Læsetid: 4 min.

Mousavi har rakt hånden frem til forsoning

Den iranske oppositionsleder har tilsyneladende anerkendt systemets legitimitet - nu er det op til styret at reagere med indgåelse af et kompromis, hvad flere og flere iranerne synes at være stemt for
Mir Hossein Mousavi opfordrer til revision af valgloven, løsladelse af alle politiske fanger, ret til dannelse af partier, ret til fredelige demonstrationer og garantier for ytringsfrihed.

Mir Hossein Mousavi opfordrer til revision af valgloven, løsladelse af alle politiske fanger, ret til dannelse af partier, ret til fredelige demonstrationer og garantier for ytringsfrihed.

Arash Ashourinia

6. januar 2010

BEIRUT - Det er forskelligt, hvad der vækker opsigt på hver side af den iransk-vestlige demarkationslinje. I de vestlige medier tog oppositionslederen Mir Hossein Mousavis erklæring nytårsdag om, at han var »rede til martyriet«, de store overskrifter. Nuvel - det skal politikere sige i et shiamuslimsk samfund, hvor martyriet er centralt for den religiøse selvforståelse.

I Iran var det Mousavis faktiske anerkendelse af Mahmoud Ahmadinejads regering, der var nyheden. I en opfordring til revision af valgloven, løsladelse af alle politiske fanger, ret til dannelse af partier, ret til fredelige demonstrationer og ytringsfrihed-garantier rakte han styret en fremstrakt hånd til forsoning: Oppositionen anerkender systemets legitimitet, til gengæld bør systemet nu indlede dialog med oppositionen af hensyn til nationens stabilitet. Voldsomme sammenstød med sikkerhedsstyrker i anledning af ashura-helligdagen (der mindes sunniernes drab på Hussein, profetens barnebarn og den tredje shia-imam), der bredte sig til 10 byer med mindst 10 dødsofre, viste, at vreden nu på syvende måned er intakt.

Iran er politisk delt, omend Ahmadinejads monopol på institutionerne - regering, sikkerheds- og rets-system, finanssektor, medierne og produktionen - er intakt.

»Men det er institutioner med en stedse mindre entusiastisk bemanding,« som Iran-analytikeren Rouzbeh Parsi udtrykker det.

Parsi, seniorforsker ved European Institute of Security Studies i Paris, ser Mousavis erklæring som et pragmatisk forsøg på at genetablere en acceptabel balance mellem det siddende styre og oppositionen, så Iran kan komme fri af den lammelse, der er et resultat af uroen efter det manipulerede præsidentvalg den 12. juni sidste år.

»Det har chokeret et meget stort segment i den iranske befolkning, at styret har slået ned på demonstranterne med hidtil uset brutalitet, og der er et udbredt ønske om, at der nu kommer en pragmatisk løsning på modsætningerne, så samfundet kan fungere, og folk igen kan gå på gaden uden at risikere at blive banket ned af Basij-militsen,« siger han.

»Også mange konservative iranere har indset, at den nuværende situation gør det umuligt at håndtere samfundet med et minimum af retssikkerhed, og det står formentlig også klart for regimet, at de konservative er delt. De religiøse ledere i (den hellige by) Qom er åbenlyst misfornøjede, uddannelses-systemet er i farezonen, og flere og flere erkender, at dette ikke kan fortsætte.«

Professorer for fred

Rouzbeh Parsi hæfter sig bl.a. ved, at den konservative Mohsen Rezaie, en tidligere chef for Revolutionsgarden og eks-præsidentkandidat, i et åbent brev til den øverste åndelige leder, Ali Khamenei, har støttet Mousavis udspil, som han ser som et sikkert tegn på, at den konservative og systembevarende lejr er splittet i synet på, hvad regimet skal stille op med uroen.

»Det (Mousavis udspil, red.) kan føre til en forsoning mellem de stridende fløje«, hedder det i Rezaies åbne brev. Den tidligere revolutionsgardist, der i det store og hele forholdt sig neutral gennem de foregående syv måneders forbitrede sammenstød over legitimiteten af Ahmadinejads genvalg, anfører, at et »budskab eller en sætning« fra Khamenei kan bevæge parterne til at nærme sig »enhed, sammenhold, broderskab og opofrelse« samt hjælpe »begge parter til at erkende fejltagelser og dermed hindre ekstremister i at tage initiativet«.

Mandag underskrev 88 professorer ved Teherans universitet et andet åbent brev til den øverste åndelige leder, hvori de indtrængende opfordrede til, at volden mod de demonstrerende blev bragt til ophør.

»Natlige overfald på kollegier og overfald ved højlys dag på studenter på universitetsområdet - hjemsted for lærdom og dannelse - er ikke et tegn på styrke - ej heller er prygl og fængsling af studenterne,« hed det.

Regimet - hverken præsidenten eller den øverste åndelige leder - havde indtil i går kommenteret Mousavis udspil og de åbne breve om genskabelse af ro i lejren. Svaret på oppositionens følere for en opblødning af fronterne er ifølge det statsdrevne Press TV, der sender på engelsk, indtil videre et dekret, der forbyder »samarbejde og anden kontakt med 60 internationale institutioner og et antal medier«.

Tv-stationen citerer den iranske vice-minister for efterretninger for beskyldninger mod amerikanske og europæiske ngo'er og bl.a. BBC og Voice of America for at føre en 'blød krig' mod Iran i den hensigt at omstyrte det islamiske regime. Iranske partier har forbud mod at modtage finansiel støtte fra udlandet, og folk frarådes at have kontakt med udenlandske ambassader og udlændinge i det hele taget.

Samtidig med forbuds- dekretet lod efterretningsministeren, Heydar Moslehi, meddele at »adskillige udlændinge« er anholdt under urolighederne den 27. december, sigtet for »forsøg på psykologisk krigsførelse og spredning af propaganda mod Iran«.

Lurepasser Rafsanjani?

Hvad iagttagere har bidt mærke i, er den kendsgerning, at den tredje spiller i den iranske magtkamp, tidligere præsident og formand for Eksperternes Råd, Hashemi Rafsanjani, har været usynlig og ikke mindst uhørlig under nytårets sammenstød.

»Det kan umiddelbart se ud, som om Rafsanjani er sat ud på sidelinjen,« siger Rouzbeh Parsi, »men det kan også betyde - og det er mindst lige så sandsynligt - at han bevidst holder lav profil og afventer den situation, hvor et flertal af iranerne ser ham som den eneste løsning på situationen. Man skal huske, at Rafsanjani ikke er medlem af 'Den grønne Bevægelse', ledet af Mousavi og Mahdi Kourabi (en anden af de slagne præsidentkandidater), og at han har ord for at være en begavet pragmatiker, der kan forene de konkurrerende fraktioner. Det behøver altså ikke at være udtryk for, at han er ude af magtspillet, at man ikke hører fra ham. Det kan meget vel betyde det modsatte.«

Dog - indtil videre er tilstanden status quo med et styre, der søger legitimitet ved at udfordre Vesten i atomstriden. Og med et vist held - efter Ahmadinejads nylige erklæring om, at Iran selv vil producere beriget uran, dersom Vesten via IAEA, FN's atomagentur, fastholder kravet om øget kontrol og ellers sanktioner, har foreløbig resulteret i en blød landing fra USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, der i går i realiteten forlængede forhandlings-fristen på ubestemt tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer