Baggrund
Læsetid: 4 min.

Oliebyens borgere er terrorens ofre

På Kirkuks centrale hospital hænger personalet tøjstumper, ure, smykker og mobiltelefoner op på en væg. Så kan familierne til de savnede selv se, om de, der ikke er kommet tilbage fra arbejde, er blandt de døde. Information besøgte den voldsramte by med de store olieforekomster
Kirkuk-området menes at rumme fem procent af verdens kendte oliereserver. Mange vurderer, at olien er den væsentligste årsag til terroren   i Kirkuk.

Kirkuk-området menes at rumme fem procent af verdens kendte oliereserver. Mange vurderer, at olien er den væsentligste årsag til terroren i Kirkuk.

Karim Sahib

Udland
8. januar 2010

KIRKUK - Flammerne fra olieboringerne lyser op, da vi kører ind mod byen. Kirkuk-feltet menes at rumme fem procent af verdens kendte oliereserver. Og mange vurderer, at olien er den væsentligste årsag til terroren i Kirkuk.

»Når folk holder stille, klæber terroristerne små pakker sprængstof fast på deres biler. Det er en metode, de er begyndt at bruge meget,« siger en af vores vagter, da vi standser ved en af de mange kontrolposter.

Nogenlunde samtidig overlever et tidligere parlamentsmedlem et attentatforsøg, da ukendte gerningsmænd kaster en bombe imod hans hus i centrum af Kirkuk. Og samme dag finder politiet ligene efter to civile, der er blevet kidnappet i den sydlige del af byen aftenen forinden.

Sådan er hverdagen i Kirkuk, både i byen og i provinsen af samme navn, der regnes for et af Iraks mest voldsramte områder - selv om det ligger umiddelbart syd for den i øjeblikket historisk rolige selvstyreprovins Kurdistan.

Ikke desto mindre er de danske udlændingemyndigheder begyndt at tvangshjemsende 42 af de 167 afviste irakiske asylansøgere i Danmark, som stammer fra provinsen og har nægtet at rejse frivilligt tilbage - mens medarbejderne fra Udlændingeservice af sikkerhedshensyn ikke selv må rejse til provinsen for at undersøge forholdene.

Dødens væg

På byens centrale hospital forklarer en overlæge, at personalet hænger tøjstumper, ure, smykker og mobiltelefoner op på en bestemt væg, når der har været store eksplosioner i byen. Ofte er ofrene så fragmenterede, at de er umulige at identificere, og så kan familierne til savnede personer selv se, om de kan genkende noget.

»Situationen er lidt bedre nu, end den var for nogle år siden. Men den er absolut ikke stabil. Nogle gange går der noget tid mellem terror- angrebene, men så kommer der pludseligt en stor eksplosion med mange ofre,« siger hospitalsdirektøren dr. Niaz Ahmed Ameen.

I sommer var der for eksempel tre kraftige eksplosioner inden for en uge. Hver gang ankom store mængder ofre til sygehuset inden for en halv time.

»Det er et stort problem. For det første er vi ikke godt nok bemandet til at tage imod så mange på én gang. For det andet kommer familierne til de sårede til hospitalet, og så store menneskeforsamlinger er magneter på selvmordsbombere,« siger hospitals- direktøren.

Han fortæller, at hospitalet løbende får efterretninger fra sikkerhedstjenesten om, hvornår de skal være særlig opmærksomme på at holde sig klar med ekstra personale og tomme sale til de mange sårede.

»Nu er det snart valgtid, og terroristerne er allerede begyndt at trappe op i Mosul og Bagdad. Kirkuk er nok den næste i rækken,« siger han.

'Umenneskeligt'

I den pæne del af byen serverer Kirkuks guvernør, Abdul Rahman Mustafa, te og karameller for den danske journalist og hans tolk i sit private hjem. Gaden, han bor i, er afspærret af tre meter høje barrikader, der skal forhindre biler pakket med sprængstof i at komme for tæt på.

Mange soldater står vagt med maskinpistoler. Abdul Rahman Mustafa er flere gange blevet forsøgt likvideret.

Danmarks tvangshjemsendelser af afviste irakiske asylansøgere til Kirkuk kalder guvernøren »umenneskelige«.

»Det er folk, der har brug for hjælp. De er ikke flygtet uden grund, og så vidt jeg ved, har mange af dem været mange år i Danmark,« siger han og påpeger, at de irakiske flygtninge ofte har solgt alt, hvad de ejede, for at kunne rejse til Vesten:

»De har ingenting. Og vi har ingen hjælpeprogrammer for dem.«

Abdul Rahman Mustafa fastslår også, at de tvangshjemsendte irakere kan være i stor fare.

»Terroristerne er ude efter folk, der kommer tilbage fra Vesten. De er forrædere i deres øjne,« siger han.

Kirkuk er dog blevet sikrere end for et par år siden. Det er vigtigt for guvernøren at understrege, fordi området lider under udenlandske investorers frygt for den udbredte terror.

Særlig olieudvindingsindustrien er sårbar over for angreb. En simpel bombe kan føre til omfattende eksplosioner.

»Her er masser af råstoffer og masser af kvalificeret arbejdskraft, men vi har brug for, at flere internationale selskaber kommer til Kirkuk og udvikler området,« siger Abdul Rahman Mustafa.

Foreholdt de mange angreb i den senere tid erkender han dog, at Kirkuk »selvfølgelig ikke er noget sikkert sted endnu«:

»Jeg vil ikke lyve over for jer. Meget er stadig kaos. Der er stadig mange angreb i byen. Mange mennesker dør stadig uden grund.«

Men det var langt værre for to år siden:

»Dengang var Kirkuk virkelig hårdt ramt. Kidnapninger, vejsidebomber og selvmordsangreb hver eneste dag.«

En strid om olie

Striden om Kirkuk er et af irakisk politiks varmeste emner.

På grund af de store olie- forekomster omkring byen arabiserede Saddam Hussein i sin tid Kirkuk, der oprindeligt var overvejende kurdisk. Kurdiske borgere blev tvangsforflyttet eller ganske enkelt dræbt, og arabiske familier blev flyttet til området.

Efter diktatorens fald har regeringen i den autonome provins Kurdistan til gengæld opfordret - eller ifølge nogle kritikere tvunget - mange af de fordrevne kurdere tilbage til Kirkuk. Ifølge det nye demokratis forfatning skal beboerne i Kirkuk ligesom i andre omstridte områder omkring Kurdistan nemlig stemme om, hvorvidt området omkring byen skal lægges ind under Kurdistan. Og den afstemning er den kurdiske regering, som er meget ivrig efter at få kontrol over de store mængder olie, særdeles opsat på at vinde.

Folkeforflytninger har medført etniske og sekteriske spændinger, som terroristiske grupperinger i området har forstået at udnytte. De fleste observatører er enige om, at de overvejende sunnimuslimske grupper ønsker at vise, at hverken den shiamuslimsk dominerede central- regering eller den kurdiske selvstyreregering, der har sendt store mængder soldater ind i Kirkuk, er i stand til at sikre det olierige område.

Ofrene er beboerne.

»Det er gode mennesker, der bor her. De kan ikke gøre for, at nogle få galninge forsøger at ødelægge Kirkuk,« som Abdul Rahman Mustafa siger.

Serie

De afviste irakere

Seneste artikler

  • Enl. og R: Et umenneskeligt system

    10. april 2010
    Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De Radikale
  • Så fik dement iraker lov at blive

    10. april 2010
    Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelse
  • De er flygtninge i deres eget land

    25. januar 2010
    Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claes Pedersen

Men det er vel ikke udmuligt at flygtninge fra Irak kan bo i mere rolige omroder i landet og ikke bosatter sig i et omrode hvor de har fjender, der vil drabe dem.

Jeg er ganske overbevist der mange her po Philippinerne der flytte til andre omroder i landet po grund af deres egen sikkerhed i et land med over 60 private hare styret af familie klaner.

Dog langt de fleste i den muslimske del af Mindanao hvor demokrati er en by i Rusland, og nogle onsker vi i Danmark skal udvikle og fremme denne kultur med hensyn til lose vores konflikter hinanden imellem, hvor det kun handler om penge og magt og ikke har ikke meget at gore med at man fremme og udvikle et bedre og mere socialt og solidarisk samfund.

So hvorfor kan de dog ikke bosatte sig i omroder af Irak, hvor der er fred og med penge fra Danmark starte en ny tilvarelse ? Der er millionerne af mennesker i denne verden der lider under for fattigdom og krig og religios undertrykkelse og Danmark kan endnu ikke gang ikke lose alle problemer i verden.

Samt er mo den muslimske verden selv udvise en storre socialt ansvar og mig bekendt lever flygtninge fra Irak i mange tilfalde en meget vare tilvarelse i andre muslimske lande end i Danmark.

So stop med at konstant at kore po dansker skam folelser over vi er so racistiske og udsolidarisk over for alle verdens fattige mennesker, nopr der i den muslimske verden er mennesker, der meget mere velstoende end os og rod til hjalpe deres medmennesker.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila