Læsetid: 3 min.

’EU udøver en stærk, men blød magt’

I dag går den nye kommission på arbejde i et EU præget af krise og pessimisme: Men der er ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck gode grunde til at se Europa som en fortsat succeshistorie
I dag går den nye kommission på arbejde i et EU præget af krise og pessimisme: Men der er ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck gode grunde til at se Europa som en fortsat succeshistorie
10. februar 2010

Der er god grund til de dårlige udsigter. Den nye EU-kommission indleder i dag sit arbejde i et Europa præget af krise og pessimisme: Grækenland er på randen af statsbankerot, ledigheden stiger over hele kontinentet, og borgerne i Europa er endnu ikke blevet politiske europæere. Ved verdens største klimakonference i København i efteråret kom de europæiske ledere som generaler og endte som tilskuere. De havde lovet handling og ansvar, men endte med at sidde og se på, mens amerikanere forsøgte at lave en handel med de nye stormagter.

»Vi må gentænke vores begreber om Europa og i det hele taget gentænke vores demokratiske institutioner,« sagde den tyske sociolog Ulrich Beck, da Information mødte ham på Københavns Universitet for nylig. – Er der ikke god grund til EU-pessimisme? »Vi misforstår ofte Europa, fordi vi ofte tænker Europa som en stor nation, men det er Europa jo ikke. Det europæiske samarbejde er ikke en superstat, som skal kontrollere alt. Og det er ikke et samarbejde, som ophæver nationalstaten.«

– Hvordan skal vi så forstå EU?

»Det europæiske samarbejde bygger på en anden vision om det politiske. Medlemskabet af Den Europæiske Union giver aktørerne magt, den tager ikke magten fra dem.«

Det er ifølge Beck forkert at anskue forholdet mellem nationalstaten og det europæiske samarbejde som
et nulsumspil, hvor eksempelvis Danmark mister kompetence, hvis vi overfører kompetence til EU. Vi vinder
derimod indflydelse ved at overføre kompetence:»Det særlige ved Den Europæiske Union er, at kampen om magten er et plussumsspil.«

EU og Tyrkiet

Ulrich Beck insisterer på, at Den Europæiske Union ikke bare historisk, men stadig i dag er en succes. Og vil være det i fremtiden: »Europas største magt ligger i virkeligheden over for de lande, som ikke er medlemmer af Unionen, « forklarer Beck:

»Det er imponerende så store forandringer, som Tyrkiet frivilligt har givet sig i kast med at gennemføre for at blive medlemmer. Der er tale om forandringer, som rækker dybt ind i landets politiske kultur og institutioner.«
Man kan ifølge Beck tale om, at Den Europæiske Union har decideret moderniserende og civiliserende effekter:

»Europæiske idealer bliver gjort til virkelighed i Tyrkiet, for at de kan blive medlemmer. Det påfaldende er, at det sker uden tvang og uden militær. Det er en fredsstiftende funktion, som vi alt for ofte overser eller undervurderer.«

Man har i de senere år talt meget om amerikanernes enestående bløde magt. Folk over hele verden forbruger amerikansk underholdning og fødevarer, men de vil ikke have det amerikanske herredømme. Beck mener, at EU udøver en magt så blød, at den ikke opfattes som magtudøvelse overhovedet. Og derfor er den så stærk:
»Den Europæiske Union spillede givetvis en helt afgørende rolle for, at Østblokkens kollaps forløb så fredeligt flere steder. Der kunne have været voldelige optøjer og anarki, men udsigten til optagelse fungerede i hvert fald i visse lande stabiliserende. Alle klager over amerikanerne, de bliver beskyldt for at være imperialistiske, alle vil til gengæld gerne være medlem af EU.«

Resten af verden ser ganske enkelt EU anderledes, end de ser amerikanerne. Det tydeligste eksempel finder Beck i Mellemøsten:

»Det er tankevækkende, at både Israel og palæstinenserne hver for sig har overvejet, om de kunne blive en del af Den Europæiske Union. Begge parter ønsker at være en del af det selskab.«

– Hvordan kan vi i Europa omsætte det potentiale til noget positivt politisk?

»Det viser, at vi først og fremmest har brug for et passende billede af os selv. Europa har behov for en selvbevidsthed, som svarer til det, Europa virkelig kan.«

– Men i København virkede det ikke, som om EU kunne specielt meget?

»Det, der stod klart efter COP15, var, at vi har brug for nye måder at træffe beslutninger på. Europa er ikke den samme stormagt som tidligere, det er klart. Men det europæiske samarbejde kan fungere som model for løsninger af de store problemer, som vi skal arbejde med i fremtiden. Verden har brug for en ærlig stemme, ikke den vestlige stemme fra gamle dage.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Ifølge plussum-teorien er 2+2=5. Ifølge nulsum-teorien er 2+2=0. Ifølge mine skolebøger (teorien om summen af to tal) er 2+2=4 og EU er derfor hverken mere eller mindre end summen af de enkelte landes indskud og udbytte. Jo, Tyrkiet bliver civiliseret. Til gengæld skal vi lære at spise klisterkød. 1 -1= 0.

Steen Rasmussen

Uha, hvor er der tale om sociologiske udtalelser på højt plan! Og hvor er Rune dog dygtig til at stille dybe spørgsmål!

Han henvender sig til et læsersegment, der en gang var bekendt med en avis, der som den sidste i landet kunne forholde sig kritisk til den form for institutionaliseret monetarisme, EU-staten repræsenterer.

Men på et tidspunkt besluttede man sig for at skubbe kritikken til side, fordi den hver gang hev op i såret, der deler segmentet fra navlen, op over brystet, gennem ansigtet bag over hovedet og videre ned gennem ryggen, ned mellem ballerne og videre op foran igen til navlen med et langt dybt bredt betændt sår, der bare graver sig dybere og dybere ind i segmentet.

Der skal rigtig mange artikler til, af den kategori, som Rune Lykkeberg her har begået, for at hele såret, holde sammen på segmentet, læserskaren, for at den ikke skal dele sig i to, til stor skade for avisen, dumheden og det patetiske sammenhold om det store dyr i åbenbaringen.

Er der overhovedet nogle af læserne, som kan huske hvad fastkurspolitik og monetarisme går ud på? http://borsen.dk/blog/978/7957/20840/Steen_O._Rasmussen

Hvilken form for økonomisk rationalitet repræsenterer EU? http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-60.pdf

Hvilken medicin tilbyder man klassens økonomiske tabere, Grækenland, Spanien, Portugal, Irland?
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-73.pdf

Hvordan hænger den erklærede markedsfundamentalisme så sammen med EU's budgetter? Hvad bruger man sine penge til? Landbruget! : http://borsen.dk/?treeid=2565&threadid=13324&shownpost=36166&post_id=361...

Man har i de senere år talt meget om amerikanernes enestående bløde magt.

...men ikke talt så meget om den jernnæve, der befinder sig inde i fløjlshandsken, hvis et land ikke frivilligt åbner sine grænser for disse ”bløde” nationsopløsende og kulturfortærende produkter...

...en jernnævepolitik som EU klogeligst bør fjerne sig fra, da den bl.a. efter Irak og Afghanistan, mere og mere viser sig at være upopulær og en anakronisme i det internationale samarbejde...

Hvis man kun bevæger sig udenfor virkeligheden, så er EU sikkert et blødt og hyggeligt plussumspil.

Men virkeligheden er noget helt andet.

Bare helt aktuelt: kødklister, krav om moms i velgørenhedsgenbrugsbutikker, krav om lønnedgang i Grækenland og klimamål for 2020, som får betegnelsen utilstrækkelig, mens Norges ligger på tilstrækkelig og Schweiz' på medium.

EU er grundlæggende store firmaers, lobbyisters og toppolitikeres mulighed for at bestemme hen over hovederne på befolkningerne.

Afrikas og andre ulandes befolkninger bliver dog ramt endnu hårdere af EU-overfiskning, dumping af varer med eksporttilskud og krav om liberaliseringer til fordel for EU-firmaer.