PUERTO LEMPIRA, Honduras - I havnebyen Puerto Lempira er det ikke unormalt, at lokale vil købe en øl for en lille pose kokain. Kokainen koster kun to-tre dollar grammet, den er gangbar mønt i lokal handel, og kokainforbruget er enormt blandt havnebyens fattige befolkning.
Puerto Lempira er hovedby i La Moskitia - en øde og ufremkommelig region mellem Nicaragua og Honduras på størrelse med Danmark. En stor del af området er naturreservat, og der bor blot 200.000 fortrinsvis oprindelige folk. Otte ud af 10 lever i ekstrem fattigdom afkoblet fra den formelle økonomi, fysisk isoleret og langt uden for staternes interessesfærer. Og netop derfor er La Moskitia i stigende grad kommet i den organiserede kriminalitets søgelys.
»Sådanne regioner kapres af narkokartellerne, fordi det er områder karakteriseret af en meget svag tilstedeværelse af staten. De har høje fattigdomsrater og stort set ingen form for formelle netværk,« lyder det i den netop udkomne rapport fra den tyske organisation Friedrich Ebert Stiftung, der hvert år udgiver en rapport om sikkerhed og kriminalitet i La- tinamerika.
Nye ruter
I den seneste årsrapport for 2009 advarer instituttet om, at narkotrafikken fra de sydamerikanske kokainproducenter til Nordamerika og Europa i øjeblikket »finder nye veje«. Organisationen peger på, at mindst fire lignende naturreservater i Panama, Guatemala og Costa Rica over de seneste år er blevet indtaget af den organiserede kriminalitet, der flytter stadig flere aktiviteter og baser til Mellemamerika.
Samme konklusion nåede Julián Arístides González, leder af statens særlige afdeling for narkokriminalitet i Honduras, at udtrykke kort før jul. Her sagde han til den lokale presse, at politiet ville begynde at efterforske de meget store opkøb af land i La Moskitia-regionen. Landejendomme i det isolerede ingenmandsland, der opkøbes af en række af Honduras' rigeste familier.
Efter at have afleveret sin datter i skole blev Julián Arístides González den efterfølgende morgen skudt 15 gange i sin bil midt i et af hovedstadens mest trafikerede kryds i bydelen Cuanacaste.
»Mafiaen har erklæret krig, og det er en udfordring, vi tager op,« sagde den offentlige statsanklager, Luis Alberto Rubí efter likvideringen af den honduranske chef for bekæmpelse af narkokriminalitet.
Mexicos krig
Interessen for Mellemamerika skyldes ikke mindst den eskalerende krig imod narkokartellerne længere mod nord, i Mexico, hvor den mexicanske præsident Felipe Calderón for præcis tre år siden indledte en storoffensiv mod landets syv store narkokarteller. En krig, der foreløbigt har kostet flere end 16.000 mennesker livet.
Ifølge FN's kontor for bekæmpelse af narkotika og organiseret kriminalitet, UNODC, tvinger den mexicanske narkokrig en stadigt større del af kokainsmuglingen uden om Mexico. UNODC skønner, at andelen af kokain til det nordamerikanske marked, der passerer gennem Mellemamerika, er steget fra 50 procent i 1999 til knap 90 procent i dag.
Som UNODC's administrerende direktør, Antonio Maria Costa, siger, er de mellemamerikanske lande »fanget i en krydsild« mellem verdens største kokainproducenter i Sydamerika og verdens største marked i USA.
Han advarer derfor også om, at de relativt små, fattige og politisk ustabile mellemamerikanske nationer er yderst sårbare over for de mexicanske karteller, fordi det er nemt at opnå kontrol over landområder og med myndigheder.
»Det er kartellerne naturligvis opmærksomme på - de leder altid efter ruten med de bedste betingelser og mindst modstand, og det er blevet de mellemamerikanske lande,« siger Antonio Maria Costa.
I løbet af det seneste år er antallet af mord i Guatemala og Honduras - Mellemamerikas to vigtigste transitlande for kokain til USA - steget med henholdsvis 25 og 20 procent. Guatemalas præsident, Álvaro Colom, hævder, at mindst 40 procent af Guatemalas 6.200 mord er relateret til narkokriminalitet.
så længe der findes et lukrativ illegalt marked for narkotika, ligeså længe vil narko-kartellerne vokse sig større, og deres indflydelse udvides.
Tanken om at narkokartellerne udgør den økonomiske rygrad i de syd- og mellemarmerikanske lande, bliver bestyrket af de regionale og ikke statskontrolleret egne i Honduras, bliver opkøbt af honduras rigeste familier.
Dvs. koka.produktion er det mest eftertragtet eksportprodukt, da markedet er stadig stigende.