reel forandring.

Vi skal have demokratiseret energiforsyningerne og decentraliseret produktionen, få nedsat beboerkomitéer i nærområdet som har høringsret i forbindelse med deres kraftvarmeværk. Med andre ord, lokalt initiativ. Det er den eneste måde hvorpå vi kan kickstarte den grønne revolution. Centralismens cirkus har gentagne gange gennem historien vist at den ikke magter andet end selvdestruktion, fordi folket for længst har mistet forbindelsen og forankringen med toppolitikerne.

Benjamin Bro-Jørgensen

Kan de i det mindste, bare komme frem til noget i Mexico der kan rykke udviklingen i den rigtige retning. Så det bliver klart at det kan svare sig at investere i vedvarende energi. Tvivler på kvote systemet kan hjælpe på det, derimod en carbontax som James Hansen foreslår.
Ellers er Jeg enig med Markus Lund.