Læsetid: 6 min.

EU's landbrugsstøtte i fare for at stige efter års kontrol med udgifterne

Efter Mariann Fischer Boels afgang som kommissær er de danskledede forsøg på at udfase EU's landbrugsstøtte på 380 mia. kr. kommet i modvind. Nye støttevenlige toner fra den kommende rumænske landbrugskommissær får bred opbakning i især Europa-Parlamentets landbrugsudvalg
Landbruget beskæftiger i procent ikke mange i de enkelte EU-lande, men landmænd og erhvervet har alligevel stor betydning i de enkelte nationale økonomier, og derfor vægtes det i valgkampe. Landbrug har også stor betydning i mange landes selvforståelse. Bønderne demonstrerer ofte for flere støttepenge i Bruxelles som her til mælk.

Landbruget beskæftiger i procent ikke mange i de enkelte EU-lande, men landmænd og erhvervet har alligevel stor betydning i de enkelte nationale økonomier, og derfor vægtes det i valgkampe. Landbrug har også stor betydning i mange landes selvforståelse. Bønderne demonstrerer ofte for flere støttepenge i Bruxelles som her til mælk.

Geroges Sobet

3. februar 2010

EU får ny landbrugskommissær præcis om en uge, den 10. februar, når rumæneren Dacian Ciolo afløser Mariann Fischer Boel. Høringen af den nye kommissær i Europa-Parlamentet viste, at hans holdninger på en række områder adskiller sig markant fra hans forgængers og ligger langt fra danske ønsker om en gradvis afvikling af landbrugsstøtten.

Fischer Boel har som kommissær i de seneste fem år stået i spidsen for en reform af den fælles landbrugspolitik, kaldet CAP, (Common Agricultural Policy), i retning af forenkling af støtten samt en reduktion. Således er det planen, at CAP'en i 2013 skal udgøre 39 pct. af EU's samlede budget (997 mia. kr. i 2009, red.) mod de nuværende 42 pct., hvilket er historisk lavt.

Fischer Boels linje har været populær i Danmark. Men reduktioner i landbrugsstøtten får langt fra opbakning overalt, hvad de såkaldte G-22 lande vidner om.

Med Frankrig i spidsen, som det land, der modtager mest i landbrugsstøtte fra EU, arbejder G-22 landene for at sikre, at der ikke bliver skåret i støtten. Med i alt 27 lande i EU kan opbakningen til den danske reformlinje i Ministerrådet med andre ord tælles på én hånd.

Som noget nyt får Europa-Parlamentet med indførslen af Lissabon-traktaten medbestemmelse på landbrugsområdet. Det betyder, at hvor kommissæren før kun behøvede at sende sine lovudkast til EU's ministerråd, så skal han nu også sende dem til godkendelse i Parlamentet.

Også her er opbakningen til den danske linje stærkt begrænset:

»Vi bliver betragtet som rabiate,« siger Christel Schaldemose (S), der er suppleant i Parlamentets landbrugsudvalg.

Dermed synes vejen umiddelbart at ligge åben for en ny linje i landbrugspolitikken.

Svaghed for Frankrig

Ciolo var forud for sin høring i Europa-Parlamentet blevet kendt som »den anden franske kommissær« på grund af sine tætte personlige kontakter til landet. En etikette han har forsøgt at lægge afstand til.

Men det har ikke ligefrem hjulpet, at Sarkozy har kaldt det en sejr, at det er lykkedes at få rumæneren ind på landbrugsposten.

Der lød derfor visse forventninger om nye tider forud for høringen. Selv om Ciolo meget diplomatisk og med stor politisk driftsikkerhed ikke sagde meget, så gav han dog et fingerpeg om sin fremtidige kurs.

Først og fremmest lagde han kraftig afstand til det udkast til en revision af hele EU-budgettet, der blev lækket fra Kommissionen i efteråret, og som blandt andet talte om store fremtidige budgetoverførsler fra landbruget til andre politikområder som f.eks. forskning, hvilket er vand på den danske mølle.

Christel Schaldemose erklærer sig da også i dag »begejstret for indholdet«, mens hendes kollega i Parlamentet Anne E. Jensen (V) kalder udkastet for »fremragende!«.

Ikke desto mindre måtte afgående kommissær Mariann Fischer Boel i efteråret stå skoleret for landbrugsudvalget og erklære, at det lækkede dokument for hendes vedkommende var et non-paper, som for længst var »smidt i skraldespanden«. Flere andre har siden på lignende vis taget afstand. Senest altså af den nye landbrugskommissær.

Helt ny landbrugspolitik

Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan forventes reformer. De bliver bare af en anden type.

Fra en dansk synsvinkel er det især interessant, at Ciolo bruger ord som 'lighed' og 'solidaritet', når han beskriver sine visioner for CAP'en efter 2013. Indtil da modtager de nye medlemsstater i øst og syd nemlig betragteligt færre støttekroner end EU-15 landene.

»Der er ingen lighed på nuværende tidspunkt,« siger Rare-Lucian Niculescu, næstformand i landbrugsudvalget og medlem af Parlamentets kristendemokratiske og konservative gruppe, EPP:

»En rumænsk landmand modtager i dag 39 euro (300 kr.) i støtte pr. hektar mod et EU-gennemsnit på 219 euro (1.650 kr.) pr. hektar. Det er da klart, at alle østlande vil støtte en ændring.«

Ciolo høstede da også bred applaus i salen.

Niculescu udtrykker støtte fra EPP, den største politiske gruppe både i landbrugsudvalget og i Parlamentet: »Vi er utålmodige for at påbegynde arbejdet,« siger han.

»Vi har meget at diskutere. Ikke blot subsidier - de er sekundære. Vi bør tale om prioriteter. Vi har brug for en helt ny CAP. De reformer, vi hidtil har set, er intet mod dem, vi kommer til at se nu«.

Send flere penge

»Jeg håber, der kommer til at ske mindst muligt,« siger Morten Messerschmidt (DF), der er suppleant i udvalget. Han frygter, at kommende reformer vil blive ledsaget af en forøgelse i landbrugsstøtten.

Der synes i hvert fald kun at være to muligheder: Enten skal kagen skæres anderledes, dvs. der skal flyttes penge fra vest til øst, hvilket mange mener, vil være både mindre rentabelt og mindre miljøvenligt. - Eller også skal kagen gøres større.

Ciolo besvarede ved høringen først spørgsmål om landbrugsstøttens størrelse undvigende, men indrømmede senere, at: »Var det kun op til mig, ville vi sikkert få en del flere penge på landbrugsbudgettet«.

Også den holdning bliver vel modtaget i landbrugsudvalget.

»Medlemmer af det her udvalg ønsker mest mulig støtte, med færrest mulige krav,« siger Christel Schaldemose:

»De kommer alle fra en landbrugsbaggrund. Jeg havde håbet, at der ville komme nye kræfter ind ved valget i sommer, fordi vi jo nu har fået medbestemmelse. Men det er stadig den gamle garde, der sidder der.«

Både Schaldemose og Messerschmidt oplever, at de har svært ved at komme igennem med deres ønsker om en reduktion af CAP'en.

»Som landbrugsudvalget er sammensat i dag er lydhørheden ikke-eksisterende,« siger Morten Messerschmidt.

»Det er dybt bekymrende,« siger Schaldemose, der også må kæmpe internt i den europæiske socialdemokratiske gruppe:

»Jeg er i opposition i min egen gruppe,« siger hun.

Med støtte fra både EPP og hovedparten af socialdemokraterne, der udgør den andenstørste gruppe, synes Ciolos politik umiddelbart sikret opbakning i landbrugsudvalget - i hvert fald til at sikre størrelsen af støtten. For spørgsmålet er, om flertallet i sidste ende holder, hvis de franske, spanske og italienske medlemmer bliver bedt om at stemme for en omfordeling af landbrugsstøtten til fordel for østeuropæerne - eller om nationale egeninteresser her vil lægge en dæmper på reformiveren?

På samme måde er det et åbent spørgsmål, hvad der i sidste ende vil ske, når lovforslagene skal endeligt godkendes på Parlamentets plenarforsamling.

Under alle omstændigheder er det ikke op til Ciolo alene at beslutte budgettet for EU's landbrugspolitik.

Budgetbisse lukker kassen

Ønsker han flere penge til landbruget fremover, må han tale med sine kommissærkolleger. Kommissionen er et kollegium, der træffer beslutninger i enighed. Og som det lækkede reformudkast viser, findes der også internt i Kommissionen kræfter, der ønsker at reducere i CAP'en.

Derudover skal Ciolo også have opbakning fra budgetkommissæren, polakken Janusz Lewandowski, og Parlamentets budgetudvalg.

Her har Anne E. Jensen siddet i en årrække og ifølge hende, er det ikke sandsynligt, at Lewandowski smækker pengekassen op, hvis Ciolo beder om det:

»Det skal han ikke regne med,« siger hun, der under høringen af den nye budgetkommissær klart fik det indtryk, at han hellere ville bruge pengene på noget andet.

»Der ligger selvfølgelig et stort pres på Lewandowski fra G22-landenes landbrugsministre, der siger, at her skal der ikke spares«.

Men i sidste ende vil det være medlemslandene selv, der skal til lommerne og yde ekstra til EU's budget. Her spiller finanskrisen ind:

»Alle er i dybe vanskeligheder. Der er ingen mulighed for at øge EU's budget. Hvis man også vil have penge til andre områder som f.eks. forskning, så bliver det nødvendigt at prioritere,« siger Jensen og tilføjer:

»Jeg vil hellere satse på tiltag, der øger Europas konkurrenceevne frem for at yde en stor støtte til ineffektive landbrug i f.eks. Polen.«

Tiden vil vise, om ikke der er politiske så dog økonomiske grænser for den nye kommissær Ciolos råderum.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Man kunn ejo ogå satse på en bedre frem for en større produktion.

Lad andre verdensdele lave bulkvarer og så lad os i Danmark lave kvalitetsvarer med hensyn til både miljø, natur, dyrevelfærd og biodiversitet.

Lad os få fair trade i landbruget. Og ad os genvinde respekten for både dyr og mennsker.