Læsetid: 6 min.

Obama har problemer med det sorte USA

Det afroamerikanske samfund er skuffede over USA's første sorte præsident. Deres håb om en mere aktiv indsats for minoriteter, er ikke blevet indfriet. Alle statistikker peger på, at sorte amerikanere fortsat er hårdest ramt af krisen
Barack Obamas oppinionstal er styrtdykket, ikke mindst blandt afroamerikanske tilhængere, hvor mange havde forventet en særlig indsats for det sorte USA, som er blevet særligt hårdt ramt af krisen.

Barack Obamas oppinionstal er styrtdykket, ikke mindst blandt afroamerikanske tilhængere, hvor mange havde forventet en særlig indsats for det sorte USA, som er blevet særligt hårdt ramt af krisen.

HARISH TYAGI

16. januar 2010

WASHINGTON DC - »Der er ikke tale om, at jeg ikke længere er stolt over Barack Obama. Det er jeg. Han er en god mand og den bedste præsident længe. Men jeg tror ikke længere på, at han vil gære noget særligt for os sorte. Han lever i en anden verden. Jeg troede måske det ville være anderledes. Ja, det gjorde jeg nok.«

Det siger 45-årige Marvin til Information. Han arbejder i supermarkedskæden Safeway i Bethesda i Maryland, en af nabostaterne til Washington DC. Han er sort lige som præsidenten. Men modsat for et år siden, hvor Marvin over for Information udtrykte en bestemt overbevisning om, at Obama ville gøre en aktiv indsats for sine racefæller, mener supermarkedsmedarbejderen i dag, at præsidenten er blevet fanget i business as usual i hovedstaden: »Måske er det sådan, når man er politiker. Jeg ved det ikke; det er nok svært, » siger han - en anelse mismodigt.

Oprør i Kongressen

Marvin er ikke alene om at være trist. Der har bredt sig en mat og anstrengt stemning mellem USA's første sorte præsident og hans racefæller i Kongressen, der traditionelt har været samlet i the Congressional Black Caucus (CBC) - en fraktion som udelukkende består af sorte medlemmer, og hvor Obama selv var medlem som senator. Gruppen har over de seneste par måneder åbent kritiseret, at præsidenten ikke aktivt gør nok for udsatte minoriteter, først og fremmest farvede; Utilfredsheden kom for alvor frem i offentligheden midt i december, hvor 10 CBC-medlemmer under stor offentlig opmærksomhed besluttede sig for at boykotte en afgørende udvalgsafstemning i Repræsentanternes Hus om en lov, der skal stramme den offentlige regulering af finanssektoren.

I sin begrundelse sagde gruppen, at dens mål er at presse både Kongressen og Det Hvide Hus til en mere aktiv indsats for at hjælpe minoritetsgrupper. Arbejdsløsheden blandt sorte ligger pt. på 16.7 Procent, mens gennemnittet for hele USA er 10.4 procent: »Vi har simpelt hen ikke råd til, at dette lands offentlige finanspolitik bliver defineret af et verdenssyn undfanget i Wall Street .... i stedet må den politik, der kommer de dårligst stillede til gode, integreres i alt, vi foretager os,« lød det.

«Jeg er præsident for alle«

Men Obama, hvis gennemsnitlige vælgertilslutning er i frit fald - 53 procent af amerikanere er negative over for hans virke over for 47 procent, der er tilfredse - holder fast i, at han er præsident for alle amerikanere. Uanset at han er enig med en række af CBC's prioriteter eksempelvis krav om en lov, der sikrer, at sorte selvstændige erhvervsdrivende har lige så gode muligheder for at opnå lån og bankkreditter som ikke-farvede selvstændige. I et eksklusivt interview med USA Today og Detroit Free Press slog han i midten af december fast, at:

»Jeg vil sige det lige ud: det vigtigste, jeg kan gøre for for the African-American community, er det samme, som det, jeg kan gøre for alle amerikanere, punktum. Og det er at få bragt økonomien på fode og sørge for, at folk kommer i arbejde igen.«

Interviewet var første, og indtil videre eneste, gang præsidenten selv har forholdt sig til kritikken:

»Det vil være forfejlet af mig at begynde at tænke i specielle etniske segmenter, når jeg tænker på USA. Vi befinder os i denne situation sammen, og vi skal ud af den sammen.«

Borgerkrig ?

To af præsidentens skarpeste demokratiske kritikere - og racefæller - er medlem af repræsentanternes Hus Maxine Walters fra Californien og formanden for Kongressens komite for Homeland Security Bennie Thompson fra Missouri. Walters var ifølge kilder i Kongressen hovedkvinden bag det førnævnte oprør mod dele af Obamas nye jobskabelsespakke, som hun flere gange har kritiseret for ikke at gøre tilstrækkeligt for virksomheder, »ejet af minoriteter.«

Ifølge flere amerikanske medier har Walters udtalt, at der er en »borgerkrig« i gang mellem Det Hvide Hus og the black caucus - en udtalelse hendes pressetalsmand afviser over for Information, hvor det tværtimod hedder, at Walters »aktivt samarbejder med regeringen og præsidenten om at gøre livet lettere for de mange afroamerikanere, som er så hårdt ramte af den økonomiske krise.«

En bevidst begmand

Thompson har været aktiv et andet sted. Som udvalgsformand afviste han før jul en bøn fra Det Hvide Hus om ikke at indkalde Obamas sociale sekretær Desiree Rogers til at vidne i en kongreshøring om et brud på sikkerheden under et indisk statsbesøg, hvor to uinviterede gæster slap igennem sikkerhedskontrollen.

Rogers er en nær ven fra Chicago af familien Obama og den øverste ansvarlige for de sociale begivenheder i Det Hvide Hus. Den i særklasse velklædte og elegante kvinde - en af den amerikanske modeverdens darlings - har stået for skud i pressen, der har bemærket, at hun synes at være lige så optaget af sin egen profil og status som en del af hovedstadens »nye sorte jetset« som hun er af at promovere familien Obama og Det Hvide Hus.

Rogers nægtede - med opbakning fra Det Hvide Hus - at vidne om den pinlige episode, hvilket var helt forventet. Medierne hæftede sig derfor ekstra ved, at Thompson bevidst bidrog til billedet af en »fjern og indspist« elite i Det Hvide Hus. »Thompson kunne diskret have forhandlet om at tale med Rogers under mere private former; i stedet valgte han at sende en formel indkaldelse. Siden hvornår er det blevet god tone, at en liberal demokratisk udvalgsformand åbent sørger for at en liberal, demokratisk præsident fremstår i et pinligt lys. Det var en bevidst begmand til Obama og en påmindelse om, at the black caucus ikke bryder sig om at dens støtte til præsidenten bliver taget for givet,« skrev det ansete amerikanske politiske netmedie Politico efter episoden. Og tilføjede, at Thompson med Rogers »valgte sit mål omhyggeligt. Han ønskede at ramme den sociale indercirkel i den mafia fra Chicago, som styrer Det Hvide Hus. Det gør man kun, når man har en pointe, man ønsker at understrege.«

Sorte statistikker

At det sorte USA lider forholdsmæssigt mere under den økonomiske nedtur viser de tørre tal. Den førnævnte forskel på cirka seks procent i ledighedstallene mellem sorte og hvide ville ville vokse eksplosivt, hvis man talte indsatte i de amerikanske fængsler - hvor der er fem gange så mange sorte fanger som hvide - med, men det amerikanske arbejdsministerium undtager de indsatte i landets fængsler fra arbejdsløshedsstatistikken.

Hvis man ser på sorte uden en studentereksamen er ledigheden lige under 50 procent. Forklaringerne varierer fra diskrimination til mangel på netværk til skævheder i uddannelsessystemet. Undersøgelser fra arbejdsministeriet viser, at f.eks. lationer i langt højere grad (70 procent) henviser til deres netværk som den faktor, der skaffer dem arbejde, end sorte gør. Endvidere er de stater med den højeste arbejdsløshed - så som South Carolina og Michigan - også nogle af de stater med den højeste andel sorte indbyggere, hvilket gør det svært for dem at ansøge om arbejde i de stater, der har efterspørgsel på arbejdskraft som Iowa og Montana, hvor det store flertal af indbyggerne er hvide og virksomhederne også er ejet af hvide.

Arbejdsløsheden for unge latino-mænd (20 procent) er også tættere for procent-andelen for hvide, unge arbejdsløse (17 procent) end for de sorte, hvor tallet ligger på 30 procent. Endelig går de sorte også ledige i længere tid (fem uger længere i gennemsnit; 45 procent har været arbejdsløse i over 27 uger - her er tallet 35 procent for arbejdsløse hvide amerikanere.

Farligt for Obama

Endnu viser ingen opinionsmålinger, at det sorte USA er på vej væk fra Obama til fordel for den republikanske opposition. Men historisk har de sorte vælgere valgt sofaen, når de er skuffede over deres politikere, og med præsidentens goodwill i frit fald blandt de uafhængige vælgere, har Obama ikke råd til at miste sine racefællers aktive opbakning i et år, hvor midtvejsvalget står for døren om blot 10 måneder.

HYPERLINK "mailto: "

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

William Styles

Arh ja når hvide laver en forening kun for hvide er de racister og det der er værre, men når sorte laver en forening kun for sorte er der intet problematisk i det.
For resten:
"CBC’s prioriteter eksempelvis krav om en lov, der sikrer, at sorte selvstændige erhvervsdrivende har lige så gode muligheder for at opnå lån og bankkreditter som ikke-farvede selvstændige."
Tilbage i starten af 1990 prioriterede demokraterne og CBC også etableringen af subprime lånene så sorte og mindre bemidlede kunne få lov at købe et hus uden sikkerhed. Et smukt socialeksperiment der i dag står som en skamstøtte over hvorfor politikere ikke skal blande sig i penge sager eller økonomi.

Er problemet her ikke snarere, at i USA kan man ikke få hjælp til at flytte sig fra f.eks. South Carolina og Michigan til Montana eller Iowa? (som man f.eks. kan i Danmar´k, hvis man f.eks. bor i Aalborg og får job i København eller omvendt). Jeg tror næppe, at nogen hvid ejer af en virksomhed nægter at ansætte en sort (afro-amerikaner) i dag, sålænge han eller hun altså er villig til at arbejde (særdeles) hårdt og på samme vilkår som alle mulige andre personer ansat det samme sted.

Dertil kommer, at mange banker mm. decideret nægter at give lån til f.eks. helt sunde virksom-heder, ejet af f.eks. afro-amerikanere eller af latinoer. Også til huskøb nægter bankerne at give lån til de her grupper - selvom en hvid middel-klasse familie ville have fået et lån.

Subprimelånene skulle netop sikre det her - og det gik godt i mange år. Lige indtil den dag da bankerne blev lidt for grådige - og troede at huspriserne ville stige og stige. OG lånte penge ud til folk, som de vitterligt ikke skulle have lånt penge ud til. Og hvorfor kunne det det ?

Jo, fordi bankerne pressede en vis demokratisk præsident til i 1994? tror jeg, at underskrive en lov, som betød, at kunne blande deres klassiske konservative bankforretninger sammen med deres investeringsforretninger. Og udbyde f.eks. produkter som var dem forbudt at udbyde til folk før denne lov.

Folk der drømmer om eget hus må selvfølgelig også være realistiske, og indse, at det kræver hårdt arbejde og mange års indsats for at man kan få til huset. Her i livet på jorden er det jo kun drømmene man kommer sovende til...

Sådan er det messias'er, det ender med de bliver klynget op. For hvordan skal de kunne forløse alle folk håb og drømme, når folket ikke selv gider at rejse sig og frigøre sig.

Travis Malmzon

Obama er en begavet fyr.

Hvor ville den hvide underklasse henvende sig, hvis han som sort præsident begyndte at favorisere sorte ???

Amerikansk Folkeparti ??

Det er og bliver en uskik at gøre etnicitet til en faktor, hvad enten det drejer sig om långivning eller lovgivning.