Læsetid: 5 min.

Obamas udfordringer bliver kun større

På etårsdagen for sin indsættelse har Obama endnu ikke indfriet ret mange af sine valgløfter. Til gengæld er adskillige nye udfordringer dukket op: Faldende vælger-entusiasme, fornyede terrortrusler og et muligt nederlag i Massachusetts i dag, som kan koste demokraterne den afgørende stemme i Senatet
Barack Obama serverer mad for fattige amerikanere i Washington DC på den nationale mindedag for Martin Luther King. Måske fordi nye meningsmålinger viser, at kun 41 procent  af amerikanerne mener, Obama har fremmet racerelationerne - mod 58 procent for et år siden. Faldet er størst blandt de afroamerikanske vælgere.

Barack Obama serverer mad for fattige amerikanere i Washington DC på den nationale mindedag for Martin Luther King. Måske fordi nye meningsmålinger viser, at kun 41 procent af amerikanerne mener, Obama har fremmet racerelationerne - mod 58 procent for et år siden. Faldet er størst blandt de afroamerikanske vælgere.

Jim Watson

19. januar 2010

NEW YORK - Fire vidt forskellige begivenheder indrammer i denne uge Barack Obamas første jubilæum som USA's præsident:

Mandag var det nationens årlige mindedag for Martin Luther King og en ny meningsmåling fra Washington Post/ABC viste, at kun 41 procent af amerikanerne mener, Obama har fremmet racerelationerne - mod 58 procent for et år siden. Allerstørst er faldet blandt de afroamerikanske vælgere.

Tirsdag vælger staten Massachusetts ny senator efter afdøde Ted Kennedy, og her har den republikanske udfordrer givet uventet spænding om et ellers stensikkert demokratisk resultat.

Onsdag er ikke bare et-års-dagen for Obamas indsættelse, det er også tid for de amerikanske efterretningschefer til at stå skoleret i Senatet og forklare, hvordan en nigerianer bevæbnet med sprængstof kunne havne på et fly over Detroit juledag.

Og fredag udløber præsidentens egen frist for at lukke fangelejren i Guantanamo Bay, uden at løftet er indfriet.

Hvis der var meget at tage fat på, da Obama blev indsat i embedet en frostklar januardag for et år siden, så synes opgaverne ikke mindre nu - tværtimod.

I år er Obama ikke længere en lovende kandidat fuld af løfter, men en leder med resultater, der kan måles og vejes. Det er blevet tid til at gøre status over hans første 12 måneder, og de amerikanske medier er fulde af optællinger og statuslister.

Stadig to krige

Målingen fra Washington Post/ABC handler ikke blot om racerelationer, men også om præsidentens indsats generelt, og her siger godt en tredjedel af vælgerne, at han ikke har levet op til deres forventninger - dobbelt så mange, som da Obama havde regeret i 100 dage. Et lille flertal har kun delvis eller slet ingen tiltro til, at præsidenten vil træffe de rigtige beslutninger for landets fremtid. Og tæt ved halvdelen af vælgerne siger, at Obama ikke har indfriet sine valgløfter.

Vores egen hjemlige optælling giver samme resultat: For et år siden udkom Information med en forside, der oplistede de væsentligste udfordringer for den nye præsident - og de er der alle sammen endnu:

De 11 mio. arbejdsløse er blevet til 15,3 mio.

Der er fortsat ca. 47 mio. amerikanere uden sygeforsikring

Der er også stadig to krige i Irak og Afghanistan. Obama har indledt tilbagetrækningen i Irak og sat en frist i august, men har i efteråret sendt yderligere 30.000 tropper til Afghanistan.

De 245 fanger i Guantanamo-lejren er blevet til ca. 215, men lejren lukker ikke på fredag, som Obama lovede.

Og USA's budgetunderskud er vokset fra 459 mia. i 2008, over 1587 mia. i 2009 og til forventet 1381 mia. i 2010.

Nye terrortrusler

Radiostationen NPR citerer en anden og væsentlig mere omfattende optælling, lavet af PolitiFact, som før Obamas indsættelse identificerede godt 500 konkrete løfter og lagde dem ind i en database. I dag er 91 opfyldt, i 33 tilfælde har præsidenten indgået et kompromis, 87 løfter er blokeret og 14 er ikke indfriet. Mens de øvrige flere hundrede stadig er »på vej«.

Og som denne uges begivenheder viser, så er der desuden dukket adskillige nye udfordringer op. Faldende vælgertilslutning, selv blandt kernevælgere som de sorte, og i en traditionelt stærkt demokratisk stat som Massachusetts. Nye terrortrusler og langsommeligt lovarbejde i Washington, hvor republikanerne med held har blokeret og forsinket centrale løfter om både sundhedsreform, klimalov, finansreform og løftet om at lukke Guantanamo-lejren.

Allerværst er det måske gået med løftet om at forene Washington og arbejde tværpolitisk. Kun tre Republikanere stemte for forårets vækstpakke til 787 mia. dollar og kun en enkelt stemte for sundhedsreformen i efteråret.

Jobs, jobs og jobs

Nu er der 11 måneder til midtvejsvalget i november, og derfor bliver især økonomien formentlig helt afgørende de kommende måneder. Obama ventes da også at sætte fokus på jobs, jobs og jobs i sin kommende tale om nationens tilstand - forudsat altså, at han stadig har sit flertal på 60 stemmer i senatet, så sundhedsreformen bliver stemt hjem de kommende uger.

»Man skal ikke være et politisk geni for at vide, at i en situation som denne er det meget svært at fastholde høj opbakning,« siger Obamas toprådgiver David Axelrod til AFP:

»Vi er det regerende parti. Vi har ikke skabt dette kaos, vi befinder os i, men vi er det ansvarlige parti nu, og derfor får vi også kritik«.

Mens Thomas Mann fra tænketanken Brookings tilføjer, at Obama stadig har gode chancer for genvalg i 2012, hvis økonomien bedres og Afghanistan ikke udvikler sig alt for negativt.

Præcis som Washington og kongressen er også vælgerkorpset dybt splittet. Kun 20 procent. af republikanerne bakker op om Obamas generelle indsats, mens det samme gælder 87 procent. af demokraterne - det er ifølge Washington Post en større afgrund end for både Clinton og Reagan, kun på linje med George W. Bush.

Måske mest bekymrende for Obama er det, at mens vælgerne generelt er delt lige over i spørgsmålet om, hvorvidt han har leveret på sit centrale løfte om forandring, så mener under halvdelen af de vigtige uafhængige vælgere på midten, at han har leveret - det syntes 66 procent. ellers ved 100-dages-mærket.

Dog er der også lyspunkter at finde for præsidenten. Tre fjerdedele af vælgerkorpset har ikke tillid til, at republikanerne i kongressen kan træffe gode beslutninger. Og der er cirka dobbelt så mange, som giver Bush-regeringen skylden for den elendige økonomi, som der er vælgere, der mener, at krisen er Obamas skyld.

Selv talte Obama om sit første år til et publikum af overvejende afroamerikanske tilhørere i en baptistkirke i Washington søndag og sagde om sin indsættelse:

»Som vi mødes her i dag, et år senere, ved vi at løftet i det øjeblik endnu ikke er indfriet«.

Obama tilføjede, at han ofte bliver spurgt, hvordan han kan være så rolig:

»Jeg har en tilståelse: Der er øjeblikke, hvor jeg ikke er så rolig. Der er tider, da det virker, som om fremskridtet går for langsomt. Tider hvor kritikken sårer, og hvor det føles som om alle vores anstrengelser ikke er noget værd. Forandring tager smerteligt lang tid. Og jeg må konfrontere min egen tvivl. Men troen holder mig rolig,« sagde Obama og lovede, at han fortsat tror på vejen frem:

»Hvert år smelter sneen, kulden forsvinder og solen vender tilbage. Sådan har det været i generationer, og sådan vil det være for os«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke indfriet set mange af sine vælgerløfter? Det var dog en usædvanlig pæn måde at sige det på. Faktum er, at han har løjet os allesammen op i ansigtet og i stor stil videreført Bushs politikker på mange, mange områder.

Han tildeler f.eks. sig selv endnu flere diktatorlignende 'executive powers' osv., og det tager ikke mange halve timer at finde ud af i hvor stor grad hans blændende retorik narrer, og har narret, så mange mennesker - mig selv inklusive.

Han fortsætter Bushs indførelse af fascisme i USA, og dermed i resten af den vestlige verden.

Mathias Ebbesen Jensen

At du føler dig ført bag lyset er beklageligt, men i politik må man, for at vinde folkets tillid og opbakning, fremsige en vision for det land man vil regere. Kan man tilslutte sig dette bør man også kunne gennemskue at én mand ikke kan forandre, men vise vejen, og at det ofte - og især i kølvandet efter Bush - er op ad bakke.

Jeg har stadig stor tiltro til Obama og hans politik, og jeg er i høj grad indstillet på at der må indgåes kompromisser for at rette op og forbedre det nuværende USA. Især den enorme republikanske modstand taget i betragtning.