Læsetid: 4 min.

Tæppefald for Afghanistan-krigen

De afghanske sikkerhedsstyrker skal overtage ansvaret for sikkerheden i store dele af landet allerede i år. Det kan sagtens lade sig gøre, vurderer afghanske kilder
I de sydlige afghanske provinser er situationen langtfra under kontrol, så her kommer det til at vare flere år, før de afghanske sikkerhedsstyrker kan overtage ansvaret.

I de sydlige afghanske provinser er situationen langtfra under kontrol, så her kommer det til at vare flere år, før de afghanske sikkerhedsstyrker kan overtage ansvaret.

Massoud Hossaini

28. januar 2010

Ingen siger det højt. Men det er reelt Afghanistan-krigens afslutning, der er på dags- ordenen, når mere en 60 udenrigsministre i dag mødes med Afghanistans præsident, Hamid Karzai, i London. Ingen taler om tilbagetrækning eller krigens afslutning, men det er reelt det, der er på dagsordenen, forklædt som aftaler om overdragelse af ansvaret for Afghanistans sikkerhed og opfordringer til fredsforhandlinger med Taleban.

Det internationale samfund mødes officielt for at maksimere effekten af den militære og civile optrapning, som USA's præsident, Barack Obama, lancerede i efteråret, men de mange militære bidragydere har reelt blikket stift rettet mod den dag, hvor det bliver muligt at sætte punktum for de snart 150.000 udenlandske soldaters engagement i Afghanistan.

Opskriften, som ventes lanceret på dagens konference, er en detaljeret plan for, hvornår de afghanske sikkerhedsstyrker kan overtage ansvaret for sikkerheden. Præsident Hamid Karzai har på forhånd sagt, at hans mål er, at Afghanistan kan tage vare på sin egen sikkerhed i løbet af fem år. Men en fast dato får han næppe. Ifølge vestlige og afghanske regeringskilder vil der i stedet blive tale om en række betingelser, som skal være opfyldt i den enkelte provins, før ansvaret overdrages til den afghanske hær og det afghanske politi.

I dag har afghanerne ansvaret for sikkerheden i hovedstaden Kabul, og det ventes, at flere af de fredelige provinser i Nord- og Vest- afghanistan kan overdrages allerede i år.

Det er absolut inden for mulighedernes rækkevidde, vurderer Haroun Mir, leder af den uafhængige tænketank Afghanistan Center for Research and Political Studies i Kabul.

»Det kan allerede nu lade sig gøre at overdrage sikkerheden for flere af de store byer og adskillige af de nordlige og vestlige provinser,« siger han og vurderer, at der alt i alt er tale om mere end halvdelen af landet, som er så sikkert, at de afghanske sikkerhedsstyrker kan tage over. Hans vurdering bakkes op af talrige rapporter om fremgang i krigen mod Taleban. I de sydlige provinser Helmand, Kandahar, Paktia, Pakika og Uruzgan er situationen dog langtfra under kontrol.

»I de provinser vil det tage længere tid, men fem år er ikke urealistisk,« siger Haroun Mir.

Nye succeskriterier

Afghanske regeringskilder understreger, at succeskriterierne i krigen mod Taleban er skiftet på det seneste. I dag regner ingen med en total sejr over de militante grupper, men man regner med, at der i mange år fremover vil være smågrupper, der forsøger at destabilisere landet med selvmordsaktioner a la dem, der kostede fem mennesker livet i Kabul for nylig. I dag er succeskriteriet blot, at Taleban ikke kan vende tilbage til magten, og det kriterium kan afghanerne godt leve med, siger Haroun Mir.

Han understreger, at overdragelse af sikkerheden til de afghanske styrker vil falde i god jord hos befolkningen, også selv om der ikke bliver tale om total sikkerhed.

»Sikkerhed er ikke det samme for os, som det er for de udenlandske styrker. Vi har vænnet os til, at der sker et selvmordsangreb eller to, det betyder ikke så meget. For den afghanske befolkning er det vigtigste, at der er en stabil og troværdig regering, som sørger for basale tjenester som skolegang, sundhed og et vist mål af økonomisk udvikling,« siger Haroun Mir.

Som led i en ny sikkerhedsstrategi skal træningen af det afghanske militær og politi optrappes kraftigt, og det ventes at blive et andet håndgribeligt resultat af dagens konference, hvor deltagerne ventes at tilbyde langt flere militær- og polititrænere end hidtil.I øjeblikket er den afghanske hær på cirka 100.000 mand, og politistyrken er på cirka 80.000 mand, hvilket er cirka 75 procent af det antal, som skal være på plads til efteråret.

Forhandle med Taleban

Præsident Hamid Karzai har forud for konferencen presset hårdt på for at få det internationale samfunds accept af fredsforhandlinger med Taleban. Den fik han for få dage siden, da den øverstkommanderende for ISAF, general Stanley McChrystal, den britiske hærchef, general David Richards, samt øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Irak og Afghanistan, general David Petraeus, erklærede forhandlinger med Taleban for det naturlige mål.

»Enhver konflikt ender med forhandling, det er kun naturligt,« sagde McChrystal bl.a. og understregede, at der skulle være plads til alle afghanere i det nye Afghanistan.

De fleste iagttagere vurderer imidlertid, at de vestlige generaler og præsident Karzai er for tidligt ude med olivengrenen. Taleban er fortsat relativt stærk i det sydlige og østlige Afghanistan og har indtil videre ikke vist tegn på at være interesseret i forhandlinger.

Som et tegn på goodwill har USA tilbudt at genoverveje sanktionerne mod tidligere medlemmer af Taleban og bl.a. ophæve de rejse- restriktioner, som omfatter en række tidligere Taleban-ledere, der i dag har afskrevet bevægelsen og indgår i det politiske liv i Kabul, blandt andet som medlemmer af parlamentet.

I London ventes de mange donorlande desuden at oprette en særlig Forsoningsfond, der skal finansiere et nyt forsøg på at lokke Talebans fodsoldater væk fra bevægelsen. Meningen er, at Talebans almindelige fodfolk og lokale kommandanter skal tilbydes amnesti og en tilbagevenden til samfundet, herunder bl.a. have tilbudt arbejde eller uddannelse.

Det har tidligere været forsøgt uden den store succes, men indgår nu som et vigtigt led i den amerikanske Afghanistan-strategi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

NATO har tabt krigen. Oversat til NATO-sprog bliver det til at at "afghanerne selv overtager ansvaret".

Det er en ny variation i forhold til dengang NATO havde tabt Vietnamkrigen. Da hed det sig, at man havde indgået "en ærefuld fred".

Af hensyn til Europas og Ruslands unge mennesker må man håbe at Taleban igen overtager magten og standser Heroin-eksporten...

Det eneste masseødelæggelsesvåben Nato fik opsporet ....og affyret.

Tommy Karstensen

Nix. Ikke tabt, men en ny strategi var der nok brug for. Det ligger naturligt i forløbet. Problemet - stadig - er den manglende opbakning i NATO landene. Alternativet til ikke at gøre noget havde ihvertfald været endnu værre.

Thomas H. Pedersen

Nu var NATO jo ikke i Vietnam.... ideen har altid været at afghanerne skulle have magten igen, vi er jo ikke ligesom kommunisterne var i Afghanistan som var en besættelse for at få magten i landet.

Ja Bill jeg tror også at der er mange afghanere som meget gerne vil have Taleban tilbage..eller..
Det ville svare til at nazisterne fik magten i DK igen. og det tror jeg heller ikke der er særlig mange som vil det.

Der er andre måder at stoppe produktionen af heroin på og at give Taleban magten tilbage er nok den dårligeste.

Henrik Jensen

Per - hvad er det for et forhold at have til historien? Der har været meget, meget længere krige - og den fede dame har vist ikke sunget endnu.

Når det er sagt, så blev jeg faktisk ret forbløffet over de afghanske sikkerhedsstyrkers kunnen forleden.

Da talibanerne forleden gennemførte et "swarm"-angreb, var det tydeligt, at de havde revet en side ud af Lashkar-e-Toibas lærebog fra Mumbai.

Militært er det noget skieværk at have med at gøre; men det lykkedes faktisk for afghanerne selv at neutralisere angrebet ret hurtigt. (Det ville jeg have forsvoret). Så de har åbenbart også lært af noget og er tydeligvis bedre, end de fleste af os havde forventet.

Henrik Jensen:

."Der har været meget, meget længere krige - og den fede dame har vist ikke sunget endnu."

Tænker du her på Birthe Rønn Hornbech?

Thomas H. Pedersen

Nej det var USA som var i Vietnam ikke NATO. jeg mener dog at Australien havde soldater med i Vietnam.
NATO havde nok at lave i Europa og Afghanistan er første gang NATO er uden for Europa..

"Tænker du her på Birthe Rønn Hornbech?"

he he så du har lidt humor alligevel :)