'Jeg svarer hellere her end i korridorerne'

Det tynde forhandlingsresultat fra klimatopmødet havde forud for fredagens høring fået kritiske røster til højlydt at udtrykke deres bekymring over at gøre Hedegaard til ny klimakommissær. Det var derfor forventet, at den danske kommissær under sin høring ville blive mødt med kritiske spørgsmål om sin fortid som chef for COP15.

De kritiske spørgsmål udeblev ikke. Mest direkte blev de luftet af den engelske, liberale parlamentariker Chris Davies, der som en af de første spørgere ikke pakkede sit spørgsmål ind i mange unødige høflighedsfraser. »Fru Hedegaard,« sagde han: »Der hviskes i korridorerne om, hvordan man kan have tillid til en klimakommisær, der som chef for COP15 ikke formåede at levere?« Svaret faldt prompte og i et kontant tonefald: »Jeg svarer hellere her end i korridorerne,« lød det, hvorefter kommissisæren leverede en generel bredside mod kritikerne af det danske formandskab og kaldte det en fejl netop at rette kritikken mod dem, der arbejdede hårdest for en klimaaftale frem for imod de lande, der afstod fra at levere.

Eksamenstid

Det er Europa-Parlamentets opgave at høre og efterfølge godkende de nye Kommissærer, efter de er blevet udpeget af de siddende regeringer. En opgave som parlamentarikerne tager seriøst. Hele denne uge har de stillet spørgsmål til kommissionsformand Barrosos hold, og høringerne slutter først i næste uge. Derefter stemmer parlamentet om godkendelse af Kommissionen som helhed den 26. januar. I 2004 truede parlamentet med at vælte hele Barroso-kommissionen, hvis ikke Berlousconi udskiftede sin oprindelige kandidat. Høringerne er ikke en tom formssag. Parlamentet ynder at spille med musklerne og gøre sin magt gældende.

Connie Hedegaard mødte de henved 150 tilhørere, heraf flertallet medlemmer af parlamentets miljøudvalg samt industri- og transportudvalget fredag morgen kl. 9. De næste tre timer, sad hun alene på en stol midt i lokalet, skydeskive for parlamentarikernes spørgsmål om alt fra politik over generelle kompetencer og kommunikationsevner til kommissærkandidatens privatliv, fra CO2-reduktioner og konventionsparagraffer til hvilken biltype, hun påtænkte at anskaffe som tjenestebil.

Indledningsvis fik kommissæren dog 10 minutters taletid til at give sine visioner for det nye klimakommissariat. En tale hun leverede roligt og engageret. Med overbevisende præcision. På ni minutter og 59 sekunder.

Det var især Hedegaards kommunikationsevner og hendes dybdekendskab til sit politikområde, der fremstod som hendes store styrker. Ingen i salen kunne være i tvivl om, at her sad en ny kommissær, der kunne sit stofområde i en grad, så man skulle være mere end almindeligt nærsynet for at spotte en enlig svipser. Lægger man hertil hendes veltalenhed, har man en stor del af forklaringen på, at høringen i det store og hele blev en triumf for Hede- gaard.

Rejsende i varm luft?

Ud over de kritiske spørgsmål om udfaldet af COP15 måtte klimakommissæren som forventet besvare spørgsmål om sin holdning til atomkraft, EU's reduktionsmål for CO2-udledning og funktionaliteten af det såkaldte ETS-system (Emission Trading System), og hvordan hun vil håndtere forholdet til Kina og USA.

Hedegaard blev også gået på klingen angående indholdet i klimakommissærens portefølje - et spørgsmål, der også er blevet vendt flittigt i den danske debat siden Venstres Jens Rohde i efteråret udtalte, at klimaposten ikke ville få tilstrækkelig politisk indhold, og at den danske kommissær dermed risikerede at blive reduceret til en »rejsende i varm luft«.

Klimaposten er en nyskabelse i kommissionssammenhænge, og der blev fra lanceringen spekuleret i, om posten ville få væsentlige områder som energi og transport lagt ind under sig, ligesom også afgrænsningen til miljøkommissærens beføjelser blev diskuteret. Det fik den som bekendt ikke. Det ligger dermed fast, at klimakommissærens resultater vil være afhængige af ualmindeligt gode samarbejdsevner, når hun skal overbevise sine kollegaer om at prioritere klimaet i deres politik.

Det mener et bredt politisk flertal efter høringen fredag, at Hedegaard kan. Også hos Jens Rohde er kritikken forstummet. Han er i dag overbevist om, at hvis nogen kan klare det vanskelige arbejde med at skabe konsensus om EU's klimapolitik og give markante politiske profiler som den tyske energikommissær Oettinger kvalificeret modspil, så er det Connie Hedegaard. Rohdes kollega i den liberale gruppe, Chris Davies går så langt som til at kalde det en styrke, at Hedegaard vil være tvunget til at samarbejde for at skabe resultater. Alternativt risikerede man en klimakommissær, der stod isoleret i et hjørne - alene med sine grønne ønsker for fremtiden.

Et lille 12-tal

Hedegaard besejrede salen med sin retorik, sin klarhed og sin viden. I kulisserne udtrykte et flertal på tværs af partiskel deres begejstring for kommissærens præsentation, som socialdemokraternes Dan Jørgensen betegnede som tæt på en toppræstation.

Enkelte kritikpunkter blev dog luftet. Medlemmer af den grønne gruppe, socialdemokraterne samt den liberale gruppe havde gerne hørt Connie Hedegaard tage større personligt ansvar for udfaldet af klimatopmødet, som mange betegner som skuffende. Evne til selvkritik ville ikke være nogen ringe egenskab for en kommissær, der skal levere i form af samarbejde, lyder det fra flere.

»Hun kan blive vanskelig at samarbejde med,« siger en kilde. »Hun har svært ved at indrømme fejl, og hun er ikke én, man diskuterer med. Men hun er jo alligevel fremragende«.