Læsetid: 3 min.

Yemens gejstlige truer USA med jihad

I morgen afholdes anti-terrorkonference i London med fokus på Yemen, hvor en stor gruppe gejstlige forrige uge truede USA med 'hellig krig' i en erklæring, der siden er blevet spredt på fundamentalistiske militante hjemmesider
Formanden for USA's forsvarsudvalg, Carl Levin, har opfordret til angreb på al-Qaeda-mål i Yemen. Det fik forrige uge 158 ledende yemenitiske gejstlige, heriblandt den indflydelsesrige Zindani (i midten), til at true USA med hellig krig.

Formanden for USA's forsvarsudvalg, Carl Levin, har opfordret til angreb på al-Qaeda-mål i Yemen. Det fik forrige uge 158 ledende yemenitiske gejstlige, heriblandt den indflydelsesrige Zindani (i midten), til at true USA med hellig krig.

Khaled Abdullah

26. januar 2010

Hvis Amerika indsætter tropper mod al-Qaedas tilstedeværelse i Yemen, »betyder det hellig krig«.

Sådan advarede en gruppe højtstående yemenitiske gejstlige fra en moské i Sanaa 14. januar i en erklæring, der har fået betydelig international medieopmærksomhed.

Ikke mindst er advarslen siden blevet citeret på mange af de mest radikale islamistiske hjemmesider fra al-Qaedas til al-Mujahideens.

Læserreaktionerne på samme websider har været begejstrede, men andre religiøse ledere i det fattige Golf-land afviser imidlertid at bakke op om erklæringen.

Frygter nyt Afghanistan

Ikke desto mindre afspejler budskabet en udbredt frygt for udenlandsk intervention, pointerer Dr. Sheik Ali Alahdal, professor i islamisk kultur ved Sanaas universitet - han er selv en af dem, der har nægtet at skrive under på jihad-advarslen.

Han siger til Information:

»Erklæringen og den pressekonference, hvor den blev fremsat, viser, hvor stærk frygten er for et amerikansk militærindgreb, og hvor bange mange er for, at dette land skal udvikle sig til et nyt Afghanistan eller Irak.«

Yemens islamiske gejstlige har traditionelt en stor indflydelse på landets politiske liv og folkestemninger.

Mange af de gejstlige, som deltog i pressekonferencen, arbejder da også sammen med regeringen, som f.eks. Abdul Majeed al-Zindani, der er en af Yemens mest indflydelsesrige religiøse autoriteter og mistænkt af USA for at have forbindelser til al-Qaeda.

Al-Zindani er et ledende medlem af Yemens al-Islah-parti, grundlægger af og rektor for Sanaas Iman-universitet.

Regeringen er nødt til at holde sig på nogenlunde god fod med Al-Zindani og andre radikale islamistiske ledere, hvis den vil holde sig ved magten, siger Dr. Sheik Ali Alahdal:

»Religiøse ledere og klanledere spiller en stor politisk rolle og har ofte et afgørende ord. Det må regeringen forholde sig til, hvis den vil modvirke øgede stammemodsætninger.«

I erklæringen lyder det:

»Hvis nogen udenlandsk nation insisterer på aggression og på at invadere militært eller intervenere i vores lands sikkerhed, er alle muslimske sønner bundet af pligten til at udkæmpe jihad og slå aggressorerne tilbage.«

Amerikansk trussel

De yemenitiske gejstliges fatwa kommer, efter at formanden for det amerikanske senats forsvarsudvalg, Carl Levin, indtrængende opfordrede Washington til at slå til mod al-Qaeda-mål i Yemen, hvad enten med fjernstyrede droner, med luftangreb eller ved dækoperationer.

Tawakal Kerman, en politisk analytiker fra Yemen, forklarer, at den gejstlige frygt hænger sammen med den internationale konference om Yemen, som i morgen skal holdes i London med deltagere fra USA og europæiske lande, og som de frygter, skal bane vej for, at udenlandske magter kan intervenere i det arabiske land.

De yemenitiske gejstlige fordømte også »drab på uskyldige« >- en henvisning til de to amerikanske støttede luftangreb mod al-Qaeda-mål i december.

USA afviser fortsat, at det skulle have planer om at sende soldater til Yemen. Men den amerikanske efterretningstjenestes voksende hjælp og støtte til Yemens regering og militær hævdes at have øget tilslutningen til al-Qaedas aflægger i Yemen - en gruppe, der påtog sig ansvaret for den, akkurat forpurrede, terroraktion, da den nigerianske statsborger, Umar Farouk Mutallab juledag forsøgte at sprænge et amerikansk passagerfly i luften.

USA ikke velkomne

Dr. Alahdal støtter afsendelsen af et eksplicit budskab til USA om ikke at udvide sit efterretningssamarbejde med Yemen til at omfatte indsættelse af landstyrker - »det vil svare til en militær besættelse,« advarer han.

Han nægter dog at bakke op om de gejstliges jihad- manifest med den begrundelse, at sådanne henvendelser bør komme fra Yemens regering og ikke fra en kreds af gejstlige.

»Nogle vil helt sikkert udnytte denne erklæring, det vil f.eks. al-Qaeda i Yemen,« >siger han over telefonen fra sit kontor i Sanaa.

Såvel Alahdal som Kerman vurderer dog, at det store flertal af yemenitterne er enige med de islamiske gejstlige i, at amerikanske tropper ikke er velkomne i landet.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Yemen er et land i svære vanskeligheder, hvilket et par yderligere kendsgerninger kan overbevise enhver om. Befolkningen er på 23 millioner i et land lidt mindre end Frankrig (Yemen: 528.000 km2). Befolkningstilvæksten er stor, og der forventes at være omkring 33 millioner mennesker i år 2015. Til forskel fra Frankrig har landet dog ikke samme klima, nedbør og frugtbare jord og dermed ikke samme mulighed for at brødføde befolkningen uden at importere fødevarer. Meget af landet er tørt og varmt, og dyrkning kræver kunstvanding. Vandressourcer er ikke just rigelige og kan blive en begrænsende faktor i forbindelse med fødevarefremstilling og andre aktiviteter, hvortil der skal bruges vand. Der kan hentes vand fra underjordiske kilder, men denne ressource er finit og kan udtømmes.
Den gennemsnitlige levealder er på omkring 60 år, børnedødeligheden er høj og arbejdsløsheden skræmmende. Yemen er det fattigste arabiske land. Oven i al denne elendighed kommer den politiske og religiøst betonede uro med en svag regering, oprørsgrupper i nord og syd samt celler med forbindelse til international terrorisme.

Men olie? Det må da være en redning for Yemen? Men heller ikke på dette område er der lyspunkter. Yemen har i forvejen kun begrænsede konstaterede oliereserver og udviklingen over produktionen fra 2001 til i dag viser et fald på 32 % (fra 440.000 tønder om dagen til ca. 300.000 tønder om dagen en tønde = en barrel = ca. 159 liter). Samtidig viser det indenlandske forbrug en stigning på 49 % (fra 102.000 tønder/dagligt til ca. 152.000 tønder/dagligt). Dette medfører, at eksporten af olie er hurtigt faldende (fra 338.000 tønder/dagligt i 2001 til ca. 148.000 tønder/dagligt i 2009), og dermed er indtægterne fra olieeksporten også hastigt faldende. Fortsætter denne udvikling, vil eksporten hurtigt nærme sig 0, da det indenlandske forbrug vil nå – og efterhånden overstige – den indenlandske produktion. Det skal i sammenhængen nævnes, at el-produktionen i Yemen dækkes af oliefyrede kraftværker.
Denne udvikling vil forværre situationen i Yemen, der samtidig med politisk og religiøs uro altså også må slås med faldende provenu fra sit oliesalg, energimangel, vandmangel og en hastigt stigende befolkningstilvækst, der med accellerende hast vil forøge presset på de knappe ressourcer.

Måske er der mere olie i Yemens undergrund, men de ustabile politiske forhold gør situationen vanskelig for yderligere udforskning og udvinding og Yemens tidligere forventninger om at hæve olieproduktionen til 500.000 tønder/dagligt i 2010 kan næppe være realistiske på den givne baggrund. Hvor meget olie, der kan hentes op af Yemens undergrund, må derfor siges at være usikkert. (Kilde: http://www.energybulletin.net/node/51227 ).