Læsetid: 5 min.

Saddams chef-bøddel henrettes - men opgøret fortsætter

Iraks shia-dominerede ledelse udrenser 500 sunni-kandidater før parlamentsvalget, samtidig med at 'Kemiske Ali' er dødsdømt fjerde gang og henrettes 'inden længe'
Irakiske kurdere tænder lys og lægger blomster ved et monument for ofrene for sennepsgas-angrebet i Halabja 
 i 1988, der dræbte 5600 civile.

Irakiske kurdere tænder lys og lægger blomster ved et monument for ofrene for sennepsgas-angrebet i Halabja
i 1988, der dræbte 5600 civile.

Shwan Mohammed

20. januar 2010

Beirut: I løbet af de kommende dage henrettes Hassan Ali al-Majid ved hængning. Al-Majid, en fætter til Saddam Hussein og fremtrædende medlem af Iraks daværende revolutionsråd, er kendt som 'Kemiske Ali' for sin rolle i sennepsgas-angrebet på den kurdiske landsby Halabja i 1988, der aflivede 5600 civile, fortrinsvis gamle, kvinder og børn. Han er tidligere dødsdømt for bl.a. massakrer på shia-muslimer i det sydlige Irak efter den første golfkrig i 1991.

Således afrundes opgøret med Saddam-styrets ledende kriminelle i optakten til Iraks andet (formelt) demokratiske parlamentsvalg, der allerede nu skæmmes af, at 500 sunni-muslimske kandidater nu udrenses, mistænkt for deltagelse i Saddams Baath-regime på foranledning af premierminister Nouri al Malikis shia-dominerede styres 'kommission for retfærdighed og ansvarlighed'.

»Vi modtager 'Kemiske Ali' fra amerikanerne en af dagene, og han vil blive henrettet hurtigt efter,« sagde Iraks vice-justitsminister, Busho Ibrahim, efter at en domstol i Bagdad søndag havde afsagt den nu fjerde dødsdom over al-Majid, hvis kommentar til kendelsen var »Gud ske lov«. Al-Majid har ikke udvist anger, for han ved, at hans bødler er beslutsomme - da Nouri al-Maliki blev valgt som Iraks premierminister for snart fem år siden, lovede han, at Saddam Hussein ville blive henrettet før udgangen af 2006, uanset at processen mod ham ikke var afsluttet, herunder retsbehandling af hans medansvar for Halabja-massakren. Han blev hængt dagen før nytårsaften.

Propaganda

I optakten til USA-koalitionens invasion af Irak i 2003 blev Halabja-massakren brugt (også i Danmark) i propaganda-møllen for fjernelsen af Saddam Husseins styre med magt, men i 1988 fik amerikanske diplomater besked fra Washington om at skyde skylden for massemordet på Iran, som Irak førte krig mod, støttet af Vesten og de sunni-muslimske olie-regimer i golfen, bl.a. Saudi-Arabien.

I dag dirigerer al-Qaeda-inspirerede grupper en serie bombeangreb mod regerings-mål - efter sigende støttet af 'kredse i Saudi-Arabien', som den libanesiske journalist og Irak-kender, Ernest Khoury, med en typisk eufemisme kalder olie-kongerigets anonyme sunni-rigmænd, der af sekteriske grunde modarbejder Nouri al-Maliki, hvis tætte kontakter til det shia-regerede Iran bekymrer saudierne.

Alene de sidste syv dage har set fem terror-angreb med et samlet tabstal på 69 dræbte og 168 sårede. Dagen i går var stille, eller var det i hvert fald medens dette skrives, og det samme var fredagen, hvor muslimer af begge trosretninger beder middagsbøn. Men ellers har irakerne oplevet et rædsels-deja vu af tilstanden før 2007, da blodig terror og selvmordsaktioner hørte til dagens uorden.

Terror-rædslen retur

Hensigten med terror-kampagnen er ifølge Ernest Khoury at skabe kaos forud for det parlamentsvalg 7. marts, hvor Nouri al-Maliki skal ud og kæmpe for sit politiske liv, al-Maliki, der leder en gren af det fundamentalistiske Dawa-parti, lå indtil for et par måneder siden fint i meningsmålingerne som manden, der havde tilvejebragt øget sikkerhed i de irakiske byer. At sikkerheden reelt blev skabt af David Petreaus, der som øverstkommanderende for USA's styrker i Irak bestak de sunni-muslimske modstandsgrupper til at skifte side i 2007, er en detalje ingen - og slet ikke al-Maliki - hænger sig i.

Han fik æren for den relative ro i Bagdads gader, der nu er forbi. Og som frygtes at ville fortsætte efter valgdagen, med mindre beslutningen om at fratage de 500 sunni-kandidaters opstilling for 15 politiske partier annulleres. Det bliver den ikke, hvis det står til Nouri al-Maliki og 'kommissionen for retfærdighed og ansvarlighed', der ledes af en kendt shia-politiker, Ali Faysal Alami, som den amerikanske besættelsesmagt i 2008 fængslede sigtet for 'samarbejde med Iran', og hvis næstformand er ingen anden end Ahmad Chalabi, en irakisk eksil-politiker, der i Jordan er idømt 22 års fængsel in absentia for banksvindel, og som siden etablerede den irakiske eksil-gruppe Iraqi National Congress i USA.

Fra denne platform, finansieret af små 100 mio. amerikanske skatteyder-dollars, der så vidt vides aldrig er aflagt revideret regnskab for, overbeviste han George W. Bush og hans neo-konservative administration om, at USA's tropper ville blive modtaget med blomster, når Irak blev invaderet.

Som søn af en irakisk shia-familie i eksil, havde Chalabi ganske vist ikke sat sine ben i Irak siden 1956, da han var 12 år, men Bush-administrationen troede hans historier og han ankom til Irak med de amerikanske kampvogne og titel af olieminister i den interim-regering, der blev sat op efter Saddams fald. Men der gik kun et år, før han i 2004 med CIA i hælene måtte flygte til Teheran mistænkt for at være iransk spion.

Teorier om komplot

Denne mand er nu tilbage i politik som regerings-udpeget medlem af udrensnings-kommissionen. Der - hvis man skal tro sunni-politikeren Mustafa al-Hitis udtalelser til tv-kanalen Al Jazeera - »udelukkende har til formål at hindre de 15 nu bandlyste sunni-partier i at tage den fjerdedel af vælgerne, de står til i meningsmålingerne«. En af de mest prominente sunni-politikere, Saleh al-Mutlaq, allieret med den sekulære shia-politiker, Iyad Allawi, der var Iraks første udpegede premierminister efter 2003-invasionen, er på listen over bandlyste personligheder. Det har desuden vakt harme, at mange af de bandlyste uden problemer var kandidater ved lokal-valgene i marts 2009, altså efter at den lov, der bemyndiger 'retfærdighed og ansvarlighed-kommissionen' blev vedtaget i januar.

Al-Maliki og konsorter henviser til, at de udrensede kan appellere deres sag til en særlig appel-ret bestående af syv dommere - hvis navne af 'sikkerhedsgrunde' dog er hemmelige, hvilket kun bidrager til teorierne om et politisk plot for at neutralisere Malikis modstandere. Den siddende premierminister er nemlig i forvejen hårdt trængt efter hans brud i sommer med sine hidtidige shia-allierede, der nu stiller op som en samlet shia-blok uden ham. I den nuværende koalitionsregering sidder også sunni'er, og al-Maliki forsøger at sælge sig selv som en samlende figur på tværs af religiøse skille-linjer.

Men sært nok er de største og mest indflydelsesrige af de 15 bandlyste partier ganske vist sunni-dominerede, men med tvær-religiøse og tvær-politiske programmer - altså i klar konkurrence til Malikis politiske dagsorden.

Maliki-fløjens modtræk, ud over den 'uafhængige' kommissions udrensnings-proces, har da også været at fremmane det gamle Baath-spøgelse med påstande om, at Baath-kadrer har »infiltreret« statsadministrationen, og at de »pønser på et militærkup«.

Det sidste er næppe sandsynligt, idet den amerikansk uddannede og bevæbnede hær hovedsageligt består af shia'er og kurdere. Og inden næste uge er omme kan 'Kemiske Ali' heller ikke iværksætte noget kup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu