Læsetid: 6 min.

På en gang skurk og redningsmand

Ben Bernanke var manden med overblikket og den hurtige reaktionsevne, da finanskrisen ramte USA i 2008. I denne uge var han ved at blive indsat i recessionens skurkerolle - et varsel om, at de næste fire år som chef for USA's centralbank næppe bliver nemme
Ben Bernanke skal også stå i spidsen for USA's centralbank Federal Reserve i de kommende fire år.

Ben Bernanke skal også stå i spidsen for USA's centralbank Federal Reserve i de kommende fire år.

Jason Reed

29. januar 2010

For få måneder siden var han stadig en helt og redningsmand, der havde frelst USA's og hele klodens finansmarkeder fra det totale sammenbrud. I sidste uge var den stilfærdige 56-årige økonom pludselig forvandlet til skurken, der måtte kæmpe for at forsvare sin position som øverste chef for USA's centralbank Federal Reserve (kaldet Fed i daglig tale).

Hans navn er Ben Bernanke, og i går endte striden med en (for ham) lykkelig udgang, da han overlevede den procedure-afstemning i senatet, som sætter ham på sporet mod endnu fire år på posten - en ny periode der næppe bliver meget nemmere end den krisetid, han netop har klaret sig igennem.

Godt et år efter sine spektakulære redningsaktioner er Bernanke en mand med to ansigter: I de fleste økonomers øjne har han afværget den totale katastrofe og en ny depression - men i vælgernes, Hr. og Fru Amerikas øjne har han pumpet mia. af skattedollar i Wall Streets største banker, for derefter at lade dem fortsætte med risikable satsninger og gyldne bonusordninger.

Bernanke har naturligvis ikke ansvaret alene, men han personificerer et problem, som er både præsident Obamas og hele Washingtons - og som pludselig er blevet påtrængende de seneste uger: For USA's politiske ledere, under Bush såvel som Obama, var det en absolut nødvendighed at gribe ind og frelse finanssektoren, da krisen ramte.

Enhver økonom vil kunne forklare i søvne, at en moderne økonomi har brug for stærke, sunde banker, der kan drive væksten, yde lån, finansiere nye virksomheder og arbejdspladser osv. Men som tiden går, får USA's folkevalgte stadigt sværere ved at forklare vælgerne, hvorfor der er udskrevet milliard-checks til Wall Street, mens borgerne på 'Main Street' fortsat kæmper med arbejdsløshed og tvangsauktioner. Hvor bliver de genskabte jobs og den lovede velstand af? Og hvorfor kan der ikke udpeges en skurk for hele miseren?

Som Obama selv formulerede det i sin tale om nationens tilstand forleden, så har redningen af bankerne været »cirka lige så populær som en rodbehandling« hos tandlægen. Og som generalen i front, manden der fører økonomi- og pengepolitik til hverdag, og hvis ord kan flytte aktie- og valutakurser på få minutter, rammer folkets vrede også Bernanke.

Han blev ellers af Time Magazine udnævnt til årets personlighed i 2009. Også Barack Obama var fuld af lovord, da han i august nominerede Bernanke til en ny periode, selvom han oprindeligt var udpeget af George W. Bush tilbage i 2006. Som direktør for Fed (og tidl. Princeton-professor med speciale i netop den Store Depression) har de fleste hidtil været enige om, at Bernanke var rette mand på rette sted i slaget mod USA's værste krise siden 30'erne.

Tager intet for givet

Men så kom demokraternes overraskende valgnederlag i Massachusetts, og pludselig var Bernanke tæt på selv at blive offer for en panikreaktion: Nederlaget fik en stribe senatorer til at vende sig mod direktøren - formentlig fordi de læste vælgerflugten som en vrede over den økonomiske politik og manglende resultater på jobmarkedet. Først efter en kampagne fra både Det Hvide Hus og førende finansfolk som multimilliardæren Warren Buffett lykkedes det alligevel at samle de nødvendige stemmer til at beholde Bernanke. Og let var det ikke, medgav den demokratiske senator og indpisker Dick Durbin over for flere medier forud for afstemningen: »Vi tager det her meget alvorligt. Jeg tager ikke noget for givet.«

Så sent som tirsdag sagde senator Tom Harkin (demokrat fra Iowa), at han ville stemme imod Bernanke, fordi denne frelste forsikringskoncernen AIG med »for mange penge, ingen betingelser«. Også senator John McCain (rep, Arizona) mente, at Bernanke »var kaptajn på skibet, da det ramte isbjerget«.

Da finanskrisen først brød løs, lød argumentet ellers fra begge partier, at nu gjaldt det om at slukke ilden og redde ofrene ud, senere kunne man bekymre sig om årsagen til ulykken. Bernanke spillede en hovedrolle, både i opløbet til krisen og i de første kaotiske måneder, da renten blev sænket til nul, mia. af dollar blev pumpet ud på de internationale finansmarkeder, og stribevis af selskaber reddet af Fed og finansministeriet - fra banker over investeringsforeninger, forsikrings- og realkreditselskaber til automobilindustrien i Detroit.

Dick Durbin erkender, som Bernanke også selv har gjort det, at der blev begået fejl, både politisk og i overvågningen af Wall Street forud for finanskrisen.

»Men at feje det hele hen foran hans dør er nok at gå for vidt,« sagde Durbin forleden og tilføjede: »Denne mand og hans lederskab i Federal Reserve har gjort en forskel.«

Sagen er bare, at de økonomer og finansfolk, som især roser Bernanke, tænker i år eller årtier frem - mens politikerne, som skal på valg til november, ikke har råd til at tænke så langt. De har på en gang brug for at tale dunder til bankerne her og nu; men omvendt også brug for at bevare stabiliteten og sikre, at bankaktierne ikke begynder at styrtdykke på ny. Alene tvivlen om Bernankes godkendelse førte i sidste uge til nedture for de førende aktieindex på Wall Street!

Dertil kommer, at finans- og økonomipolitik er svært stof, som ikke let lader sig klippe i tv-venlige småbidder eller populære meldinger. Vælgerne har simpelthen svært ved at forstå det, og midt i deres egne økonomiske problemer har de ikke meget til overs for argumentet om, hvor galt det kunne være gået, hvis nu ... De er da også delt lige over i spørgsmålet om Bernanke - med klar overvægt til tvivlerne. En måling fra Wall Street Journal/NBC viser, at 18 pct. er positive over for Bernanke, 18 pct. er negative, mens 19 pct. er neutrale og hele 45 pct. i tvivl.

Store udfordringer

I sidste ende lykkedes det altså de demokratiske ledere at overbevise de nødvendige 60 senatorer om, at Bernanke ikke var den rette syndebuk. Selv har hovedpersonen holdt lav profil de seneste uger. For ham er modvinden ikke ny, han har allerede flere gange måttet stille op til krigeriske krydsforhør i kongressen, og han er formentlig allerede beredt på mere modvind forude. For mens der er kræfter i kongressen, som håber at give Fed udvidede beføjelser til at regulere finanssektoren de kommende år, så er der samtidig stærke kræfter, som arbejder på at styrke den politiske kontrol med centralbanken selv. I Washington Post advarer en senior-medarbejder ved Fed anonymt om, at stormvejret om Bernanke kan få betydning for hans og centralbankens uafhængighed. Og selv om politikerne ønsker sig en syndebuk, så ønsker de næppe usikkerhed om centralbankens troværdighed - en usikkerhed som på længere sigt kan give både inflation og problemer med at finansiere USA's voksende gæld ved salg af statsobligationer til storinvestorer som Kina og Japan. Chefen for den texanske centralbank i Dallas, Richard Fisher, udtrykker samme frygt i Wall Street Journal:

»Fristelsen til at bruge Hr. Bernanke som politisk boksebold åbner for det perspektiv, at i stedet for at gøre det rette (og begrænse gælden, red.), så kunne kongressen finde på at presse Fed til at bruge seddelpressen og trykke sig ud af krisen,« skriver han.

Udover at modstå det politiske pres bliver en anden hovedopgave for Bernanke at finde en såkaldt exit strategi og langsomt skrue ned for alle støtteprogrammerne med den helt rette timing - ikke så langsomt at han skaber inflation og nye bobler, heller ikke så hurtigt at han skaber en ny recession - og koordineret med resten af kloden forstås. Om han ude blandt vælgerne betragtes som skurk eller redningsmand kunne godt se ud som det mindste af Hr. Bernankes problemer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu