Læsetid: 4 min.

Europas fattigste land er på vej mod bedre tider

Turistbrochurer beskriver Albanien som Europas fattigste land, men selv om der er lang vej til vesteuropæisk standard, har de senere år været præget af økonomisk vækst
12. februar 2010

Uendelige rækker af vesteuropæisk fremstillede luksusbiler i den albanske hovedstad Tirana passer ikke ligefrem på den beskrivelse, de fleste turistbrochurer indleder deres introduktion af Albanien med. De tildeler Albanien den tvivlsomme ære at være Europas fattigste land. I mange år har betegnelsen utvivlsomt været på sin plads, men alt tyder på, at forlagene snart skal opdatere indholdet i rejsebøgerne. Der blæser nemlig nye vinde ind over landet. Albanien, som under det tidligere kommunistiske styre var hermetisk lukket fra resten af verden, er på vej mod nye tider.

Siden de politiske omvæltninger i landet i begyndelsen af halvfemserne og siden 1997 efter sammenbruddet af en række investeringsfonde, de såkaldte pyramidespil har Albanien forandret sig voldsomt. De store luksusbiler af vesteuropæisk fabrikat i de albanske gader er ikke nødvendigvis et barometer for velstand, men den stigende velstand er ikke til at komme udenom i Tiranas gader. På befolkningens påklædning, på huse under opførelse og på det stigende antal butikker af vestlig standard. Onde tunger vil vide, at hovedparten af de luksuriøse biler i gaderne er stjålne biler importeret hertil fra Vesteuropa af den albanske mafia, og at en stor del af den albanske økonomi baserer sig på organiseret kriminalitet. Men kriminalitet eller ej, de økonomiske tal udgivet af internationalle organisationer peger kun en vej. Albaniens økonomi og for den sags skyld den politiske udvikling i landet er på vej i den rigtige retning.

Voksende økonomi

Albanien er en af Europas hurtigst voksende økonomier med en økonomisk vækst på omkring seks procent årligt. Sidste år, hvor hovedparten af de europæiske lande måtte notere sig en stærk tilbagegang, kunne Albanien som det eneste europæiske land fremvise en positiv vækst i økonomien. 0,7 procent vækst i 2009 er ikke så imponerende, som i de tidligere år, men det er trods alt en vækst. Allerede i år forudser Den Internationale Valutafond (IMF) en vækst på 2,2 procent.

Til næste år skulle væksten ifølge IFM være tilbage på de seks procent, som den var før den økonomiske krise. Udviklingen i Albanien og målrettet indsats for at komme af med turistbrochurernes betegnelse overrasker ikke den danske ambassadør i Albanien, Karsten Ankjær Jensen. Ifølge ambassadøren har albanerne potentiale til at overraske alle.

»Albanien bevæger sig hurtigere, end nok mange tror. Man skal ikke undervurdere albanernes drive og potentialet for at overraske. Albanerne er arbejdsomme mennesker, og landet har i flere år været en vækstøkonomi,« siger Karsten Ankjær Jensen.

Grunden til, at Albanien ikke er blevet ramt af den globale økonomiske krise med nær samme styrke som andre lande i Europa, ser Karsten Ankjær Jensen både i de albanske bankers tilbageholdenhed ved udlån af penge og især i albanernes mentalitet.

»De albanske banker har traditionelt været forsigtige med at låne penge ud, så Albanien er ikke blevet ramt af kreditkrisen på samme måde som mange andre lande. Derudover er det ikke albansk mentalitet at låne penge. Man sætter tæring efter næring, man bygger, når man har penge, og stopper, når man ikke har flere. Den krise, der naturligvis også har ramt Albanien, er langt hen af vejen vores egen krise,« siger Karsten Ankjær Jensen.

Balkanekspert lektor Karsten Fledelius fra Københavns Universitet er enig. Han ser også tegn på, at Albanien bevæger sig i den rigtige retning.

»Intet regime i Europa har været så lukket og diktatorisk som Albanien. Landet slæber derfor rundt på en tung arv, men udviklingen de sidste otte år har været positiv med en kraftig vækst af bruttonationalproduktet. Albanien slipper ligeledes nemmere fra den globale økonomiske krise, da landet ikke er så afhængig af eksport, som det er tilfældet i mange andre lande,« siger han.

Ifølge Karsten Fledelius har Albanien gode muligheder for at kunne fortsætte sin økonomiske fremgang, især hvis politikerne i det albanske parlament kan lægge deres indenrigspolitiske stridigheder til side. For der er store spændinger mellem det regerende centrum-højre koalition og socialisterne, og det kan lamme beslutningsprocesserne i det albanske parlament.

»Desuden er Albanien et klansamfund og geografisk opdelt i nord og syd med hver sin kultur og magtgruppering, som infiltrerer den politiske kultur i landet,« siger han.

Ingen dans på roser

Til trods for de fine økonomiske nøgletal og eksperternes opmuntrende forudsigelser hører Albanien dog fortsat til i den fattige ende af skalaen i Europa, og der er lang vej endnu, før landet når et vesteuropæisk niveau. Albanien er plaget af stor arbejdsløshed og mangel på udenlandske investeringer på grund af udbredt korruption og organiseret kriminalitet. Det skønnes, at hele 14 procent af landets bruttonationalprodukt stammer fra albanere, som arbejder legalt eller illegalt i Vesteuropa, hovedsageligt i Italien og Grækenland. Den gennemsnitlige månedsløn ligger på omkring 200 euro, og det er langtfra nok til at kunne klare sig.

27-årige Erta Kërciku fra Tirana ved godt, at livet i Albanien langtfra er en dans på roser. Hun bor sammen med sin mand i en toværelseslejlighed i Tiranas centrum. Og hun er heldig, for det burde egentlig være umuligt for hende at betale huslejen, som i denne del af byen ligger på omkring 400 euro om måneden.

»Vi har fået lejligheden af min mands forældre, som ejede grunden og solgte den til en entreprenør, og som en del af betalingen fik de to lejligheder i huset, der blev bygget på grunden. Derfor skal vi ikke betale husleje,« fortæller Erta Kërciku, som i lighed med hendes mand står uden arbejde og i øjeblikket lever helt af forældrenes støtte.

Arbejdsløshedsunderstøttelse er der ikke noget, der hedder i Albanien, og mange albanere deler skæbne med Erta Kërciku. Det er især svært for unge i hendes generation at etablere sig og skaffe penge til at kunne betale husleje, mad og dagligdags fornødenheder.

»Det er umuligt for de fleste at købe eller leje en lejlighed, og de fleste unge lever derfor sammen med deres forældre,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

stefan stefani

Albanien udvikler sig med en fart, som vi næppe ser ret mange andre steder i Europa. Bruttonationalproduktet vokser med 6 % om året (Danmark er stolt af ca 2 %). Men i modsætning til Danmark sker udviklingen i Albanien ret ujævnt. Langt det meste sker i kystbyerne, Shkoder, Durres, Vlore og Sarande og så i hovedstaden Tirana. Jeg gætter på at væksten i disse byer overstiger 10 % om året. Og når dertil kommer at en stor del af væksten er byggeri, så ville det ikke undre mig om væksten i byggeriet er 20% om året. Tænk hvad det betyder: Huse under opførelse overalt. Og hvorfor vente med at flytte ind til hele huset er færdigt?

Hvor er danske arkitekter, ingeniører, entreprenører, byplanlæggere og andre leverandører til byggeriet?

Skrevet af Lars Kolind d. 3. august 2008 under Cases, Globalisering, Politik