Læsetid: 6 min.

USA ændrer kurs efter 40 års fiasko

Efter fire årtiers fejlslagen kamp mod narkoproducenter - en kamp, der kun har næret korruption og kriminalitet og kostet titusindvis af menneskeliv - kaster Washington nu tilsyneladende håndklædet i ringen
I de områder af Mexico, som ligger tættest op ad den amerikanske grænse, nåede dødstallet for narkorelateret vold i 2009 over 7.000. Her brændes tre ton marihuana og to ton kokain af i Ciudad Juarez.

I de områder af Mexico, som ligger tættest op ad den amerikanske grænse, nåede dødstallet for narkorelateret vold i 2009 over 7.000. Her brændes tre ton marihuana og to ton kokain af i Ciudad Juarez.

Jesus ALCAZAR

22. januar 2010

Efter 40 år med fiasko på fiasko og nederlag på nederlag vælger De Forenede Stater nu at trække sig fra sin 'krig mod narko' på samme måde, som det i sin tid gik ind i den - midt i blodsudgydelser, kaos, korruption og skandale. De amerikanske agenter beordres ud af Latinamerika, Washington tager sin narkotikapolitik op til revision, og et mere selvbevidst kontinent nægter at blive ved med at rette ind efter den fatale, amerikansk dikterede forbudslinje. Efter milliardstore udgifter og titusindvis af menneskers voldelige død kan en passende gravskrift for Amerikas længste krig være undervejs: Bolivia agter nu at gøre det lovligt at dyrke coca i sin baghave.

Krigen, som daværende præsident Richard Nixon erklærede unilateralt imod hele verden i 1969, fuser nu hastigt ud, efter at alle dens strategiplaner gennem fire årtier har vist sig nytteløse, og USA forbereder nu tilbagetrækning af sine agenter fra narkoslagmarker fra Colombia til Afghanistan.

For det nye årti tegner der sig lovende udsigter til, at enorme summer af statslige midler kan blive omkanaliseret fra at pågribe og fængsle narkomaner til i stedet at behandle dem. Og hvad der er nok så afgørende: Den stadigt ekspanderende 'korruptionsballon', som krigen mod narko har bibragt statschefer, hære og politistyrker overalt, hvor den har været ført, vil nu langsomt begynde at tabe gassen.

Vær beredt på at fælde en tåre over de enorme ind- tægtstab, som en muligvis forestående afkriminalisering af narkotika kan påføre smuglere og dealere, store som små. Og de interesser, som har tjent styrtende på at bygge og drive de fængsler - især i USA, hvor strømmen af narkoforbrydere, i reglen småpushere og næsten aldrig de store og rige bagmænd, har fået fængselsbefolkningen til at vokse til svimlende 1.600.000 - en kolossal belastning for nationale og delstatslige budgetter. I Mississippi, hvor narkodømte engang måtte sone minimum 85 procent af deres fængselsstraf, kan de nu slippe med en fjerdedel, og i Californien har myndighederne for nylig givet ordre til at sætte 40.000 indsatte på fri fod, fordi fængslerne i voldsom grad er overfyldte.

Ringe resultater

En væsentlig grund til USA's langsomme tilbagetog fra krigen mod narko er, at den strategiske beslutning om at bekæmpe narko i fremmede lande og ikke på hjemmefronten har givet så frustrerende ringe resultater. Langs den i forvejen ømtålelige grænse med Mexico har virkningerne af de amerikanske bestræbelser på at håndhæve en hård linje over for narkohandlere været uhyre blodige.

I de områder af Mexico, som ligger tættest op ad den amerikanske grænse, nåede dødstallet for narkorelateret vold i 2009 over 7.000. Dermed overstiger det samlede dødstal fra de seneste tre år 16.000, hvilket er langt mere end de samlede amerikanske tab fra Irak og Afghanistan. Blodbadet er bare fortsat og fortsat, til trods for eller måske snarere på grund af det intensive pres, som USA har lagt på præsident Felipe Calderon for at indsætte en stor del af sin hær i regionen. Aktuelt har Mexico 49.000 mand under våben i sin offensiv imod narkotika - en styrke større end de 46.000 mand, Storbritannien indsatte i første fase af Iraks invasion. Og alligevel flyder blodet i stadige strømme.

Som det også gør i Colombia, hvor den amerikanske finansiering af dette lands væbnede styrker tilsyneladende intet nytter - så let er det for narkobagmændene at opkøbe lokale kommandanter og enkelte soldater.

Narkokrigens stilfærdige udløb er kun langsomt ved at dæmre for en verden, der har rettet fokus på USA's mere håndgribelige konflikter i Afghanistan og Irak. I sidste måned gav det amerikanske Repræsentanternes Hus enstemmig opbakning til at nedsætte af en uafhængig kommission, der skal underkaste de nationale og internationale narkobekæmpelsespolitikker en kritisk granskning. Som en af forslagets ophavsmænd, kongresmedlem Eliot Engel, en demokrat fra Bronx, erklærede:

»Milliarder og atter milliarder af skatteyderpenge er brugt for at bekæmpe narkohandel i Latinamerika og Caribien. Men trods alle bestræbelser har de positive resultater været få og sjældne.«

'Nedbring forbruget'

Og tilbage i maj sidste år proklamerede Gil Kerlikowske, Seattles tidligere politichef og ny leder af det amerikanske agentur for narkobekæmpelse, US Office of National Drug Control Policy, at han ikke længere ville bruge udtrykket 'krig mod narko'. Få uger før havde de fhv. la- tinamerikanske præsidenter Fernando Henrique Cardoso fra Brasilien, Ernesto Zedillo fra Mexico og Cesar Gaviria fra Colombia i en fælles henvendelse til den nye amerikanske præsident insisteret på, at krigen mod narko var slået fejl, og appelleret til at lægge større vægt på hjælpe narkomaner til nedbringe deres forbrug og afkriminalisere cannabis.

For millioner af menneskers liv og sundhed kommer denne erkendelse sent. De lovløse forhold fra 1920'erne, hvor den amerikanske kongres gjorde alkohol forbudt og tillod Al Capone og hans slags at skabe sig enorme formuer, er over de sidste 40 år blevet genskabt over store dele af Latinamerika.

Mexicos præsident har ikke været bange for at påpege over for Washington, at korruption af statsapparatet er en afgørende grund til, at narkohandlen fortsætter i Mexico som i USA.

»Jeg mener, vi bør efterforske på begge sider. Jeg forsøger at gøre rent i mit hus, men jeg håber også, at der bliver renset ud i huset på den anden side,« pointerede han skarpt forud for Obamas besøg i Mexico i april sidste år.

Ydermere beklager Calderon sig over, at USA's lemfældige våbenkontrollove har medført en strøm af håndvåben til Mexico. Han hævder, at over 90 procent af de 30.000 skydevåben, som hans regering har konfiskeret fra narkohandlere i Mexico, stammer fra nord for grænsen. Og han er ikke alene. En ny generation af mere selvbevidste latinamerikanske ledere er trætte af konstant at blive belært om deres utilstrækkeligheder af et USA, der selv er verdens største hashproducent, og hvis agenter tilsyneladende selv fortsætter den handel med narkotika, som de forfaldt til under Reagan-årenes Iran-Contra-skandale.

Torturtaxier

Flere indicier tyder således på, at de særfly - kendt som 'torturtaxier' - som CIA har benyttet sig af for at overføre fanger til torturnationer i de såkaldte ekstraordinære udleveringsoperationer - også er blevet brugt til at distribuere narko via lufthavne på den vestlige halvkugle. Et Gulfstream II-fly med kendingsbogstaverne N9875A, som CIA menes at have brugt, styrtede ned i Mexico i september 2008, da det var på vej fra Colombia til USA med en last på ikke mindre end tre tons kokain. Og i 2004 faldt en lignende 'torturtaxi' ned i Nicaragua med et ton kokain om bord. Begge disse tilfælde er beskrevet i den rapport, som blev forelagt for Europa-Parlamentet om CIA's overførelse af ulovligt tilbageholdte fanger til hemmelig fængsling og tortur i lande som Irak, Jordan og Aserbajdsjan via britiske, cypriotiske, tjekkiske, tyske, græske, ungarske, spanske og andre europæiske lufthavne.

Sådanne omstændigheder taget i betragtning er det måske ikke så sært, at de latinamerikanske ledere er begyndte at overhøre de amerikanske instrukser. Præsident Evo Morales - som blev kritiseret af USA for at forsvare bolivianernes skik med at tygge cocablade for at stille sult og højdesyge - agter nu at gøre det lovligt for alle bolivianske familier omkring byen Cochahamba at dyrke cocabuske til privat brug, ligesom han ønsker at eksportere cocablade til Bolivias nabolande. Morales, hvis autoritet for nylig blev styrket af hans anden præsidentvalgsejr ved frie og fair valg og af fremgang for Bolivias økonomi, behøver ikke at tage sig spor af amerikansk kritik.

Venezuela og Bolivia har begge udvist amerikanske narkobetjente fra deres territorium. Og sidst i forrige måned satte Ecuadors præsident, Rafael Correa, en stopper for en lejeaftale, der gjorde det muligt for Washington at benytte en stor luftbase i Stillehavet, hvorfra amerikanske fly patruljerede store dele af Sydamerikas narkoproducerende områder.

Summa summarum kan 2010 meget vel bringe det vendepunkt, hvor den sunde fornuft besejrer den amerikanske jernnæve i dennes umulige krig mod usynlige fjender.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er da trist, hvis narko-kartellerne vinder kampen og får lov til i al evighed at "stjæle " menneskeliv med deres narko.

Det er også trist, at Danmark er nødt til at gøre knæfald i Tibet-sagen for at få handel med Kina.

Det er ligeledes noget skidt, at man skal underdersøges og gennemlyses af skræk for terrorisme, når man skal ud og flyve ( - i gamle dage gik man direkte ud i afgangshallen efter indtjekning!)

Det er også skammeligt, at kunstnere er nødt til at have livvagt p g a nogle tegninger eller bøger m v.

Faktisk ser det næsten ud til, at de grimme drenge vinder hele vejen.

Hvornår tager vi os sammen ?

Troels Ken Pedersen

Det her er da den bedste nyhed længe!

Med hensyn til bekæmpelse af lidelse og kriminalitet har "kampen mod stoffer", som artiklen påpeger, i det store og hele ikke været nogen større succes end USA's berømte alkoholforbud.

Alle de mange penge kan bruges meget, meget bedre end på at straffe, brænde og slå ned for fode.

Du godeste, endelig en posetiv ting midt i alle ulykkerne ... burkaerne, Rasmussen (III), Afghanistan, Haiti, nedrivningen af det danske samfund og alle de andre ubetalte regninger, som Rasmussen (II) efterlod ifm hans skyndsomme flugt fra Danmark.

Hvornaar mon propper ordene om krigen mod terror tilbage i flaben paa Bush, saa Nixon ikke skal sidde og tykke droev alene ?

lige en kommentar fra USA:

Kampen mod narko skal ses i samme lys som alt det andet tilsyneladende tåbelige man foretager sig her:
Der er god grund til at tro at der på et eller andet niveau er bevidste bestræbelser på at opretholde en væsentlig stratificering i samfundet.
Småting som druk og narkotika er et væsentligt middel til at afgrænse dem der vandrer dydens smalle sti fra dem der ikke gør. Det synes faktisk som om der er en tendens til at presse almindelige mennesker til at kues ved ikke at gøre noget som helst betænkeligt, som f.eks at ryge stærk tobak. Og hvis de gør det, så ender de i kriminalsystemet, ogt når de først er der, så går det som regel kun den gale vej, fordi ordensmagten er meget, meget opsat på at se om de kan hamre vedkommende for nye forseelser. Derved skabes den fornødne frygt blandt resten af folk til at adlyde loven.
I kender det selv med den danske krig imod hash, som stille og langsomt medfører amerikanske tilstande, og andre småtterier som knivloven. Sådanne thing kan se ud som tåbeligheder, men de har en klar funktion ved at udskille de absolut lovlydige og underkuede fra resten.

Og narkotikahandel forestået af CIA og FBI blev i vid udstrækning brugt til at ødelægge politiserede bevægelser i 60érne og halvfjerserne.

Artiklen her beskriver for så vidt tingenes tilstand ganske godt, men der er så mange fordele ved at fortsætte som hidtil, at det er tvivlsomt om man vil ændre politik før det er fuldstændig for sent.
Fængselsvagternes fagforening er den stærkeste lobbyorganisation i californien (bortset måske fra visse corporative lobbyer). Der er penge i at bygge fængsler.
Og helt ærligt, den amerikanske regering, selv med obama som galleonsfigur er lisså ligeglad med almindelige menneskers ve og vel som jeres egen neoliberale ditto. Så længe der kan tjenes penge på det og så længe det hjælper til med at udbygge statslig kontrol med alt muligt - i liberaliseringens og privatiseringens navn vel at mærke - skal de sgu nok fortsætte som hidtil.
De eneste grunde til at ville afkriminalisere narkotikaen skulle da lige være at den kan beskattes, eller måske at Monsanto kan monopolisere produktionen.

Det lyder som om fornuften endelig sejre i narkokrigen. Men, som Bob påpeger ovenfor, er der store pengebeløb på spil. Det være sig både inden for ordensmagten og i den del af den finansielle sektor, hvor narkopenge er blevet vasket hvide. Det vil nok være for naivt at tro, at disse grupper vil give et så lukrativt foretagene slippe dem af hænde uden modstand.

@ R. Kroll. En legalisering betyder at kartellerne taber kampen. De kan ikke længere tjene styrtende mængder penge på at udbyde det efterspurgte. Der vil højst sandsynligt ske præcis det samme som da man droppede alkohol forbudet i USA.

Nu plejer Per Larsens og kumpaners (i Politi-ledelsens selvgode fremstilling med andre ord) råd til politikerne jo at læne sig i overdreven grad i retning af amerikansk politik på området. I Danmark er der tale om de samme 40 års fejlslagne restriktive politik samt tilsvarende og ligeså fejlslagne rådgivning til Justitsministeriet på området.

Der er et utal af familier, som har mistet individer i langt højere grad end tilfældet ér med Regeringens krigs-indsats. Rundt regnet 250 dødsfald om året! Det er vel en tanke værd, når den siddende Regering gør regnskabet op med hensyn til, hvorledes den beregner indsatsen som hensigtsmæssig? På begge områder for øvrigt...

Men på vilkår som aldrig har udløst en eneste beklagelse. Tillad mig at udtrykke, at det simpelthen er et særdeles mørkt kapitel i fortællingen om danskerne. Fordi forholdet aldrig har været præget af viden, men tværtimod en lang række af absurde fordomme. Som har handlet om ikke at tage vare på forebyggelse, men alene en diskvalifikation af individer med særdeles dystre konsekvenser, som aldrig har været underbygget af den viden, som løbende har været til rådighed.

Vi er stadig en del iagttagere, der fortsat undrer os over, hvorledes man fra politi-ledelsens side brystede sig af at stresse narkomanerne. Nogle af de mest udsatte og svage individer i det danske samfund. I realiteten en erkendelse af, at man sendte dem i retning af døden, rent ud sagt. Og den åbentlyse og mørkemands brøler glemmer offentligheden simpelthen ikke. Ca. 250 dødsfald om året!

Når Politiledelsen tidligere pushede synspunktet i medierne, at laver man omelet, må man slå æg i stykker, var vi immervæk en pæn portion danskere, som i dyb undren stillede hinanden spørgsmålet, om Politiledelsen havde mistet grebet om den almene fornuft?

Når 40 års fejlslagen indsats gøres op, er der ingen hindring for at stille de ansvarshavende det enkle spørgsmål, om man har tænkt sig at fortsætte i samme spor? Og hvorlænge?

Der har været tale om undertrykkelse af en lang række af videnskabelige undersøgelser, som ublut er blevet tilsidesat, og er blevet erstattet af nye undersøgelser, hvis resultater har været givet på forhånd med meget mere. Men, fornuftige resultater er der i forløbet aldrig blevet præsteret. Hvor fører den trafik hen?

Tiden er ved at være inde til, at stille de danske politikere det afgørende spørgsmål om, hvorvidt man vil forsøge at bortforklare en elendig indsats med fornyet fejlslagen politik - eller om man efterhånden har forstået, at 40 års fejltagelser ikke bør følges op af nye problemer alene af den grund, at man fra politisk hold ikke magter at erkende, hvor konsekvensrig en fiasko på rent negative vilkår, der har været tale om.

At man fra politisk hold gerne så anliggendet talt bort eller ignoreret, står fast. At man fra politsk side (især den højredrejede) har problemer med en så langvarig negativ erfaring hos de berørte, står imidlertid ligeså fast. Men netop denne erfaring adskiller i særdeleshed den politiske forståelse af begrebet om offentlighed fra dén erfarings-mæsige forståelse hos den enkelte dansker af, hvad begrebet indbefatter, at ingen politiske kommentatorer kan rende med stemningen på torvet i den forbindelse. Og slet ikke på den ivrige og politisk blinde konkurrerende kanal...

Hvad kan man fra politisk hold tilbyde befolkningen fremfor en fortsættelse eller uddybelse af elendigheden? Der er ellers viden nok, som handler om at gå nye veje. Og mere til...

Hvorfor skal offentligheden ses bort fra på dette område på vilkår af en dybt beklagelig erfaring, som i mange familier gør så ondt, at de politiske kommentatorer ikke slipper afsted med at tale den hen? Må vi snart få erstattet det bastante vrøvleri med forståelige løsninger. Tag jer sammen, rent ud sagt!...

Med venlig hilsen

Jeg mener stadig det, som jeg skrev øverst oppe.

Og jeg er forbavset over at så mange reelt er lobbyister for fri narko.

Jeg vil nødig se Danmark som et frit marked for vanedannende heroin, speed, hash, kokain og designer-drugs.

Vi ville få gigantiske sociale problemer.

Steffen Dickhudt Christensen

Jeg har nu aldrig hørt om nogen som går ind for fri narko ?
Eller jow, som eksperiment til folk som er kommet ud i et misbrug af heroin etc.

Fri hash derimod er dog en helt anden snak.
Man kan sgutte dø af at ryge en joint.
Det kan man derimod af sprut, nikotin, heroin, kokain m.m.

Say no to hard drugs !!!

Niels Østergård

Robert Kroll, hvorfor tror du at Danmark skulle få større sociale problemer ved legaliseret, fri narko end ved den form for fri narko som, vi allerede har, hvor alskens stoffer groft sagt kan købes på ethvert gadehjørne? Undersøgelser fra andre lande viser at der ikke bliver øget tilgang af brugere ved en liberalisering. Så forstår ikke dit argument, eller mangel på samme.

Michael Skaarup

At en brud med en forfejlet narkopolitik skulle medfører flere problemer, er ligesom brians Ms retsfølelse, et meget usagligt "argument".

Jeg tror stadig ikke på artiklens indhold, og mistænker the yes-men for at stå bag.

Slettet Bruger

Mon ikke det blot udarter sig således, at USA nedprioriterer kampen imod narko i andres lande og med justeringer af bekæmpelsesstrategierne på hjemmebane? Muligvis mere privat regi med virksomheders krav om test af de ansatte.

For resten begyndte narko produktionen i Afghanistan først efter man indledte den anden krig, den imod terror.
Men nej tak til fri narko (også den nuværende form for fri narko!), til fri hastighed og en fri våbenlov. Men der findes langt bedre måder at bekæmpe hårde stoffer på end dem, som man har forsøgt sigt med de sidste 40 år.

Lars Peter Simonsen

"Men der findes langt bedre måder at bekæmpe hårde stoffer på end dem, som man har forsøgt sigt med de sidste 40 år." Hvilke, om man må spørge? Tænker du på øget omsorg for de børn ,som siden ikke kan holde deres liv ud p.g.,a. en lortebarndom og siden bliver alkoholikere og misbruger? Eller hvad?

Slettet Bruger

Lars P. Simonsen

Jeg tænker, det er håbløst at have så store samlede samfundsomkostninger vedr. politi, berigelses- og diverse anden følgekriminalitet, halve behandlingstildbud endog med støtte til religiøse sekter, manglende helhedssyn og opfølgning samt fængselsopbevaring i forbindelse med den nuværende håbløse politik, hvor man foregøgler at kunne komme nogen vegne ved at rette indsatser mod bagmænd og smuglere, der imidlertid hurtigt skiftes ud - og grotesk at man desuden snakker om retsfølelse, mens stofferne åbenlyst handles foran folks vinduer og almindelige borgere på gaden bliver tilbudt hård narko af uhyggelige skæbner der sejler omkring. En politik, hvor gadepolitiet, sundhedssektoren og socialvæsenet kender mange af de involverede og ved, at de jævnligt skal på arbejde i folks hjem for at finansiere deres forbrug. En politik uden håndhævelse og hvor man politikerne ikke nogensinde lader til at kunne blive enige om andet end flere udvalg og gennemlæsning af rapporter, frem for andre kombinationer med tidlig indsats, kontrol af brugerne der ikke er svære at spotte, bedre stoftilbud til håbløse tilfælde, tvangsafvænning etc.

Som gammel håndhæver af lov og orden kan jeg ikke andet end at tilslutte mig Hugo Barlach udsagn, og det får min anbefaling.

Vi har brugt 40 års narkobekæmpelse på en måde, der har ført os ud i nedskydninger af mennesker på åben gade.
Det er altså gået den forkerte vej.

Vi har siden slutningen af '70erne haft ca. 200-250 narkotika relaterede dødsfald om året.
Det skal forstås som overdoser, og narkorelateret elendighed, som bylder osv., der opstår, når man skal forsøge at fixe under dårlige lysforhold, dårlig hygiejne, og så videre.
Direkte drab som vi har set i de senere år, tæller ikke med.

Når politiet stresser narkomaner på Vesterbro, betyder det bl.a. at narkomanerne, kan være så desperate at de er nødt til at bruge vand fra den nærmeste vandpyt, for at få deres fix.
Det behøver man blot at kontakte de gadesygeplejersker, der arbejder på Vesterbro, for at få viden om.

Man dør ikke af at være narkoman, man dør af elendigheden, af urene stoffer, af urent fixegrej osv.
Ren heroin, der blev opfundet som et afvænningsmiddel, for alkoholisme, kan man sådan set junke i mange år, uden at kroppen nedbrydes på grund af det, selv om det selvfølgelig er sundere at lade være.

Derfor hilser jeg det velkomment at man også i Danmark nu forsøger med heroin til de mest ødelagte narkomaner - det burde man nok udstrække til alle narkomaner - det ville forbedre deres sundhed væsentligt.
Vi har i forvejen udleveret metadon i mange år, som en erstatning, for ikke at få abstinenser.
Imidlertid mangler narkomanerne det "sus" som de får af heroin - det tilbyder vi dem altså ikke, fordi de skal sq ikke have for megen fornøjelse ud af det.
Ren moraliseren.

Et slag på tasken er at vi har ca. 15.000 stiknarkomaner i Danmark.
Derudover er der selvfølgelig andre afhængige, der ikke junker, men faktum er at majoriteten af al berigelseskriminalitet, inden for indbrud i private hjem osv. begås af narkomaner. Hver gang en narkoman skal købe for 2000 kr., skal han stjæle for 20.000.

De danske forsikringsselskaber, ville være lykkelige hvis man kunne løse det problem. Det kunne en liberalisering af narkotika være med til løse, og det må være den vej man skal bevæge sig.

Jeg har generelt den holdning til tingene baseret på min egen personlige erfaring, at jeg ser faktisk hellere at mine mange børn ryger sig en pind, end at de drikker sig styrtende berusede i alkohol.

Hvorfor?

Tja, gennem 25 år har jeg forsøgt at løse problemer her i samfundet, og de fleste voldsmænd og banditter jeg har truffet har altså indtaget alkohol i en sådan grad, at deres mentale stopklods for hvorledes man behandler andre mennesker er ude af drift.

Det sker for eksempel ikke hvis folk ryger sig en pind - de bliver ikke voldelige, og skulle de nærme sig graden af "styrtende beruselse" - ja så falder de i søvn.

Man kunne ligefrem fristes til at sige ud med sprutten, og ind med cannabis - det ville fredeliggøre samfundet i høj grad.

Så lad os dog prøve en forbedret Hollandsk model - med en statslig leverandør, således at vi kommer uden om kriminelle netværk som leverandører.

De sidste tal om omsætning af cannabis, jeg har opsnappet, siger 1 milliard er omsætningen i Stor-København - resten af landet omsætter for et tilsvarende beløb.
Kun inden for cannabis vel at mærke.
Der skal noget af et "mod-budget" til for at bekæmpe det.

Det man som forældre skal gøre sig klart, er at unge har en fuldstændig naturlig trang til at efterforske livets muligheder, også inden for eksperimenter med narkotika.
Hvis I derfor siger til de unge - al narkotika er no go, så bringer i dem i en konfliktsituation, hvor de ikke kan vise jer tillid, og i ender med ikke at ane hvad der foregår.
Informeret grundlag er det bedste udgangspunkt!
Jeg har omhyggeligt redegjort for forskellen imellem de "hvide stoffer", amfetamin, kokain, crack osv., og så cannabis og de risici der er forbundet dermed over for mine børn, og selv om 2 af dem lige var ude og prøve til med amfetamin, var problemet ikke større end at på grund af vores interne tillid, vidste jeg hvad der foregik, og kunne gribe ind og få det standset.
Hvorfor - tillid, og fordi de selv kunne se at det var noget l.....

Tak for opbakningen, kort og godt...

Niels Mosbak's evne til at lægge sin erfaring åbent ud, kan jeg kun tilslutte mig. Den gør jeg også brug af i de sammenhænge, jeg er i berøring med. Tillid rækker langt videre end skræmme-kampagner. Fordi den ikke er begrundet i frygt, men i fornyet indsigt og dermed mulighed for fornuftig navigering.

Med venlig hilsen

Slettet Bruger

Ja, hvis man ikke mener at narko i sig selv er noget særligt problem for kroppen eller psyken, så er gratis statsgaranterede forsyninger til alle, der måtte ønske det, måske at foretrække. Det bliver mindre skræmmende for de nye brugere at eksperimentere sig til rette, men den berømmede forsøgsordning med heroin til de mest belastede narkomaner virker under alle omstændigheder opreklameret. Nærmest som skabt for at give politikerne fred for pressen i en længere periode, så man i stedet kan beskæftige sig med mere populære emner som madpakker og optælling af burkaer. Ifølge telegrammer kommer ordningen til at omfatte sølle 200 misbrugere og der berettes ikke om nye strategier i forhold til de mange i divisionerne under disse. Her skal man blot holde ud som sædvanligt og vente på at have tjent bonuspoint nok til at blive omfattet. Heller ikke i forhold til tilstrømningen af nye brugere kan der forventes nye tiltag, og med hensyn til det epokegørende, kan kommunerne så vidt jeg har forstået det, selv bestemme om de overhovedet vil deltage. Gad vide hvilke overvejelser det vil føre til rundt omkring.

I øvrigt virker det ikke voldsomt som politiet stresser narkomanerne på Vesterbro. Det er vist længe siden den slags er foregået i større udstrækning. Man kender sit faste klientel på fornavn og nærmest dytter til hilsen når man kører forbi udsalgsstederne, som enhver politielev er bekendt med. Og man er formodentligt for længst kommet til den erkendelse, at andet er nyttesløst med den nuværende politik. Så satser man på en større fangst hist og pist, hvilket naturligvis heller ikke batter men måske er bedre reklame for politiet deres arbejdsgivere. Ganske vist har man i perioder forsøgt at gå mere målrettet efter brugerne, men ikke som led i større helhedsplaner med behandling og konsekvent opfølgning gennem længere tid. Blot for at jage dem ud af turistkvartererne til andre bydele, hvor de kunne være mere i fred og fixe på andre folks mindre pæne trappeopgange.

Jesper Kristensen

@Robert Kroll: når du argumenterer mod "fri narko", så argumenterer du mod en stråmand. Der er ikke engang fri alkohol eller tobak, så lad os holde os til det realitiske alternativ: et lovligt, reguleret marked. Et på ligefod med andre, regulerede markeder.

@Henrik Wagner: stråmand igen. Der er ingen, der afviser at rusmidler kan være problematiske, risikofyldte, ja kort sagt "farlige". Tværtimod er der mange, der NETOP ønsker et lovligt, reguleret marked for narkotika, da disse stoffer er farlige. Rusmidler er alt, alt for farligere til at overlade til kriminelle, og det er alt for farligt at have det sorte marked med alt hvad deraf følger.

Faktum er at der bliver brugt rusmidler. Det vi må afgøre er om kriminelle eller erhvervsdrivende (eller måske Staten for de kommunistisk indstillede) er at foretrække til at løse denne opgave.

Problemet er heller ikke så meget lidt sporadisk forbrug, moderat forbrug eller blot eksperimenter. Det er da muligt den slags vil stige. Det er bare ikke der problemerne ligger - eller rettere: vi HAR problemer på den front, fordi folk ikke aner hvad pokker de kriminelle har stoppet i produktet. Kender du eksempelvis nogen, der har fået miltbrand bakterier i deres øl? Eller pludselig taget en drink der var 100 gange stærkere end antaget og som derfor slår ihjel?

Nu ved jeg heller ikke, hvad din erfaring er på gadeplan, men det er lidt flot bare at fremstille situationen som en lille feriekoloni, hvor den lokale sheriff dytter venskabeligt af Kasper, Jesper og Jonathan.

Reagan genoplivede The War on Drugs i slutningen af 80'erne. Vi tog fremgangsmetoden til os (sammen med Sverige) omkring 1990. Her begyndte man at "stresse narkomanerne". Ca. 5 år senere havde Danmark oplevet en stigning i narkodødsfald på 275%. Sverige - denne klassens "duks" - havde en ditto stigning på 200%.

Slettet Bruger

Jesper Kristensen

Du kan selv være en stråmand.
Der er mange som giver udtryk for, at forskellige hårde stoffer ikke er voldsomt problematiske, og nævner dem i forbindelse med mere harmløse rusmidler. Man prøver det og holder blot op igen, når man vil – ingen grund til panik. Andet er skræmmekampagner. I øvrigt har jeg, som det vist også nævnes af andre her på tråden, før læst at heroin ikke er specielt skadeligt for kroppen. Dette finder jeg ikke usandsynligt, eftersom jeg også har hørt det i et interview med en retsmediciner – det skulle især være den levevis, der følger med, som er ødelæggende.

Hvad jeg argumenterer imod er bl.a. gratis udeling i videre kredse uden fornyede indsatser for at forhindre tilstrømning af nye brugere, og for en bedre behandling, tidligere indsats og troværdige strategier overfor de meget forskellig segmenter. I øvrigt mener jeg, at den halvhjertede politik er med til at holde det kriminelle marked oppe, som du snakker om. Der er ganske givet også kriminelle markeder for mange andre varer.

Jeg har intet imod legalisering af cannabis. Men ang. alvorlige stoffer og uddeling i forhold til andre end håbløse narkomaner, har jeg svært ved at få øje på nogen opgave, man er tvunget til at løse med sikring af leverancer, hvad enten det er fra staten side, via kriminelle eller erhvervsdrivende.

Og ja, det er nok højst sandsynligt at forbruget vil stige, hvis man leverer gratis hård narko til alle de brugere, der måtte ønske det stærkt nok med henvisning til at det jo alligevel findes i dag – om end i meget større mængder end nødvendigt og som følge af den førte politik, hvor man lader brugerne gå rundt indtil de måske en dag er motiverede nok til at vælge et andet liv. Og ikke mindst mere udbredt, hvis suset virkelig er så fedt og heroin eller andre stoffer endda hævdes at være forholdsvist uskadelige for kroppen, og staten vil garantere gratis leverancer eller i det mindste tilstrækkeligt lave priser for at der ikke skal opstå kritiske mangelsituationer, og det ikke skal medføre berigelseskriminalitet.

At stofferne ikke er rene i dag ser jeg ikke som noget argument, der uundgåeligt fører til et valg imellem en fortsættelse af hidtidig lemfældige politik og en legalisering. For mig at se bør man segmentere brugerne og vælge metoder derefter. Med hensyn til egen erfaring er det ikke andet end at jeg i et par måneder opholdte mig i miljøet bag hovedbanegården, snakkede med narkomaner, hørte om deres livshistorier og betingelserne de levede under. Mødte også indimellem folk der var clean efter et fængselsophold med selvvalgt isolation og tilhørende kold tyrker, men pludselig atter stod på gaden i samme miljø og skulle bokse med kommunen og gamle bøder af forskellig art. Nej, jeg mener ikke det er nogen feriekoloni, men stress og folks paranoia øjne var snarere et udslag af stofindtaget end af, at politiet indimellem kørte forbi. I øvrigt har jeg ingen steder antydet, at det skulle være noget mål i sig selv at jagte narkomanerne rundt i byen, tværtimod.

Henrik Wagner

Selvfølgelig skal staten ikke være pusher af hårde stoffer.
Men udlevering af fri heroin til alle junkier/rygere - det er der nemlig også nogle der gør.
De hævder at blive knap så tynde når det ryges.
Men det er jo ikke sværere, end en samtale med sædvanlig læge, der jo nok kender problemet på forhånd.
Adgang efter mislykket nedtrapning måske.

Så kommer der jo ikke alle mulige hygge-fixere forbi.
En lukket klub med adgangskort udstedt af sundhedsmyndighederne - kontrol ved indgangen, sundhedsfagligt personale tilstede. Ordentlige omgivelser.

Men det er altså betydeligt lettere at kunne tale med narkomanerne, når de ikke skal bruge 25 timer i døgnet - ja, det mener jeg, på at jagte rundt efter det næste fix.
Derfra starter forsøget på at give dem et værdigt liv.

Hvis du vil vide hvordan det ser ud i virkeligheden, så stil dig en tidlig morgen på den side af Hovedbanegården, der vender ud mod "Strassen" så skal du se desperate mennesker fare omkring.

I Amsterdam er der visse steder hvor man kan få testet sit stof for renhed og indhold, i forbindelse med narkotikarådgivning.
Det handler om sikkerhed så man ikke junker rottegift eller for rent stof (overdosis).

Den slags praktiske problemer er mulige at løse, hvis man slukker for den moralske tilgang, eller rettere ændrer den i retning af - hvorledes får vi så få narkotikadødsfald som muligt?

De årsværk der spares ved at denne gruppe mennesker ikke mere skal kriminalisere sig, via indbrud, og via prostitutionsmiljøet, er betydelige.
Ikke alene for politiet, men for domstolene og fængselsvæsnet også.

Forsikringsselskaberne vil juble over de astronomiske summer de sparer.

Og selvfølgelig skal det stadig være forbudt at sælge heroin, men det er altså ikke meningen at vi skal mishandle narkomanerne, for at få stoppet bagmændene.

Din bekymring om hvorvidt der kommer flere misbrugere, tror jeg ikke der er grund til i virkelighedens verden - der er vist ikke nogen, der bevidst efterstræber at blive fuldtidsjunkie.

Men samfundet har generelt set et troværdighedsproblem i forhold til unge og narkotika, idet man har anvendt skræk- og ikke oplysningskampagner.

Når man fylder de unge mennesker med en oplysningskampagne der skærer alt over en kam, og på et mildest talt u-informeret grundlag, hvilket er især er tydeligt blandt folketingets medlemmer, jamen når de så ryger deres første joint, og opdager at de ikke blev hverken psykotiske eller på anden måde mærkelige, så tænker de - "det passer jo ikke hvad de fylder os med."

Min erfaring med unge siger mig, at mange er ude og snuse til ecstasy, amfetamin, og kokain.
Og det gælder inden for hele uddannelsesmiljøet.
Det er altså normal adfærd blandt unge. De prøver tingene af, langt den største del tager ingen skade af det, men nogle bliver hængende fast, og så er det at de får problemer.
Vi kan ikke fjerne narkotika fra samfundet, det er ikke muligt, med snilde kommer man ind alle steder, selv til middag hos dronningen ;-)

Men vi kan altså flytte nogle resurser fra det i dag lukrative hashmarked ved at indføre en liberalisering af cannabis, til at bekæmpe de hårde stoffer, og iværksætte fornuftige forebyggende foranstaltninger, og ikke bare skræmmekampagner, der bliver overhalet af de unges virkelighed.

Slettet Bruger

Niels Mosbak

Heroin til flere end de sølle 200 lyder som en ganske udmærket del af et system bedre end det nuværende, og ikke som det såkaldt epokegørende lille eksperiment, hvor kommunerne selv kan bestemme om de vil deltage med indirekte opfordinger til misbrugerne om at flytte til andre byer.

Jeg har allerede brugt tilstrækkeligt tid ved området, som du vist henviser til. Der findes nok mange hovedbanegårde og Vesterbroer i landet, så undskyld mit Københavneri. Men der ved bagudgangen, hvor man efter sigende spiller hidsig opera musik for at narkomaner med nerverne uden på tøjet ikke skal stå og varme sig. Som før sagt er jeg enig i, at der er tale om et højt niveau af stress og paranoia på stedet grundet stofmangel, dårlige trips, psykiske sygdomme hvilket er meget almindeligt, gæld til diverse, arbejdsskader etc.

Med til diskussionen hører i øvrigt, at der findes adskillige andre stoffer. Desuden burde der i givet fald være målrettede og forbedrede strategier for de resterende i heroin-gruppen, nystarterne og de ’mellemlange’ misbrugere, med konsekvens frem for ikke blot at skubbe problemerne og fjerne en positiv motivation fra dem, som senere vil kvalificere sig til fri heroin. Det er ikke let at sætte en streg i sandet, særligt ikke hvis man fortsætter med at trække på skuldrene.

Nu ved jeg ikke hvis moral du taler om, men for mig at se gælder det om at begrænse lidelserne mest muligt, ikke kun i dag men også fremadrettet. Det ville også være fint, hivs man samtidig kunne få en politik, der ikke var spækket med meget af den dobbeltmoral, som praktiseres i dag, også på tilstødende områder. Og ikke bare at se igennem fingre med at folk med meget stor sikkerhed fortsætter med at finansiere deres livsstil med berigelseskriminalitet o.lign. samt konstant og åbenlyst render rundt med de åh så forbudte stoffer i kroppen, som politikerne og deres eksperter betragter som dybt alvorlige den ene dag, mens politiet ser igennem fingre med den livlige handel, fordi der ikke rigtig er nogen til at tage over, hvis man står med et konkret og kendt misbrugsproblem, og slet ikke hvis pågældende ikke føler sig rigtig motiveret og den rette plads ikke er ledig her og nu. For resten efterlyser jeg ikke mere straf, men mere og bedre behandling. Og ikke i form af flere statsstøttede religiøse djævleuddrivelser og svedeture i saunaer, men reelle satsninger med holistiske betragtninger uden at dumpe folk på gaden i gamle miljøer, hvor handelen åbenlyst florerer.

For resten er vi enige om, at der er råd til langt større investeringer, eftersom det nuværende system formodentligt er det dyreste at praktisere. De store procentvise andele af narkorelaterede domme blandt indsatte i fængslerne, politiets ressourcer hvor det har karakter af dum i arbejde at fange og slippe folk fri, domstolene, forsikringsvæsenet, negative følgevirkning for pårørende, overfaldne eller bestjålne, sociale ydelser, tabt erhvervsevne mm, men det ligger i andre kasser og jeg har ikke nogen tro på, at noget afgørende vil ændre sig. Politikernes kald lader til at være at bevare eller erobre magten, og når spørgsmålet indimellem dukker op, så er spillet at man omhyggeligt taler hinanden op i hver sit hjørne.

Jeg ved ikke hvem, der taler for at ville mishandle narkomanerne med henblik på at at stoppe nogle bagmænd. Har du arbejdet for længe i politiet?

Nej, det er næppe mange, der har stræbt efter at blive junkie, men det har ikke afholdt folk fra at blive det. Begynder man at uddele fri heroin (og anden fri narko, som nogle måtte ønske sig med lignende begrundelser) og til større grupper uden samtidig at være konsekvente over for nytilkomne brugere m.fl., så bliver der næppe færre der vil kaste sig ud i eksperimenterne eller endnu flere der vil stoppe mens det er realistisk. Afhængig af hvordan man vil levere stofferne og af kvaliteten, så vil der måske ligefrem blive endnu et marked hvor brugerne veksler til noget med mere skub i. Jeg formoder det er tílfældet med de ringere stoffer, når en junkie med øjne så store som tekopper kigger på mig uden at sanse meget og mumler ”doner?”. Men som sagt, fri heroin er formodentligt den bedste vej for mange og bedre end hvad man hidtil har tilbudt, hvis det bliver under de rette omstændigheder

Hvor mange der har prøvet hvad og hvor hyppigt skulle være forsøgt beskrevet i den årlige rapport fra Center for Forebyggelse under sundhedsstyrelsen. Med hensyn til stoffernes forskellige farlighed og individuelle følgevirkninger, så er der stor forskel på folks baggrund og psyke, og ved den nuværende form for fri narko er risikoen formodentligt langt større for nogle grupper end for gennemsnittet i de uddannelsesmiljøer, hvor du hævder det er helt normalt.

Ellers er jeg enig i, at man ikke kan fjerne hård narko fra samfundet, men overbevist om at der findes bedre måder at begrænse det på. Tror heller ikke på veje med mere straf som afskrækkelsesmiddel. Hashmarkedet er da et udmærket sted at hente penge til finansiering af bedre indsatser, men selv med et sådan formentligt langt mindre skadeligt stof, kan der ikke skabes debat . Derfor fortsætter den håbløse og typisk danske løsning med at sætte sig mellem flest mulige stole, og kommunikere korte budskaber til vælgerne.

Henrik Wagner

"Jeg ved ikke hvem, der taler for at ville mishandle narkomanerne med henblik på at at stoppe nogle bagmænd. Har du arbejdet for længe i politiet?"

Mishandlet i den forståelse; den måde vi som samfund behandler narkomanerne på i dag.
Til dit delspørgsmål - 25 år.

Samfundet bliver nødt til at tage turen gennem et "fremtidsværksted" for at få ideerne tilpasset den forudsætning, at det gælder om at minimere skaderne for de unge.
Forhindre deres adfærd kan vi ikke, og udbredelsen finder sted i alle samfundslag.

Jeg har erfaring fra en større provinsby i det sydlige Jylland, hvor man på et tidspunkt dårligt kunne opdrive hash - men både coke og amf kunne skaffes i i ethvert ønskelig størrelsesorden.

Det understreger vigtigheden at fjerne hashen, fra de øvrige stoffer.

Derfor var det særdeles kontraproduktivt, da politiet fjernede Pusherstreet, og spredte det marked hvor der ikke var hårde stoffer, ud i Storkøbenhavn, hvor det gled sammen med markedet for hårde stoffer.

Jeg er enig i synspunktet om de hårde stoffer - fordi man hurtigt kan tage skade af dem og fordi de er relativt hurtigt afhængighedskabende.
Men vi er nødt til at nytænke omkring problemet, med sigte på "damage-control".

Slettet Bruger

Niels Mosbak

Nå okay. Det lød umiddelbart lidt fælt som om du mente, at nogle her havde talt for, at man skulle afpresse narkomanerne for oplysninger, der kunne føre til pushere og bagmænd.

Man snupper indimellem nogle sendinger og bruger formodentligt også en hel del ressourcer på den slags, men det er vel kun politikere, der mener eller udadtil taler for, at man kan fange noget af støre betydning uden at markedet derved også bliver mere attraktivt for afløserne - særligt når der samtidigt gøres så lidt vedr. behandling eller måske rettere så meget, der har karakter af tilfældigheder med dårlige resultater, og man ikke arbejder på tværs af viden, kasser og systemer eller for at regulere efterspørgslen på anden vis.

Adskilte man stofferne fra de blødere varer, eventuelt legaliserede og afgiftsbelagde hash, segmenterede brugerne af hårdere stoffer, investerede, opgraderede og rettede behandlingerne derefter, kunne man desuden sætte krav om aflevering rene prøver over en periode (med nødvendig støtte) og lægge hårdere pres med hensyn til krav om behandling, hvis det af fagkundskaben vurderes til at have gunstige muligheder for de pågældende. Igen bedre stoftilbud hvor det skønnedes nødvedigt. Og altså på igen måder det samme som at jagte håbløse tilfælde rundt i landet i den tro, at de derved ville finde legen kedelig og få sig et normalt arbejde.

Vedrørende Pusherstreet og den på mange måder uheldige udvikling efter rydningen, så var det spået af mange, men adskillige politikere havde så godt som lovet deres vælgere, at der skulle ske noget drastisk derude, og var der noget, som i flere kredse kunne vække vrede, så var det forholdene eller den måde, som man havde legaliseret det på trods lovens bogstaver. Ikke underligt i øvrigt, og igen typisk dansk. For resten kan man købe hash alle vegne, og jeg afslører vist ingen hemmeligheder ved at sige, at det stadig handles i Pusherstreet. Der kan man se, hvad stædighed og gamle politiske bastioner kan føre til.

Søren Dahse

Robert Kroll: ja hvornår tager vi os sammen og gør det eneste rigtige, og det ENESTE der vil sætte en stopper for volden og kriminaliteten og indstrømningen af de hårdere stoffer (deriblandt IKKE marijuana), nemlig ved at legalisere skidtet. heldigvis tror jeg ikke der går alt for mange år, selvom det er blevet sagt før, for Californien har fået deres hoveder ud af bagen og er igang med elelr skal have en afstemning omkring legaliseringen af cannabis