Nyhed
Læsetid: 6 min.

Yemen kan ikke inddæmme al-Qaeda

Vanskelighederne ved at 'føre krig mod terror' i Yemens afsides og underudviklede Abayan-provins er enorme, indrømmer provinsens guvernør - terrænet er vildsomt, befolkningen fattig og dybt religiøs, mens bistanden fra centralregeringen og det internationale samfund er meget beskeden
Somaliske og etiopiske fattige unge mænd ankommer som flygninge til havnebyen Aden i Yemen. De er blevet hjulpet af menneskesmuglere ud fra Djibouti eller Bosaso. Mange dør på vej til Yemen lige som afrikanere på vej over Middelhavet gør. De enten smides over bord, tæves eller drukner. Alene i 2009 krydsede skønsmæssigt 150.000 flygtninge Adenbugten fra Afrika til Yemen.

Somaliske og etiopiske fattige unge mænd ankommer som flygninge til havnebyen Aden i Yemen. De er blevet hjulpet af menneskesmuglere ud fra Djibouti eller Bosaso. Mange dør på vej til Yemen lige som afrikanere på vej over Middelhavet gør. De enten smides over bord, tæves eller drukner. Alene i 2009 krydsede skønsmæssigt 150.000 flygtninge Adenbugten fra Afrika til Yemen.

Jan Grarup

Udland
14. januar 2010

ZINJIBAR - Guvernøren i det yemenitiske Abyan - en frontlinjeprovins i Yemens kamp mod al-Qaeda - indrømmer nu, at centralregeringens kontrol over hans område »helt ærligt ikke er særlig stærk«.

Han kan desuden oplyse, at der slet ikke er ankommet ekstra styrker til provinsen, selv om Yemens regering for nyligt meldte ud, at den nu vil søge at inddæmme al-Qaeda med en ny militær offensiv.

Trods stigende internationalt pres på Yemen for at hindre al-Qaeda i at etablere en ny base på denne del af Den Arabiske Halvø, erklærer guvernør Ahmed Bin Ahmed al-Misri, at truslen fra al-Qaeda i bjergområderne i hans provins kun er vokset igennem det seneste halve år. Han tilføjer: »Der er ikke våben nok, og vi har ikke nok soldater nok.«

De vanskeligheder, som Abyans højest placerede embedsmand står over for, giver en sjælden indsigt i problemerne ved at udkæmpe den såkaldte 'krig mod terror' i et afsides, vildsomt og uudviklet land, hvor dyb fattigdom, stammekultur og religiøs konservatisme er med til at gøde jorden for, at radikale kræfter kan blomstre.

Det var i bjerglandsbyen Al Majaala i netop Abyan, at et dødbringende luftangreb blev rettet imod al-Qaeda 17. december. Men trods forsikringer fra hovedstaden fra Sanaa om, at Yemen er i færd med at indsætte forstærkninger i områder som Abayan, insisterer guvernøren på, at han ikke har set tegn på noget sådant.

Al-Misri understreger flere gange, at »social udviklingshjælp« fra det internationale samfund er tiltrængt i hans land, det fattigste i den arabiske verden. Luftangreb og militær magt er ikke løsningen,« advarer han.

»Vi har brug for mere hjælp for at få stammerne til selv at sparke dem (al-Qaeda, red.) ud. Regeringen har ikke ressourcerne til at gøre det.«

Zinjibar, hovedbyen i Abyan-provinsen, forekommer rolig denne dag. Men i stedet for at sidde på bagsædet af firehjulstrækkeren omgivet af sine livvagter, har guvernøren, der er kendt for at være en hård negl, selv taget rattet. Foran kører en sikkerhedskortege bestående af en politibil og to lastbiler fra hæren med svært bevæbnede soldater på ladet. > > > >

Frustreret over styret

Decemberangrebet på al-Qaeda havde den »gavnlige effekt« - al-Misris eget udsagn - at tage livet af 14 al-Qaeda-militante, deriblandt Muhammed al-Kazemi, en fremtrædende lokal leder, som blev tvunget til at vende tilbage til Yemen fra Saudi-Arabien, efter af Riyadh skærpede kursen mod islamistiske miljøer sidste år. Men den havde også den »dårlige effekt« at dræbe 45 civile, herunder 18 kvinder og børn.

Guvernøren er frustreret over, at de centrale myndigheder i Sanaa hidtil har undladt at følge hans eget eksempel og fremsætte en officiel beklagelse af de civile tab.

»Det er måske ikke nødvendigt, at præsidenten undskylder personligt,« siger han.

»Men det ville hjælpe, hvis han ville give udtryk for sin medfølelse og kondolere over for disse mennesker,« siger han.

Hans viceguvernør for området, Yisham Abu Sid, der fandt blot fem overlevende i den udbombede lille lejr med telte og bygninger, da han ankom til stedet, indrømmer, at de har brugt angrebet som et skrækeksempel over for beduinhøvdinge om ikke at give ly til al-Qaeda-militante.

Alligevel er al-Misri overbevist om de negative følgevirkninger af de civile dødsfald. Han nægter at svare på, om han fik nogen advarsel før luftangrebet, som Yemens luftvåben skal have gennemført med amerikansk hjælp. Men han insisterer på, at »hvis vi, som repræsenterer myndighederne, ikke kan undskylde (for dræbte civile, red.), kan vi være sikre på, at folk her lukker øjnene for al-Qaeda.«

Det tager os en times lang køretur fra byen Aden - ved høj hastighed og med lokal politieskorte - at få os gennem tre store militære checkpoints på den øde kystvej og herfra nå frem til al-Misris stærkt bevogtede villa i udkanten af Zinjibar, en by på 100.000 mennesker. >Men selv om der med jobbet følger en eksklusiv residensbolig med en have fyldt med bananpalmer og blomstrende ørkenbuske samt en swimmingpool bag de svære stålporte, spekulerer guvernøren nu med et skævt smil på, om han gjorde ret i at sige ja til dette job for to år siden, før han havde stillet sine betingelser om den nationale og internationale hjælp, han mener behøves.

Bestikkes til terror

F.eks. ligger arbejdsløsheden i Abyan på 50 procent, sammenlignet med et anslået nationalt gennemsnit på 40 procent i et land, hvor 45 procent lever for under to dollar (10 kr.) om dagen.

Et land, hvor al-Qaeda-tilhængere, som al-Misri fremstiller det, kan glide ubesværet ind i de lokale stammer - ofte nomader, der aldrig ser tv og knapt nok har hørt om den islamistiske bevægelses eksistens.

Det foregår på den måde, forklarer han, at først vil et medlem, der selv kommer fra den pågældende stamme, introducere andre medlemmer. Derefter vil disse så skaffe den finansielle og praktiske hjælp, som behøves i lokalsamfundet - f.eks. til udgravning af vandhuller.

»Hvor regeringen måske betaler, lad os sige 50 dollar, vil de betale 100 dollar. Samtidig vil al-Qaedas 'islamiske lærde' indsamle nogle af stammens unge mennesker, arbejdsløse naturligvis og stærkt troende, og begynde at 'uddanne' disse og fra tid til anden give dem økonomisk hjælp.«

Al-Misri siger, at han ikke har noget bud på, hvor mange tilhængere der kan være tale om, men tilføjer:

»Der kommer flere og flere af dem, fordi forholdene her i Abyan er gunstige for deres vækst med alle de økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer, vi har.«

Ifølge al-Misri er »kun en brøkdel« af den lovede vestlige støtte blevet udbetalt på grund af »alvorlige problemer med korruption og kapacitet i Yemens regering«.

Ingen vestlige penge

Resultatet er, at udviklingsbistanden til Yemen per capita ligger betydeligt under niveauet for flere fattige afrikanske lande.

For al-Misri, der bestemt ikke ønsker amerikanske styrker i sin provins, er der yderligere den vanskelighed, at han samtidig må kæmpe på to fronter, dels imod al-Qaeda - dels imod den ifølge ham »lige så store« trussel fra oprørere, der ønsker et uafhængigt Sydyemen.

En af denne bevægelses ledere, Tareq al-Fadhli, en tidligere jihadkriger, der kæmpede mod de sovjetiske styrker i Afghanistan og tidligere allieret med præsident Saleh sidder som en belejret i sit hjem, en stor gråhvid bygning i centrum af Zinjibar, som er arret af skudhuller efter væbnede sammenstød mellem politi og demonstranter, der efterlod over et dusin mennesker dræbte i juli sidste år.

Selv om en stor del af bevægelsen, deriblandt en gruppe sekulære socialister, har forpligtet sig på at føre en fredelig kampagne, har andre fraktioner oprettet vejspærringer, angrebet regeringskontorer og stjålet, hævder yemenitiske regeringsembedsmænd og påpeget, at også al-Fadhli egne tilhængere er bevæbnet med AK-47'ere og raketudstyr.

Værst er angreb på civile

Guvernøren fortæller, at selv om »vi var få meter fra arrestere« al-Fadhli i august, blev operationen beordret standset efter ordre fra Yemens vicepremierminister for forsvar og sikkerhed.

Et eftersøgt og formodet ledende medlem af al-Qaeda i Yemen blev i går dræbt af nationale sikkerhedsstyrker. Det oplyste guvernør i Shabwa-provinsen, Ali Ahmadi, i går til internationale nyhedsbureauer. Selv om guvernøren er et prominent medlem af præsident Salehs ledende parti, bestrider al-Misri ikke, at de sydlige provinser som hans egen region modtager langt mindre støtte fra hovedstaden end de øvrige.

Han advarer også om, at skønt præcisionsbombardementer af al-Qaeda-mål ikke vil føre til øget støtte til oprørerne, så vil »forfejlede angreb«, der dræber civile, får netop denne konsekvens.

På spørgsmålet om han generelt føler sine hænder bundne, svarer han: »Sandt nok er de bundne, men vi prøver så godt vi kan.«

Al-Misri benægter på det kraftigste, at der skulle være dele af hans provins, hvor han ikke kan færdes personligt.

»Jeg er en mand af folket, jeg kommer selv fra en beduinstamme,« siger han. Men den vigtigste lokalitet, han stolt fremviser for os i denne rundvisning, er dog det lokale og regeringsfinansierede fodboldstadion, der kan rumme 20.000 tilskuere - 70 millioner dollar har det kostet og sportsarenaen er angivelig opført i fuld overensstemmelse med FIFA's standarder efter den opmistiske udpegning af Yemen som værtsland for de arabiske Golf-landes næste mesterskabsturnering, som skal finde sted til november.

© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her