Baggrund
Læsetid: 3 min.

Præsidenten, populismen og pengeverdenen

Efter nederlaget i Massachusetts er demokraternes strategi klar: Fokuser ensidigt på middelklassens økonomiske problemer og skærp kursen dramatisk over for den finansielle sektor. Det fik bankerne at føle i denne uge, da præsident Obama fremlagde sit forslag til en ny lov om skærpet regulering
Udland
23. januar 2010

WASHINGTON DC - »Det er muligt, at valget af Scott Brown i Massachusetts svækker muligheden for, at sundhedsreformen bliver vedtaget. Men det ser til gengæld ud til, at det var noget af det bedste, der kunne ske, når det gælder udsigten til en reform af USA's finansielle system.«

Det siger økonomisk kommentator Ezra Klein fra avisen Washington Post, efter at USA's præsident, Barack Obama, fremlagde sit forslag til en ny lov om strammere regulering af de amerikanske finansselskaber. Selskaber, der alle spillede en central rolle i det forløb, der førte til den økonomiske lavkonjunktur, som USA fortsat er klemt inde i.

Obamas udspil medfører begrænsninger for bankernes størrelse samt strammere regler for handel med finansielle produkter. Fremover må bankerne ikke drive proprietære handelsaktiviteter og investere i hedgefonde. I praksis vil det betyde et farvel til de storbanker, der i dag drives som 'finansielle supermarkeder' eller 'Wall Street Kasinoer', som den britiske avis the Guardian kaldte dem i denne uge.

Hård tone fra Obama

»Min beslutsomhed i forhold til at reformere systemet bliver blot styrket, når jeg ser, at de banker, der bekæmper reformen, allerede er vendt tilbage til deres gamle praksis ... disse banker har allerede taget store, ryggesløse risici udelukkende for at jagte hurtige profitter og massive bonusser,« lød det fra Obama på et pressemøde i Det Hvide Hus torsdag.

I en ny, langt mere populistisk stil fra præsidenten, annoncerede han også, at uanset at »en hær af industrielle lobbyister allerede har slået sig ned på græsplænen (foran det Hvide Hus, red.), er jeg parat til at slås.«

Det Hvide Hus bekendtgjorde i en briefing natten til fredag, at den nye lov er udformet i overenstemmelse med »ånden fra Glass-Steagall« - den berømte lov, som adskilte kommerciel bankforretning fra investeringsvirksomhed, og som blev til under Den Store Depression i 1930'erne, men som blev afskaffet i 1999 som led i den bølge af politisk deregulering, der skyllede ind over USA i midten og slutningen af 1990'erne.

Aktier på nedtur

De nye meldinger fra Det Hvide Hus førte omgående til et dramatisk fald i bankaktierne over hele verden. Storbanker som JP-Morgan Chase og Bank of America faldt torsdag med omkring seks procentpoint. Nedgangen fortsatte i går i Asien, hvor markederne fredag lå tre procentpoint lavere end i starten af ugen.

De amerikanske banker var utilfredse. Steve Bartlett, der er præsident og administrerende direktør for The Financial Services Roundtable, en organisation der repræsenterer USA's 100 største finansielle institutioner, kaldte torsdag loven for »en bizar straffeaktion, der tilmed ikke vil virke efter hensigten«, mens formanden for den amerikanske bankforening, Edward L. Yingling, kaldte initiativet »en politisk ensidig affære, som ikke kan vedtages hen over midten«.

Det sidste skal bankverdenen ikke føle sig alt for sikker på. Traditionelt har republikanerne de tætteste forbindelser til finansverdenen, men den folkelige vrede over fortsatte generøse bonus-udbetalinger, lønninger og et overforbrug ude af kontrol - altimens den amerikanske middelklasse fortsat mister job og spænder den berømte livrem mere og mere ind - er betydelig. Republikanerne vil formentlig hellere tækkes den folkelige mening end tage bankerne i forsvar, og reaktionen fra oppositionen er afdæmpet.

Barack Obama, der fredag tog til Lorain County i Ohio, et område, der er særdeles hårdt ramt af krisen, for at holde en tale om jobskabelse og genopretning, har efter alt at dømme tænkt sig at fortsætte med at fokusere benhårdt på middelklassens økonomiske kvaler og kæmpe mod storkapitalen.

»Det er the White House to Main Street Tour,« annoncerede Obamas talsmand Robert Gibbs om turen til Ohio fredag, som en direkte kommentar til meningsmålinger fra Massachusetts onsdag, der viste, at 51 procent af vælgerne i staten mente, at »demokrater gør mere for at hjælpe Wall Street end Main Street«.

Den barske tone over for den finansielle sektor høstede generelt ros i det liberale kommentatorkorps. New York Times' økonomiske klummeskriver, Paul Krugman, skrev i går: »Kort sagt. Konfronter bankerne - og tving dem, der stadig dækker over dem, ud i det åbne gennem en afstemning i Kongressen.«

Michael Lind, policy director og leder af forskningsprogrammet for økonomisk vækst ved tænketanken New America Foundation i Washington DC mener, det er godt, hvis præsidenten er på den populistiske krigssti:

»Det er den gamle bevægelse helt tilbage fra Jefferson-Jackson segmentet, som rører på sig igen. Det er kernen i stort set al amerikansk politik, og Obama er nødt til at finde sin måde at tilfredsstille disse kræfter på, hvilket han i øvrigt burde have gjort i højere grad lige fra starten af sin præsidentperiode.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu med over 1,2 mio. 'views' på YouTube - dokumentaren "Fall Of The Republic - The Presidency of Barack Obama":

http://www.youtube.com/watch?v=VebOTc-7shU

Tør du se den? Den er ikke højreekstrem, neocon, eller noget andet prædikat. Højre-venstre-paradigmet er falsk, og skabt for at vi skal tro at vi faktisk har et reelt valg.