Nyhed
Læsetid: 3 min.

Minister kendte ikke til krigsløfte

Tidligere britisk forsvarsminister vidste intet om Tony Blairs løfte til George Bush om militær støtte til Irak-invasion
Udland
20. januar 2010
Tidligere britiske forsvarsminister Geoff Hoon her på vej til Irak-høring i London tirsdag.

Tidligere britiske forsvarsminister Geoff Hoon her på vej til Irak-høring i London tirsdag.

Leon Neil

LONDON - Den britiske forsvarsminister i tiden op til Irak-invasionen, Geoff Hoon, indrømmede i går over for Irak-høringen, at han ikke vidste, at premierminister Tony Blair i private noter til præsident George Bush havde lovet, at Storbritannien ville følge USA i krig mod Irak, hvis det kom så vidt.

»Jeg så ikke disse mere private kommunikationer. Premierministeren var en stor note-skriver, og det overrasker mig ikke, at han sendte private noter til præsidenten og endvidere, at han havde private samtaler med præsidenten, som jeg ikke nødvendigvis blev indviet i,« sagde Geoff Hoon, der er den første centrale minister fra Blair-regeringen, der vidner i Irak-høringen.

Hoon sagde, at han ville have forventet at få tilsendt kopier af breve, der gav et formelt løfte om britisk krigsdeltagelse, hvilket er »hvorfor jeg ikke tror på, at han betingelsesløst forpligtede os til noget som helst«.

Tværtimod fortalte den tidligere forsvarsminister, at hans ministerium i oktober 2002 pressede på for at få Blair til at træffe en beslutning om krigsdeltagelse, fordi militæret havde behov for seks måneder til forberedelse, hvis det skulle sende landtropper til Irak.

»I oktober sagde jeg til premierministeren: 'Du bliver nødt til at beslutte dig'. Amerikanerne var begyndt at planlægge ud fra en formodning om, at vi ikke ville deltage. Hvis vi skulle tilbyde den tredje pakke - en panserdivision - så skulle vi vide det nu. I slutningen af oktober blev beslutningen så taget,« sagde Hoon.

Tys-tys

Tidligere vidner har nævnt over for Irak-høringen, at den sene beslutning om krigsdeltagelse var skyld i en række efterfølgende logistiske problemer. Hoon gav dem ret.

»Noget udstyr nåede frem i tide, andet gjorde ikke. Der var bestemt klager over ørkenuniformer. En hel del soldater måtte gå i krig i grøn uniform, og det brød de sig ikke om. Nogle soldater havde ikke de rette støvler,« erkendte han.

Planlægningsproblemerne fortsatte imidlertid efter, at forsvarsministeriet havde fået grønt lys for, at forberedelserne kunne starte, fordi premierministeren frygtede, at det ville bringe den diplomatiske proces i fare, hvis det blev kendt, at Storbritannien forberedte sig på krig.

Admiral Lord Boyce, der var forsvarschef forud for krigen, har tidligere fortalt høringen, at han først fire måneder før krigens start fik lov til at starte forberedelserne, og at Hoon havde beordret ham til ikke at diskutere forberedelserne med chefen for forsvarets logistik-afdeling.

Geoff Hoon mente ikke, at han have forbudt kommunikation mellem afdelinger, men erkendte, at »det var holdningen fra Downing Street, at vi måtte minimere den offentlige omtale«.

»Så vi var opmærksomme på, at vi ikke åbenlyst kunne gå ud og forberede os,« sagde han.

»No. 10 (Downing Street, red) sagde til mig, at jeg skulle 'slappe af'. Det var premierministerens og udenrigsministerens besked, at hvis det blev offentligt, at vi forberedte os på krig, så ville det blive svært at få resolutionen i FN's Sikkerhedsråd igennem,« sagde han.

Krigens legalitet

Uden FN-resolution 1441 - der blev vedtaget enstemmigt d. 8. november 2002 - ville den britiske rigsadvokat Lord Goldsmith ikke have erklæret krigen for lovlig. Det gjorde han klart over for Hoon, efter at denne i et interview med BBC i marts 2002 sagde, at han ikke mente, at det ville være nødvendigt med en ny sikkerhedsrådsresolution, hvis det kunne bevises, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, som kunne udgøre en fare for Storbritannien. I så fald mente han, at briterne kunne angribe Irak ud fra princippet om selvforsvar. Lord Goldsmith skrev efterfølgende i et vredt brev, at Hoon - selv uddannet jurist - med denne »autoritative« kommentar havde stillet ham i »en vanskelig position«, og at han fandt »betydelige vanskeligheder« ved at retfærdiggøre invasion med henvisning til selvforsvar.

»Jeg er især ikke vidende om eksistensen af materiel, der indikerer eksistensen af en umiddelbart forestående trussel fra Irak, som kunne retfærdiggøre militær handling uden støtte fra en (FN) sikkerhedsrådsbemyndigelse,« skriver rigsadvokaten i brevet til Hoon, der i går blev frigivet af Irak-høringen.

Goldsmith - der skal vidne i næste uge - var dog længe i tvivl om, hvorvidt resolution 1441 i sig selv ville være nok til at erklære den forestående krig for lovlig. Først d. 7. marts 2003 fremlagde han en lang juridisk argumentation for en række centrale ministre, herunder Geoff Hoon. Ti dage senere fik regeringen en kort sammenfatning, hvor alle forbehold var udeladt, og som kort og godt konkluderede, at krigen ville være legal med henvisning til 1441. Hoon forsvarede i går, at regeringen ikke fik indblik i rigsadvokatens analyse, inden de godkendte britisk krigsdeltagelse.

»Jeg kan ikke se, hvordan man kan have den slags diskussion. Skulle man stemme om, hvorvidt den juridiske konklusion skulle accepteres eller ej? Det fører ingen steder hen,«sagde han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jennifer conway

Han er kaldt for Hoon the Loon og Hoon the Goon....og er velkendt for at prove at slippe for alt ansvar...en politiker som har mistet kontakt med integriteten.

Det er svaert at tro , at han var uvidende....så var/er han utrolig dum. Og dumhed er utilgivelig når man planlaegger at invadere et land ......på et spinkelt grundlag og uden en post-krig strategi. Blood on his as well as Bliars hands.

Kommer der aldrig en kommission om irakkrigen i DK??

Tom W. Petersen

Nej.
Det optager ikke tilstrækkeligt mange danskere nok.
Der er andre sager at tænke på, end vort lands deltagelse i en angrebskrig mod en befolkning, som aldrig har generet eller truet os.