BEIRUT - Det er fire år siden, karikaturkrisen toppede, men ude i verden er den ikke død. For nylig havde jeg aftalt et interview med en al-Qaeda-ekspert i Yemen.
Abdulelah Shaea er den eneste journalist, der har mødt al-Qaedas lederskab i Yemen, og han er i nær kontakt med Anwar al-Awlaki, den kontroversielle imam, der er sat i forbindelse med den mislykkedes 'underbuksebomber', Umar Farouk Abdulmutallab og Ford Hood-kaserneskyderierne i USA i november sidste år, hvor 13 blev dræbt.
Vi mødtes på en café i Sanaa i Yemen. Han gav mig hånden, men takkede pænt nej til en kop te. Vi havde netop sat os ned, da han lænede sig frem og bad mig tage noter til det, han havde at sige.
»Jeg har undersøgt din avis, Information, og jeg så, at det er én af aviserne, der genoptrykte Muhammedtegningerne.«
Han fortalte, at han bruger Googles oversættelsesredskab for at læse udenlandske aviser. Så pegede han på min notesbog.
»Jeg vil gerne have, at du giver denne besked videre til din redaktør.«
Her er hvad han sagde:
»Da de (danske redaktører) portrætterede profeten Muhammed, fred være med ham, nævnte de ikke, at han er vigtigere end os selv. Vi er alle parate til at dø for ham. Tegningerne var en stor fejltagelse. Da Danmark trykte tegningerne gav de os dermed grunden til terrorisme, og alle journalister i Danmark er skyldige. De fik muslimerne til at føle sig under angreb, og det er derfor, at I kan forvente terrorangreb i Danmark og Europa.«
Man kan vælge at forkaste beskeden, at afvise argumentet, at ignorere denne mening med henvisning til, at den tilhører fundamentalisterne, de ekstreme, dem man ikke kan nå... Men man kan ikke komme udenom at den repræsenterer en mening, der stadig florerer nogle steder i den muslimske verden, hvor tegningerne ikke er glemt.
Meningen er der
Det synes længe siden man i aviserne kunne læse om boykotten af danske varer, massedemonstrationer, flag- og ambassadeafbrændinger og at man som dansker i Mellemøsten har rendt ind i vredesudbrud over Muhammedtegningerne. Og alligevel nu fire år efter krisen nåede sit højdepunkt er Jyllandspostens udsendte journalist blevet bedt om at forlade Pakistan af flere organisationer grundet avisens 'blasfemi'. Krisen er måske ovre, men vreden ulmer stadig.
Jeg, som flere andre journalister, opholdt os i Mellemøsten og oplevede den langsomme eskalation af krisen. Jeg var i Syrien, da de første plakater med påbud om at boykotte danske varer begyndte at dukke op i butiksvinduerne, og da velkontrollerede forsamlinger af vrede håndlangere for det syriske regime sprang frem uden for den danske ambassade og gjorde det til vane at stå med skilte og protestere over tegningerne.
På dagen hvor den danske ambassade i Damaskus blev brændt ned, var jeg i Ain al-Hilweh, Libanons største palæstinensiske flygtningelejr, for at tale med talsmanden fra al-Aqsa Martyrernes brigade om dødstrusler mod danskere, som de havde udstedt. Kort forinden var det for første gang i lejrens historie lykkedes alle fraktionerne at finde sammen og udføre den største demonstration mod tegningerne nogensinde.
Dagen efter befandt jeg mig med rasende demonstranter på gaderne i det kristne kvarter i Beirut, der væltede biler, kastede med sten og langsomt bevægede sig gennem politibarriererne mod det danske konsulat, som de også brændte ned.
I dag fire år efter krisen kulminerede, bliver man ikke som dansker pr. automatik kædet til Muhammedtegningerne. Det er næsten, som om at de fleste i den muslimske verden føler sig som John Cleese i Fawlty Towers, der i forbindelse med sine tyske gæster brugte vendingen: »Don't mention the war«.
Men der er stadig små grupperinger rundt omkring, hvor vreden over den opfattede hån mod profeten og angreb på Islam ikke er glemt. Det er specielt blandt islamisterne, man kan opleve denne fortsatte forbitrelse.
Ny form
Ligesom beskeden fra de to pakistanske journalistorganisationer, der har opfordret til, at den kvindelige danske journalist fra Jyllands-Posten, bliver smidt ud af landet, er beskeden ikke leveret som slagord fra den flagbrændende galning som man så i gaderne, da Muhammedkrisen var på sit højeste. Snarere er den leveret roligt og beregnet - og somme tider som et koldsindigt løfte fra ekstremisterne.
Hvordan man forholder sig til de fortsatte trusler, er op til den enkelte. Jyllands-Postens journalist valgte at forlade landet, hvilket ingen kan fortænke hende i.
Desværre gør nogle stadig alvor af deres trusler: I starten af året var der endnu et drabsforsøg på tegneren Kurt Westergaard, udført af det somaliske al-Shabaab, og de er ikke de eneste, der stadig nærer nok vrede til at hævne tegningerne.
Den danske ambassade i Islamabad har også været mål for en bombe.
Det er værd at holde sig for øje at på trods af at branden i gaden er slukket, så ulmer vreden stadig i sindene på de få der nægter at tilgive tegningerne.
Her nytter det ikke at fornægte de følelser, der stadig er i spil, det er noget alle danskere må tage stilling til. Om man så er uenig i at vreden er berettiget eller ej, så har det en betydning for hvordan det er at være dansker i verden i dag.
idag@informationd.dk
Genial artikel.
Jeg har stadig til gode at høre hvem det er som nægter at anerkende det faktum at den muslimske verden i varierende grad blev sur over tegningerne.
Det er til gengæld mere interessant hvordan man forholder sig til denne vrede.
Men det overstiger tydeligt artiklens forfatters evner.
Men der kommer måske en fortsættelse....
Man kan vælge at forkaste beskeden, at afvise argumentet, at ignorere denne mening med henvisning til, at den tilhører fundamentalisterne, de ekstreme, dem man ikke kan nå… Men man kan ikke komme udenom at den repræsenterer en mening, der stadig florerer nogle steder i den muslimske verden, hvor tegningerne ikke er glemt.
Herre se i nåde til os ned. Den sidste idiot glemmer aldrig. Så kan vi lære det.
Artiklen er interessant nok, men man må nu heller ikke glemme de positive forhold.
De positive forhold er , at en masse muslimer ( i Danmark og andre steder) ved, at karrikatur-tegninger af muhammed ikke er noget nyt i historien og ej heller er noget at blive fortørnede over.
Jøder , kristne o m a bliver heller ikke morderiske over karrikaturer af deres respektive religioner ?
De fleste muslimer i Danmark og i mange andre lande er præcist ligeså dødfornuftige som alle os andre -. dem er der bare aldrig nogen der taler om ( de er nyhedsmæsigt ikke spændende nok).
Utroligt at man kan sætte en sagnfigur af den mest voldelige slags over sit eget og andres liv. Ganske uforbeholdent tage et indbildt hensyn til denne sagnfigur uden den mindste reflektion.
Men sådan er religiøst vanvid måske i sin grundform? Ignorere alt omkring sig undtaget det ene: at forsvare sin selvbestaltede opfattelse af en afdød?s ære og respekt?
Det rene pip.
Med fare for en fatwa eller et kors i røven..fuck religions!!!
Jamen det er da fint at selv kulturradikale bliver klar over hvor afgrundsdyb kulturforskel der er på danmark og mellemøsten.
Hvordan kan man så være imod stram indvandringspolitik - med mindre man er tilhænger af at underkaste de danske værdier og islamisere samfundet?
"Underbuksebomberen", er det ikke ham der
A : Ikke havde billet
B : Ikke havde boarding-pass
C : Ikke havde et pas .
D : Var/er på div "No-fly" lister
E : Er kendt af Supermagtens efterretnings-tjenester .
Hvordan kom han så ombord på flyet ?
I flg den Amerikanske advokat Kurt Haskell, der selv var ombord på flyet blev "Underbuksebomberen" hjulpet ombord af en mand i ulasteligt jakke-sæt, en mand der kunne kommandere rundt med uniformerede sikkerheds-vagter .
"THE SHARP DRESSED MAN WHO AIDED MUTALLAB ONTO FLIGHT 253 WAS A U.S. GOVERNMENT AGENT."
http://haskellfamily.blogspot.com/2010/01/truth-about-flight-253-has-bee...
Mon Abdulelah Shaea også kender den velklædte Gladio-mand ?
Danmarks - og dermed Verdens, da også det er et helt unikt dansk fænomen - eneste tilbageværende kulturradikale, Kurt Westergaard har skam længe forstået sammenhængen! Hvis Poul Henningsen havde været i live, havde han skrevet Mohammeds Vise!
Kulturradikale er nemlig ikke Venstreorienterede, og disse igen ikke Marxister. Det hele er frygteligt indviklet. Søren Sidevind og hans Spillemænd havde dog en jordnær forklaring på LP'en "Hørt på Formid(j)lingen" (1975), som hermed anbefales.
Antag at nogen konfiskerede en portion narkotika fra en rokcerbande og samtidig fornærmede denne bande ved at sige, at de er udtryk for en middelalderlig voldsmentalitet. Måske ville lederne af denne bande stadig huske det fire år efter, og stadig stræbe efter et hævndrab på den formastelige. Skulle man derudfra konkludere, at det er forkert at kritisere rockerbander?
Jeg finder at situationen m.h.t. Muhammed-tegningerne er lidt i samme retning. For mig er det afgørende, at man skal have ret til at kritisere andres religion, såfremt kritikken ikke er unødvendigt stødende. Nogle af de øvrige Muhammed-tegninger var bare dumme og nedladende, men Kurt Westergaards tegning havde en pointe - nemlig at nogen smider bomber med henvisning til islam. Derfor skal vi have lov at stille spørgsmålstegn ved, om det virkelig er rigtigt, at der i islam er grundlag for at gøre den slags. Det er der for så vidt som at Muhammed selv begik vold mod sine fjender, både når det måske var nødvendigt for ham, og når der var tale om unødvendig vold. Det er en meget alvorlig sag, hvis 1,3 mia. mennesker støtter sig på den mands adfærd som en rettesnor for deres egen adfærd. Det skal vi da ikke acceptere. Vi er nødt til at sige, at vi her i Vesten vil have lov til at undersøge, om den mand, Muhammed, virkelig er så fremragende en skikkelse, at folk 1400 år efter skal slå dem ihjel, der taler nedsættende om ham.
Så kan det da godt være, at 1,3 mia. mennesker bliver rasende på os, men det er der ikke noget at gøre ved. At bøje sig for muslimerne er lige så forkert som at bøje sig for mordtrusler fra en rockerbande. Vel vidende at rockerbanden måske vil gøre alvor af truslerne.
Hitler og hans tilhængere var vist heller ikke just overbærende, milde og forstående, hvis nogen tillod sig at kritisere partiets politik, i ord eller gerning, herunder jødeudryddelserne.
Ja, der var vist tilmed noget med, at man også inden for partiet udrensede på blodig vis.
Her i sagen om tegneren: hvem er forbryderen?
En århusianer, der tegner et billede af en mand med en bombe i turbanen?
En flok danske muslimer, der rejser til Mellemøsten og hidser en stemning op?
Nogle rabiate muslimer, der brænder en ambassade af, og laver morderiske bombeattentater?
En mand, der med en økse og en kniv forsøger at slå en tegner ihjel?
Jeg synes nok, at det spørgsmål kan besvares ganske klart.
HJL,
Ja svarene er jo klare nok. Og så kan man jo overveje om ikke steningsimamen, AWP m.fl. ikke burde holdes ansvarlige for anstiftelse af angrebene på KW.
Jeg mener, de opsøger "nogen", for at få disse "nogen" til at gøre "noget", hvis og i fald, der måtte foreligge en "fornærmelse" og det er jo en kende svært, at tro, at de ikke udemærket har været klar over, at dette "noget" i givet fald ville være strafbare handlinger i egen jurisdiktion.
I forlængelse af det kan man jo så videre overveje om den organisation de repræsentere bør være en lovlig sådan.
Er "vrede", som sådan i sig selv et spørgsmål om ret eller uret? Er andre "følelser" og "holdninger", eller sym og antipatier?
Giver det overhovedet mening?
Det er beskæmmende, at så få (kristne og ugudelige danskere) debattører forstår - endsige FORSØGER at forstå, hvor stor og omfattende kærligheden er til, og tilbedelsen af muslimernes profet Muhammed er!
- Men ét er forståelsen, der mangler. Værre er det, at der er total mangel på respekt for andre menneskers religiøse følelser.Ignorancen og manglen på respekt og empati er usympatisk og sørgelig!
Der har ikke været terrorangreb (endnu) i Danmark. Ej heller flagafbrændinger eller mord på "illoyale" danskere. Er det mon derfor arrogancen og mobningen af muslimer trives i bedste velgående blandt mange danskere - i ly af ytrings frihedens (uhellige) navn?
Jeg finder det beskæmmende, at dansk "ytringsfrihed stort set handler om rettigheden til at mobbe og genere anderledes tænkende/troende!
-Skal der virkelig ske et terrorangreb på dansk jord, før danskere forstår, at der er grænser for, HVOR meget man kan tillade sig at genere anderledes troende?
Er man uforstående over for mellemøstlige "folkelige reaktioner" over for nogle bestemte tegninger, må man ikke glemme de franske atombombeprøvesprængninger i 1990´erne, hvor der her i landet blev brændt franske flag af og lavet boykot af franske vinbønder.
Erik Karlsen,
Hvem har hævdet, at de ikke måtte reagere på tegningerne i Mellemøsten?
Det er måden, der er reageret på, der er komplet uacceptabel (umoderne, uciviliseret).
Boykotten af franske vine deltog jeg selv i og fik udvidet min horisont vedrørende (mit sortiment af) vine.
Da boykotten af Arla mælk stod på det højeste, var der et læserbrev i Politiken, der tørt konstaterede: Boykot af Arla. Det var de sku´ længe om at finde ud af, det har jeg gjort i mange år.
Lykke Johansen,
Sikke mange fordomme mod danskere, du har og så på engang.
Hvad med krænkelsen af min og andres fornuft?
Er vi berettiget til, at udsende en bandbulle?
Lykke Johansen skriver:
Skal der virkelig ske et terrorangreb på dansk jord, før danskere forstår, at der er grænser for, HVOR meget man kan tillade sig at genere anderledes troende?
Skal det forstås sådan, at du finder et terrorangreb fuldt berettiget?
At du mener, at terror en udmærket og relevant måde at udtrykke sit mishag på?
Skal dit indlæg i det hele taget forstås, at danskere burde holde deres kæft af frygt for terror? At danskerne, hvis de ikke holder kæft, ligefrem har fortjent at blive myrdet - som det var ved at ske for Westergaard?
Hans Jørgen Lassen!
Du stiller nogle ret så insinuerende spørgsmål og forholder dig overhovedet.
"Skal det forstås sådan, at du finder et terrorangreb fuldt berettiget?"
NEJ! Men er det gået hen over hovedet på dig, at Danmark er kommet i "godt selskab" med USA og Israel som foretrukket terrormål?
Den vigtigste begrundelse for RABIATE ISLAMISTERS om at ville angribe Danmark er Muhammedtegningerne!
Skal dit indlæg i det hele taget forstås, at danskere burde holde deres kæft af frygt for terror?
NEJ! Men ord kan dræbe! Det kan de famøse tegninger risikere at gøre her i landet, som de allerede har gjort i udlandet.
Det ville jo ikke gøre noget, hvis folk brugte deres ytringsfrihed med omtanke. For det der virkelig harmer mig er, at mange danskere sidestiller ytringsfrihen med retten til at mobbe.
Lykke Johansen skriver:
Men ord kan dræbe! Det kan de famøse tegninger risikere at gøre her i landet, som de allerede har gjort i udlandet.
Det var nu altså bomber, der slog ihjel, ikke Westergaards tegninger.
Eller tænker du på, at det er imamernes ophidsede, hetzende ord, der har fået fanatikere til at slå ihjel.
For det der virkelig harmer mig er, at mange danskere sidestiller ytringsfrihen med retten til at mobbe.
Ja, så. Det er nyt for mig. Både at der eksisterer en ret til at mobbe, og at mange danskere sidestiller ytringsfriheden med denne ret til at mobbe.
Lykke Johansen,
Hvad med mine spørgsmål til dig?
Lykke
Jeg kan simpelt hen ikke fatte, at nogen med en smule fornuft og omløb i hovedet og ønsket om fred i verden overhovedet KAN føle noget positivt over for en så krigerisk voldsfrembringer som ham der muhammed.
Som efter sin død bliver citeret og "bogført" for sine handlinger, som nu pludselig er smukke og ærefulde og ærbødige over for den gud, som både den ene og den andens slags tilbeder - selv i dag.
Nej Lykke. Jeg kan med min bedste overbevisning ikke fatte, hvorfor nogen kan nære dyb o gomfattende kærlighed til denne sagnfigur.
Kan du give mig bare en god grund til at jeg mine synspunkter er forkerte?
Skulle rabiate muslimer virkelig have mere magt og mere ret til at udøve den - end USA, Israel og Danmark tilsammen?
På grund af en opfundet "kærlighed" til en afdød krigsherre for over 1400 år siden?
Nu må jeg be` om mine lyseblå
I de tilsyneladende endeløse diskussioner om Muhammed-tegninger og islamisk terrorisme her på Informations debat-tråde kan det undre, at selv, i egen selvforståelse, ’venstreorienterede’ ikke er i stand til at sætte de folkelige protester i den muslimske kultursfære ind i de sociale og politiske sammenhænge, hvori disse protester udfolder sig.
I mange af disse lande med deres mere eller mindre diktatoriske og autoritære styreformer blev de sekulære, moderniserings-bevægelser jo undertrykt og udryddet under ’Den Kolde Krig’ i anden halvdel af 20’ende årh. med hjælp fra især USA, der jo i denne periode i disse områder ikke var belastet af en ’imperialistisk’ fortid som de europæiske (tidligere)’stormagter’ og derfor bedre var i stand til at pleje egne olieinteresser i samarbejde med de lokale ’konservative’ magthavere, der kun kunne underbygge legitimeringen af deres magt overfor egne befolkninger ved at fremstille sig som forsvarer af de religiøse traditioner.
Men netop dette gjorde og gør det vanskeligt for disse magthavere at gribe ind overfor befolkningerne, når disse gav og giver deres frustrationer udtryk i protester iklædt religiøse former.
Så når der stikkes ild til danske flag og ambassader, så skal dette måske mindre forstås som vrede over religiøs ’forulempning’ i fjerne lande end som vrede over ’Vestens’ manipulationer og krigsførelser og deraf følgende undertrykkelser og massemyrderier i denne kultursfæres lande.
Og de lokale magteliter kan i både sam- og mod-spil med ’Supermagten’ have interesse i, at de folkelige frustrationers energi kanaliseres på en sådan måde, at den, i stedet for dem selv, går ud over en lille, vestlig og særdeles villig ’medløber-nation’, der har det med at opføre sig som en babyelefant i en glasbutik, og synes at have som motto:
’Hvorfor skide i egen rede når man kan gøre det i naboens?’
Ellers i al venlighed
Mark Thalmay,
Så kan det ikke gøres bedre.
Jeg applauderer, hejser flaget og anbefaler med et tak.
Så dejligt enkelt og dog så kraftfuldt formuleret af Mark.
Også jeg anbefaler og takker.