Læsetid: 3 min.

Klimapanel: Vi tog fejl om Himalayas gletsjere

IPCC's store klimarapport fra 2007 skrev, at Himalayas gletsjere kunne være bortsmeltet i 2035, hvor opvarmningen fortsætter. Nu erkender klimapanelet, at årstallet er en fejl og savner videnskabeligt grundlag
21. januar 2010

Næstformanden for FN's klimapanel IPCC, Jean-Pascal van Ypersele, erkender, at forskerpanelet i sin omfattende statusrapport fra 2007 har brugt en udokumenteret og forkert oplysning om hastigheden af Himalaya-glet-sjernes afsmeltning som følge af den globale opvarmning.

Rapporten siger et sted, at »Gletsjerne i Himalaya trækker sig tilbage hurtigere end noget andet sted i verden, og hvis det fortsætter med den nuværende hastighed, er der stor sandsynlighed for, at de forsvinder i 2035, hvis den globale opvarmning fortsætter i den aktuelle takt.«

Der er omfattende videnskabelig dokumentation for accelereret gletsjerafsmeltning rundt om i verden, men IPCC-angivelsen af årstallet 2035 for Himalaya førte sidste år til indsigelser fra den indiske regering. En rapport bestilt af Indiens miljøminister Jairam Ramesh og offentliggjort i november anfægtede således »den konventionelle visdom« om afsmeltningen i Himalaya.

Uunderbygget forskning

Undersøgelsen dokumenterede ganske vist, at afsmeltningen fra mange gletsjere er accelereret dramatisk de senere år - særlig markant i Sikkim-regionen - men også, at andre gletsjere ikke skrumper hurtigere end før.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niklas Monrad

Over-ivrige miljøforkæmpere gør bestemt ikke sagen nogen tjeneste ved at bringe falske budskaber til torvs.

Dette vil jo uden tvivl blive brugt som endnu et eksempel på manipulation af information.

Det skulle være underligt om vi ikke bare har set toppen af isbjerget ...

Jeg ser et problem i, at IPCC bruger tal, som de ikke ved helt hvor kommer fra. Det er jo netop videnskabens job, at samle datagrundlaget på aller-nederste niveau. Så nytter det altså ikke noget, at man bare hjernedødt citerer et eller andet tal, som kommer fra tredje-hånd.

Jeg har stadig tillid til IPCC, og jeg er sikker på, at fejl som denne, vil gøre dem mere forsigtige med kilder i fremtiden.

"jeg mener ikke, det på nogen måde undergraver den overvældende videnskabelige dokumentation for, hvad der sker med klimaet på denne klode."

Ca 40% af klimapanelets dokumentation omhandler opvarmning - irrelevant om det er naturligt eller menneskeskabt. 10% omhandler paleoclimatology og endt i den scandaløst forfalskning af data som hedder hockey-sticken.
40% omhandler fremtiden og klimamodeller (de er allesammen allerede påvislig forkert).

Den sidst 10% (kapital 9) omhandler forbindelsen mellem menneske-skabt CO2 og opvarmningen -altså climate sensitivity, og der findes ingen dokumentation, kun flere teorier.

Når man læser Klimapanelets 4 AR, så er der overvældende meget videnskablige dokumentation - men overvældende lidt af det er relevant til spørgsmålet om menneske er skyld i opvarmningen. Og disse få videnskablige papirer kommer allesammen fra kun 3 organisationer - og disse 3 organisationer er alle under investigation pga Climategate.

Ulrik Sandholt

Tak Rune Hjelm,

Der er ikke tale om en konspirationsteori, men blot en situation hvorigennem mennesker belønnes for uhæderlig opførsel. Præcis ligesom cykelryttere, bankfolk som sælger "teaser intrest" lån eller en hvilken som helst anden situation, hvor man kan drage voldsom økonomisk fordel af at gøre noget amoralsk. I dette tilfælde taler vi om milliareder i ekstra støtte til klimaforskere hvis de vel og mærke forudsiger jordens undergang.

Amoralsk?
Hvor meget tror du olieselskaberne og andre stor-forurenere betaler for at få spredt mis-information?

Hvis vi skulle vædde om hvor der ligger mest korruption, så ville jeg holde på den side, der er mest økonomisk motiveret.

Marianne Mandoe

@ Rune.

Du er godt klar over at en stor del af støtten til IPCC kommer netop fra olieselskaber?
Vel om mærke de olieselskaber der er fremme i skoene om at opfinde nye ikke-fossile brændstoffer.

Benjamin Bro-Jørgensen

@Ulrik Sandholt

Hvorfor skulle nogen have interesse i at finansiere forskning om jordens undergang?
Den gang DMI satte fokus på klima fik de faktisk frataget penge og man valgte at hæve støtten til Henrik Svensmarks meget voldsomt.. fordi regeringen ikke kunne lide og vide at vi har et voldsomt stort og for dem uoverskueligt problem, som tydeligt siger at de ført en forkert politik, når de smadrer "Sven Aukens miljøimperium" - som de kalder det.

Jeg vil anbefale at læse Global feber - Kampen om klimaet http://www.klimadebat.dk/lars-dahlager-og-michael-rothenborg-global-febe...

Derudover synes du skal læse det magasin fra Nordea, som fortæller om hvorfor der stadig er en diskussion:
http://www.nordeainvest.dk/sitemod/upload/Root/www_nordeainvest_dk/PDF/M...

Er det virkelig vær at tage chancen og blive ved med at tage det op til debat, bare fordi man ikke har lyst til forholde sig til en udfordring?
Problemet har været kendt i årtusinde år, vi kan diskutere os selv ihjel.

john jørgensen

Der er nu mindst 4 IPCC problemer:

The (pt) Four Gates of the IPCC, ClimateGate, PachauriGate, GlacierGate, AmazonGate:
http://joannenova.com.au/2010/...pcc/

Det er vist gået op for de fleste at der er fejl og mangler i IPCC´s materiale.
Man kan enten ærgre sig over at tidsfristerne, måske, er forlænget.
Eller man kan glæde sig over at vi nu, måske, har lidt længere tid at handle i.

Man kan også frygte at denne nye usikkerhed vil medføre at nogen vil undlade at handle,
”de er jo alligevel uvidende/fulde af løgn, politikere og videnskabsmænd”.

Samtidig med debatten om IPCC, får vi heldigvis masser af konkret og underbygget viden om tiltag der kan mindske vores forbrug/belastning:

Produktionen af kød står for ca halvdelen af klodens drivhusgasser.
Boligerne i DK for ca 40% af energiforbruget.
Transporten er et andet område med store muligheder for effektivisering. Og for alle gælder at vi rigtig nemt kan formindske vort (energi-) forbrug.

Så inden vi lader apati, og laden stå til, tage overhånd, så lad os tage skeen i den anden hånd.
Vi der forbruger må selv tage fingeren ud.
Kun på den måde kan du se dig selv, dine efterkommere og medmennesker i øjnene.