Læsetid: 3 min.

Kun seks lande har sagt ja til klimaaftale

FN's frist udløber om to uger. EU, USA og de store u-lande i BASIC-alliancen i nervekrig
15. januar 2010

To i-lande, tre u-lande, en østeuropæisk overgangsøkonomi. Det er den magre status over de lande, der indtil nu har meddelt FN's klimasekretariat, at de vil tilslutte sig klima-aftalen fra COP15 i København, The Copenhagen Accord. Foreløbig har ét land informeret om, at det ikke vil skrive under.

Der er kun to uger til, at fristen for at undertegne klimaaftalen udløber, og verden dermed ved, om der er håb for fortsatte internationale klimaforhandlinger eller, alternativt, reelt sammenbrud.

FN's klimasekretariat i Bonn oplyste torsdag, at Australien, Canada, Maldiverne, Ghana, Papua Ny Guinea samt Serbien har varskoet sekretariatet om underskrift af aftalen, der bl.a. sætter to graders global opvarmning som grænsen, der ikke må overskrides. Ingen af landene har dog endnu oplyst, hvilke nationale CO2-reduktioner de vil forpligte sig på for at bidrage til målet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sendte før nytår en appel til alle FN's medlemslande om at tilslutte sig København-aftalen inden den aftalte frist - 31. januar - og samtidig afgik en fælles appel fra Løkke Rasmussen og FN's generalsekretær Ban Ki-moon til de 29 lande, der på COP15 formulerede teksten, om at stå ved aftalen og meddele deres nationale bidrag til dens realisering.

Cuba er det eneste land, der til dato har meddelt, at man ikke vil underskrive aftalen, og det tages som et fingerpeg om, at de øvrige latinamerikanske lande, som i København talte imod, heller ikke vil. Det drejer sig om Venezuela, Bolivia, Equador og Nicaragua.

Indiske betænkeligheder

Stor spænding knytter sig til holdningen i den såkaldte BASIC-gruppe, den magtfulde gruppe af store udviklingsøkonomier, som i København bidrog til at udvande aftalen: Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika. BASIC-landenes miljøministre ventes at træde sammen i New Delhi kort før fristens udløb - den 24. januar - for at drøfte aftalen. Den indiske regering har ifølge indiske medier haft betænkeligheder, fordi det forekom uklart, om aftalen kunne få juridisk bindende karakter.

Efter en forsikring fra FN om, at Copenhagen Accord alene er et politisk dokument, menes holdningen til underskrift nu mere positiv.

For BASIC-landene er det dog et dilemma, at de formentlig skal meddele deres tilslutning og nationale CO2-mål, før det er afklaret, hvordan i-landenes løfte i aftalen om 30 mia. dollar til finansiering af u-landenes klimatilpasning i perioden 2010-12 bliver indfriet.

Man må dertil forvente, at BASIC ikke tilslutter sig før, at både USA og EU har gjort det og angivet konkrete CO2-mål.

»Under og før København forsøgte en lille gruppe i-lande i fællesskab at tvinge os til at gå længere, end vi har ansvar for eller er i stand til. Men København viste, at den slags forsøg vil slå fejl. De burde faktisk have vidst bedre. Så i-landene er nødt til at lære af hele denne proces og beslutte med sig selv, om de vil gå efter konfrontation eller samarbejde med Kina,« sagde Yu Qingtai, Kinas klimaambassadør, forleden til avisen Sydney Morning Herald.

EU-møde i dag

Der er ikke nogen meldinger om, hvornår i forhold til fristen og med hvilke konkrete løfter den amerikanske regering tilslutter sig København-aftalen.

EU's miljø- og klimaministre mødes i dag og i morgen i Sevilla i Spanien for at drøfte aftalen. Der er ifølge Informations kilder uenighed i EU-kredsen, om man skal fastholde sit tilsagn om at skærpe EU's CO2-mål fra 20 til 30 pct. reduktion i 2020 som del af en global aftale, hvor også andre lande yder ambitiøse bidrag. Nogle østlande taler for helt at droppe 30 pct.-muligheden.

Miljøminister Elena Espinosa, talsmand for det spanske EU-formandskab, sagde onsdag, at der ikke fra andre nationer er afgivet ambitiøse CO2-løfter, der gør det muligt for EU at gå fra 20 til 30 pct. Fem danske miljø- og udviklingsorganisationer - Folkekirkens Nødhjælp, OVE, NOAH, Natur & Ungdom samt Kvindernes Ulandsudvalg - sendte i går en appel til klima- og energiminister Lykke Friis om at slås for et EU-mål på 40 pct. CO2-reduktion i 2020, afspejlende u-landenes krav og de seneste meldinger fra videnskaben.

Ministermødet i Sevilla er uformelt, og den endelige beslutning om EU's svar til FN's klimasekretariat ventes først tættere på fristen 31. januar. Kommer den ikke inden BASIC-mødet næste søndag, vil endnu en nervekrig om klimaet og kamp mod uret være under udvikling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

"Der er ifølge Informations kilder uenighed i EU-kredsen, om man skal fastholde sit tilsagn om at skærpe EU’s CO2-mål fra 20 til 30 pct. reduktion i 2020..."

Det er såmænd fløjtende ligegyldigt, for det er under alle omstændigheder bare ord, akkurat som Kyoto protokollen har vist sig at være. Når det kommer til stykket, det vil sige når kortsigtede kapitalinteresser skal vejes op imod biosfærens langsigtede evne til at supportere liv på planeten, mener man ikke en disse med ordene. Tiøren er slet ikke faldet hos hverken politikerne eller flertallet af deres vælgere.

John Fredsted

Nej, det vil jeg da vove at påstå, at den ikke er, i hvert fald ikke hos flertallet af politikerne. For såvidt jeg kan se, så tænker de fleste politikere stadig inden for det nuværende økonomiske paradigme: Deres tiltag, kloden rundt - med sporadiske undtagelser, bevares - går, såvidt jeg kan vurdere, ud på at redde og vedligeholde det nuværende (økonomiske) paradigme, der netop er årsagen til vore nuværende problemer.