Nyhed
Læsetid: 4 min.

Britisk valgkamp er blevet personlig

De britiske partilederes personligheder er kommet under lup, i hvad der forventes at blive den mest personfikserede valgkamp i britisk historie
Udland
23. februar 2010

LONDON - Kampen for nøglen til Storbritanniens mest magtfulde adresse, Downing Street 10, har skiftet fokus fra politik til partiledernes personlighed og karakterer. Efter at både premierminister Gordon Brown og den konservative leder David Cameron i forrige uge græd for åben skærm, er denne uges tophistorie rygterne om, at Gordon Brown »eksploderer i raseri« og »mobber« sit personale fra sekretæren til ministeren. Og denne fokus på premierminister-kandidaternes karakterer vil fortsætte valgkampen ud, forudser professor i politisk teori Paul Kelly fra London School of Economics.

»Det vil alt sammen handle om personerne snarere end om politik i denne valgkamp, for partiernes politikker er ærlig talt ikke særlig forskellige og kan ikke være det på grund af den økonomiske krise. Det kan ikke handle om investeringer over for nedskæringer, men om hvor og hvornår der skal skæres,« siger Kelly til Information.

»Labour ved, at Gordon Brown er upopulær, og det prøver de at gøre noget ved,« siger han med henvisning til et timelangt interview på tv-kanalen ITV, hvor Gordon Brown viste flere end fire millioner seere sin bløde side.

Han omtalte sin hustru Sarah som 'smuk', 'elegant', 'medfølende' og 'værdig' og sagde, at han var »meget, meget stolt af hende«. Og hans øjne fyldtes med tårer, mens han fortalte journalisten Piers Morgan, at han havde holdt sin 10 dage gamle datter Jennifer i sine arme, da hun døde.

»Der er en forventning om, at der vil være større fokus på karakter og personlighed i valgkampen, så Labour forsøgte med interviewet at rehabilitere Browns image, som allerede er meget negativt. De forsøgte at fremstille ham som den erfarne, tunge dreng over for letvægteren David Cameron, der mangler substans,« siger Paul Kelly, der forklarer, at de konservative omvendt forsøger at spille på Browns manglende popularitet ved at sige til vælgerne: »Ligegyldigt hvad I mener om os, vil I så virkelig have fem år mere med ham?«

Engageret tyran

Browns tårer er blevet debatteret frem og tilbage i sidste uge, og David Cameron - der afviste at deltage i et Piers Morgan-interview, fordi det ikke er 'substantielt' nok - gik på skotsk tv og fortalte - ligeledes med tårer i øjnene - om sin handikappede søn Ivans død sidste år. Han har også afsløret, at han i stedet for et Piers Morgan-interview vil deltage i have-guruen Alan Titchmarshs' program.

De konservative er kommet under voldsomt pres, efter at en ny meningsmåling fra YouGov viser, at deres forspring over Labour er skrumpet ind til kun seks procentpoint - det laveste siden december 2008. Camerons personlige 'præstations-måling' har lidt et voldsomt tilbageskridt fra +36 til +12.

I en anden måling siger 56 procent af vælgerne, at de er enige i et udsagn om, at Cameron er en 'slesk salgsmand' og bekymret over, 'hvordan han er indeni'.

Gordon Browns 'præstations-måling' gik efter Piers Morgan-interviewet op fra -55 til -33, og halvdelen af vælgerne mente efterfølgende, at Brown »har en varm menneskelig side«.

Men en uge er lang tid i politik, og siden disse målinger er Brown igen blevet angrebet på sin personlighed.

I et uddrag fra sin nye bog The end of the party om Labour fra 2001 til i dag opremser journalisten Andrew Rawnsley talrige eksempler på, at Gordon Brown med sit voldsomme temperament har tyranniseret sit personale. Bl.a. skulle han i et raserianfald, som fandt sted i ministerbilen, have slået så hårdt på passagersædet foran, at personen i sædet fik et chok.

Rådgiveren, der sad ved siden af ham skulle - ifølge Rawsley - have dukket sig, fordi han frygtede, »at premierministeren ville slå ham i ansigtet«. På et andet tidspunkt smed premierministeren efter signede en sekretær væk fra sin plads i et raserianfald over hendes langsommelighed.

Labours topfolk er imidlertid kommet talstærkt ud for at forsvare Brown, der selv lagde ud med at gøre det »absolut klart, så der ikke er nogen misforståelse omkring det: Jeg har aldrig slået nogen i mit liv«. Det var imidlertid heller ikke en af anklagerne, er det siden blevet påpeget.

Handelsminister Peter Mandelson forsøgte i weekenden at vende karakter-historien til noget positivt.

»Der er en grad af utålmodighed i manden, men hvad ville du foretrække? En eller anden konfliktsky personlighed i spidsen af regeringen, når vi står midt i sådan et stormvejr?« sagde han til BBC.

Om Labours redningsplan kan redde de opmuntrende meningsmålinger er professor Paul Kelly dog langt fra sikker på:

»For alle, der følge politik tæt, er det ikke en ny historie, men om det vil påvirke vælgerne - der har et ekstremt negativt billede af politikerne generelt - kommer an på, hvordan historien udvikler sig,« siger han.

Historiens seneste tvist er, at formanden for en anti-mobning-hjælpelinje er trådt frem og har sagt, at »tre eller fire« personer fra Browns kontor har ringet til linjen for at få råd. Nu er hun imidlertid selv kommet i skudlinjen, fordi hun har brudt hjælpelinjens retningslinjer om fortrolighed. Labour har stillet spørgsmålstegn ved organisationens uvildighed, fordi den ikke har kontaktet Downing Street og desuden har kontor to huse væk fra det lokale konservative parti. I et BBC-interview indrømmer formanden, Christine Pratt, at det konservative parti havde kontaktet hende omkring beskyldningerne mod Brown.

»Ja, jeg har været i kontakt med dem. De har taget kontakt til os, men vi er ikke en politisk organisation. Jeg er ikke politisk motiveret,« sagde hun.

»Labour prøver på at portrættere talsmanden som en person med en konservativ partipolitisk dagsorden, men hvis en sekretær pludselig står frem og fortæller en konkret historie, vil det være ekstremt skidt for Brown,« siger Kelly, der forudser, at denne valgkamps nyskabelse - direkte tv-debatter mellem partilederne fra Labour, de konservative og Liberaldemokraterne - vil fjerne fokus endnu mere fra politikken.

»Der er et forsøg på at gøre det til en slags præsident-kampagne, hvor personernes karakterer er afgørende. Det vil komme til at handle om, hvem man som vælger stoler mest på«, siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her