Læsetid: 4 min.

Filippinere sender penge hjem til et bundløst hul

Filippinernes største eksportvare er arbejdskraft. De heldigste af migranterne kan skaffe penge til sig selv og deres familie; de uheldigste kommer hjem i kister. Præsidenten kalder dem 'moderne helte' og deres hjemsendte penge pynter på bruttonationalproduktet. Men kun på overfladen
Befolkningen i Filippinernes sydligste øgruppe, Mindanao, søger i stort antal til udlandet efter arbejde, bl.a. på grund af væbnet konflikt mellem oprørsgrupper og regeringshær i regionen. Men folk migrerer også fra de mere 'fredelige' dele af Mindanao, hvor multinationale selskaber opkøber landbrugsjorden og udfører rovfiskeri, hvilket gør det svært for lokalbefolkningen at overleve økonomisk.

Befolkningen i Filippinernes sydligste øgruppe, Mindanao, søger i stort antal til udlandet efter arbejde, bl.a. på grund af væbnet konflikt mellem oprørsgrupper og regeringshær i regionen. Men folk migrerer også fra de mere 'fredelige' dele af Mindanao, hvor multinationale selskaber opkøber landbrugsjorden og udfører rovfiskeri, hvilket gør det svært for lokalbefolkningen at overleve økonomisk.

Ted Aljibe

19. februar 2010

I det skema, alle rejsende skal udfylde på vej over grænsen til Filippinerne - et skema i stil med det amerikanske: hvad laver du her, hvor skal du bo, har du en bombe i tasken, eller smitsomme sygdomme - er der en særlig rubrik for migrantarbejdere. Men den er ikke til folk uden filippinsk statsborgerskab; den er til filippinere, der arbejder udenlands, de såkaldte kababayans, som det hedder på tagalog, som er den officielle filippinske dialekt.

Kababayans skal oplyse, hvorfor de kommer tilbage. Om de blot skal besøge slægtninge eller er kommet tilbage permanent, om deres kontrakt er udløbet, om de er blevet fyret, har orlov eller ferie osv. Man får næsten fornemmelsen af, at Kababayans skal have en rigtig god forklaring for at få lov at vende tilbage.

Den globale økonomiske krise har foruroliget den filippinske regering. Ikke så meget af bekymring for stabiliteten af den nationale produktion - den eksisterer stort set ikke. Men af bekymring for, at millioner af filippinske kontraktarbejdere i udlandet skal miste deres arbejde, eller sende færre penge hjem, de såkaldte remitter.

I de filippinske avisers business-tillæg har der det sidste år stort set dagligt været artikler om den økonomiske krises betydning for remitter, og i januar i år advarede Asian Development Bank den filippinske regering om, at afhængigheden af remitter kan rive tæppet væk under landets økonomi.

Hjem som bagage

At hjemvendende kababayans skal forklare sig, er måske ikke så mærkeligt, når man tager i betragtning, at over 13 procent af Filippinernes bruttonationalprodukt udgøres af remitter.

Og det »opsving i nationale opsparinger og investeringsniveauer« som den filippinske diktator Ferdinand Marcos spåede, da han i 1970'erne lagde grunden for statsfaciliteret eksport af filippinske arbejdere, er aldrig kommet. Ifølge Walden Bello, professor i offentlig administration ved University of the Philippines, har skiftende regeringer i Manila siden kanaliseret blandt andet de penge, arbejdsmigranterne sender hjem, ned i et bundløst hul af korruption og »strukturelle tilpasningsprogrammer« - dvs. handelsliberaliseringer, betaling af udlandsgæld og omfattende privatiseringer.

Hver tiende filippiner arbejder i dag uden for landet i kortere og ofte længere perioder, og nogle kommer aldrig tilbage. Andre »rejser ud som passagerer, men kommer hjem som bagage«, som Jasmine Bayao fra Kaagapay OFW Ressource & Service Center udtrykker det.

Kaagapay er baseret i Cotabato City i den autonome muslimske region (ARMM) i Mindanao, og beskæftiger sig primært med juridisk bistand til kvindelige migranter, og med at opspore forsvundne migranter på forespørgsel fra venner og slægtninge.

»Et typisk problem for OFW's (Overseas Filipino Workers, red.) er, at de får konfiskeret deres pas og mobiltelefon af deres arbejdsgiver. Og så kan de ikke komme i kontakt med deres familier her,« fortæller Bayao.

Håber på bedre vilkår

Blandt de primære årsager til, at folk fra Mindanao »prøver lykken« i udlandet nævner Bayao generel fattigdom og naturkatastrofer som f.eks. oversvømmelse, samt at folk er blevet internt fordrevne på grund af den væbnede konflikt i regionen. Og når folk migrerer fra de 'fredelige' dele af Mindanao, er det ofte, fordi de bliver fordrevet fra deres jord af multinationale selskaber, der anlægger storplantager. Eller at de »frivilligt« sælger deres jord og carabao's - vandbøfler - fordi de har svært ved at klare sig økonomisk med små landbrug.

»Så lader de sig lokke af rekrutteringsfirmaerne, der lover gode job i Manila eller i udlandet. Men tit er jobbet noget andet, end de blev lovet, eller også er der slet ikke noget job. Og så står de der og har solgt alt, de ejede, betalt pengene til rekrutteringsfirmaet, og har ingen mulighed for at vende tilbage,« siger Bayao.

'Og pengene er væk ...'

Den høje 'eksport' af arbejdskraft fra Filippinerne betyder også, at mange børn vokser op uden deres forældre, hos slægtninge eller venner. Det er som oftest også tilfældet, selv hvis det kun er moren, der er kababayan; mange filippinske mænd deler nemlig den internationalt udbredte holdning om, at børnepasning er en opgave for kvinder. Ligesom madlavning. Eller tøjvask. Så de flytter hjem til deres familie eller svigerfamilie, når konen rejser ud. Og overlader børnene til de kvindelige slægtninge.

»Sådan er det virkelig!« siger Minmin, der kommer fra provinsen Zamboanga Peninsula i Mindanao. Mange udvandrer fra denne provins, fordi de primære leveveje som småbønder og fiskere er truet af multinationale storplantager og illegalt fiskeri. Minmin fortsætter:

»Selv de mænd, der ikke engang arbejder. De sidder bare på deres flade, mens søsteren eller svigermoren passer børnene, og venter på de penge, som konen sender hjem hver måned. De penge, der er tilovers, når børnenes uddannelse er betalt, bruger mændene på hanekamp, eller øl, på mobiltelefoner, tøj, biler.«

Bayao fortæller, at i Kaagapays forsøger de at undervise familierne i, hvad arbejdsmigration reelt betyder. At de fleste migranter arbejder hårdt og længe, og at de huse, familierne til OFW's får råd til at bygge her i Mindanao, står i skærende kontrast til, hvordan deres udearbejdende slægtninge bor i f.eks. Europa. Ofte i små værelser, og ofte mange på et værelse. Til en dyr husleje.

»Især de kvindelige migranter fortæller ikke deres familier, hvordan det virkelig er - de vil ikke have, at familierne bekymrer sig,« siger Bayao.

Subsidier til de rige lande

Når børnene af OFW's bliver voksne, rejser de ofte også ud som kababayans og bruger deres uddannelse i udlandet. På den måde siver størstedelen af remitterne ud af Filippinerne før eller siden. Enten i form af forbrug af importerede varer, eller i form af arbejdskraft uddannet i Filippinerne, men anvendt i Europa, USA, olielandene i Mellemøsten og de asiatiske tigerøkonomier.

»På den måde kan man sige, at vi i Filippinerne subsidierer jeres økonomi i Danmark,« griner Minmin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claes Pedersen

Jeg opholder mig pt po Philippinerne har gjort det i 2 omgange forste gang 2008 5 moneder og siden 18 august 2009 og kender bedre til Philippinske forhold end Nina Trige Andersen.

Men som rigtigt popeget lever og arbejder mange imigrant arbejder under umenneskelige forhold, specielt i mellem osten og Malasia er der mange beretninger om totalt udmenneskelige forhold de mo arbejde under.

Som det ogso er tilfaldet her i Manila og specielt i de muslimske omroder er det helt grotest hvor de giver sexuelle ydelser ned til 50 pisos ca. 5,5 kr.

Men hvad Nina Trige Andersen undlader at fortalle er at nor denne trafik af hander kan finde sted under de umenneskelige forhold, skyldes det overbefolkningen her i landet.

Et strykke land kan kun give mad til x antal mennesker, som der kun er fisk i dansk o til so og so mange mennesker. For virkeligheden er Philippinerne har varet, og er et stort spise kammer, med masser af afgroder og fisk i havet.

Men selvfolgelig skal vi i Europa soger philippinerne har ordentlige arbejdes forhold, og i denne sammenhang er det helt grotest at de faglige organisationer kan vare imod ansattelse af philippinske sygeplejesker inde for vores hospital system, nor vi mangler sygeplejesker, og de mennesker tager ud og kommer til at arbejde som hushjalp.

Men nu er de ogso begyndt at rejse til osteuropa lande som Ukraine, og der er jeg virkelig nervos for de forhold de kan komme til arbejde under.

Men ellers har de fleste Philippinske mand ikke rod til en bil og de drikker ikke ol, men Brandy. Som de heller ikke bruger mange penge po toj, men en del bruger penge po hanekamp

Hvor det er kvinderne der bruger penge po toj og sms og hange ud po net cafferne og lige gyldig chat med mennesker i Europa USA og Mellemosten, hvor mange lever i dromme verden om finde en mand.

Samt er kvindernes rolle her ikke so meget anderledes end i Danmark, ud over kvinder inde for omsorgssektor for penge for at sto og lave mad, og samt er det ikke flere tallet af os mand der onsker at fastholde kvinderne ved kodgryderne.

Men ellers kan jeg kun forslo mennesker der arbejder i tanke tanken Cepos at tage til Philippinerne, og studere konsekvenserne af nor liberalisme, og religionen for lov at styre et landsudviklind.

Men selv har jeg det bedre her end i Danmark og lever med en nedsat pension i Caloocan en bydel Quozon City ca. 40 km fra det centralle af Metro Manila, og der kommer mange lokale i her i huset og spiller bordtennis og skak og hanger ud po den positive mode.

Og ikke den negative po vores sociale varesteder i Danmark, hvor der ikke forgor meget andet end holde folk ved kodgryderne og sidened og drikke kaffe.

Men tilbage til emnet so mo i Danmark sorge for at gaste arbejder under ordentlige forhold og so kan onske sig der kommer internationalle regler for imgrant arbejder for det er utilforgivetligt at misbruge fattige mennesker.

Claes Pedersen
www.123hjemmeside.dk/claes

asger pedersen

jeg orker næsten ikke.....

Philippinerne er spændende og værd at beskæftige sig med. Kunne Information ikke i stedet for, de her NTA artikler, som primært er massage af hjemlige stereotyper om u-lande, få en eller nogle filippinske journalister til at skrive nogle baggrundsartikler?

Der er;
ingen produktion. Der er masser af produktion, der er bare ikke nok produktion.
statistik om filippinerne findes her http://www.census.gov.ph/

pengene som OFW erne sender hjem; de bliver beskattet med 10%, regeringen kan med god grund beskyldes for meget, men den er altså ikke mere eller mindre uansvarlig med netop de indtægter. I øvrigt er det altid et delikat skatteteknisk problem når man bor i et land og har sin indkomst i et andet. Tænk bare på øresundspendlerne.

OFW (og andre nationaliteter) får konfiskeret deres pas
er i den grad en mellemøstlig/arabisk specialitet som rammer lavt uddannet arbejdskraft. Det er iøvrigt i fuld overenstemmelse med sharia/islam, efter hvilken de pågældende er, at betragte som slaver/ting.

Så den uskyldige læser er endnu engang udsat for en artikel, hvor det der formidles ikke er viden og facts om en sag eller et emne, men om skriverens opfattelser og ideologiske holdninger m.v.

Claes Pedersen

Til Asger Pedersen.

Jeg sender 3 engelske aviser fra philippinerne til Dagbladet information Inquirer, Manila Post, og Star og Nina Trige Andersen skriver kun om forholdene nede po oen Mindanao hvor muslimer undertrykker muslimer.

Samt hvorfor skriver hun om de fredsforhandlinger der er imellem komunisterne nor lederne lever i Tyskland og Ultreckt i Holland. Hvor der dog har varet en del konflikter og trafninger efter den 21 orige unge sygeplejeske Kemberly Jul Luna blev ombragt i kamp i midten af December.

Men i den politikse korrekthed po Information mo Journalister ikke skrive dorligt om muslimmerne men kun nor magthaver undertrykker en befolkning.

Samt at beskrive Philippinerne, som et uland er totalt misvisnede og giver dansker et forkert indtryk af landet, og efter lader laseren i den forestillingen at man endnu driver landbrug i landet som for instrualiseringen, og det er po ingen mode tilfaldet.

Men at de har store fattigdoms problemer, og mange ting kan gores bedre men der en demokratisk debat her i landet i aviserne og problemerne bliver diskuteret.

Lars-Bo Abdullah Jensen

asgar pedersen:
Når du påpeger indragelse af pas i mellemøsten, er det måske ikke uvæsentligt, at samtidig nævne at dette oftest sker af de rekruterings firmaer der formidler arbejdet. I flere lande i GCC ser du nu en øget interesse for netop arbejdsforholdene for den svageste gruppe. Ting som bla. kommer til udtryk i de pr. spots, der et stykke tid har kørt på MBC, financieret af regeringerne i GCC landene, hvor der gøres opmærksom på hvilken urimelig behandling disse arbejder udsættes for. Der arbejdes ligeledes bredt i GCC landene på at forbedre disse arbejders visa forhold, bla. har Oman lige forlænget muligheden for straffrit at få bragt sit visa i orden for de ulovlige indvandre. UAE taler om at muliggøre et permanent visa, for arbejder der har opholdt sig i længer tid i landet, noget der før ville være totalt uhørt, Kuwait har slået kraftigt ned på nogle af rekruterings firmaerne, netop for at indrage deres folks pas. Med andre ord, der er pt. meget stor opmærksomhed på området, og der arbejdes på at forbedre forholdene for denne gruppe af arbejder.

Indragelse af pas, er jo heller ikke et specielt mellemøstligt problem. der dukke jo fra tid til anden sager op selv i Danmark, hvor det indragede pas, bruges til at kontrolere folk, ja sågar til kontrol af deres importerede ægtefælle.

Uanset hvor det sker, er det en modbydelig metode til kontrol af individer, jeg mente bare jeg lige ville tilføje hvilke tiltag der rent faktisk gøres for at forbedre situationen i et område jeg kender lidt til.

asger pedersen

Claes,

Et udemærket initiativ. Inden du sender pakken så tjek lige prisen for forsendelsen, du kan formentlig få plads til mere end 3 aviser for den samme pris. -udgiften til aviserne er en del lavere end forsendelses udgifterne.

Jeg er i øvrigt enig med dig i at fx. CEPOS burde interessere sig for fejlslagne liberale eksperimenter, hvortil bl.a. Phili kan henregnes. Men det bliver nok ikke dem der skrive en liberalismens sort bog.

Du spurgte i anden tråd til mit politisk/ideologiske ståsted, hvad jeg først sent blev opmærksom på og ikke fik svaret på. Svart er at jeg er yderst skeptisk i forhold til en hvilken som helst ideologi. De har alle en tendens mod det totalitærer, for islamisme og kommunisme er det oven i købet selverklæret.

Mht liberalisme og phili så er min mening, at det af historiske årsager er lykkedes at mixe en gifitig cocktail. Andre komponenter i cocktailen er spansk administrativ praksis, utang na loob - debt of graditude og ikke mindst demografien. - og at koruptionen i høj grad kan forklares med de 4 komponenter. Og at de 4 komponenter vil føre til udbredt koruption i et hvilket som helst samfund.

En mulig vinkel, Information kunne bruge til dækning af phili som stof område, er at tage udgangspunkt i de utallige og udbredte civile "foreninger" som arbejder med stort set alle problemer af betydning i det philippinske samfund.
Kaagapay OFW Ressource & Service Center er een blandt utallige andre.
Jeg kunne godt have den mistanke, at når NTA ikke er særligt opmærksom på det træk ved det filippinske samfund, så er det fordi de færeste af disse organisationer har det "korrekte" ideologiske udgangspunkt.
Eksempelvis er der folk, der arbejder for, at politikere skal indholds deklareres på deres utang na loob "profil" - hvad vi i øvrigt også burde gøre her til lands - eller Rotarys idelige kampagner for moralsk oprustning i forretningslivet.

også lige et tal til belysning af det misvisende. 84% af den filippinske befolkning er "funktionelt læsende", hvilket vist er på niveau med europa..

Abdulla;
Det er rart der bliver arbejdet for forbedringer. Men det vil næppe ændre på hverken det lovgivnings mæssige udgangspunkt, nemlig islam/sharia eller på den mentalitet, der hersker i de mellemøstlige lande.

Min holdning er, at vi, den vestlige verden, skal tage en kold tyrker i forhold til arabisk olie. De kan så tilgengæld få en kold tyrker i forhold til varer og arbejdskraft. Vi kan så genoptage samarbejdet når de er indstillet på, at stoppe mishandling af arbejdskraft og spredning af deres herrefolks ideologi.

Lars-Bo Abdullah Jensen

asger:
Nu er jeg ret sikker på, at du ikke i sharia finder noget der fortæller at du skal indrage dine medarbejders pas. Så den holder jo ikke.
De forhold de udsættes for, handler jo ikke om religion, faktisk går det imod mange af grundprincipperne i religionen.
Derimod kan jeg til dels give dig ret, i forhold til mentaliteten, noget som dog klart ses er på skred, netop i de tiltag jer nævner.
Lige den med spredning af herrefolks mentalitet... hvem er det der er taget på besøg i stor antal og med div. militære indretninger, for netop at sprede deres udiskutable opfattelse af verdensordenen... Jeg ser ikke mange arabiske militære enheder, der forsøger at presse deres opfattelse af hvordan verden skal se ud, på rejse, som jeg ser feks. amerikanske, kan dog være jeg kigger de forkerte steder.

asger pedersen

Jeg skal da lige skynde mig at tilføje, at der faktisk også er folk, også på "arbejdsmands niveauet", som bliver behandlet rimeligt. Jeg har ihvertfald mødt nogen af dem.

Men problemet er, uanset sharias manglende omtale af rejse dokumenter, at "husherren" cirka har hånds og hals ret over medlemmerne/deansatte af sin husstand. Heri kan han i høj grad støtte sig på koranen med tilhørende skrifter, hvilket er gældende ret på de kanter.
Det er også klart, at jo bedre uddannet arbejdskraft der er tale om, jo mere anerkendt er almindelige retsnormer for ansættelses forholdet.

Mht Irak og Afghanistan så har der altså hverken været tale om udplyndring af ressourcer eller om at sætte befolkning i en eller anden form for slaveri, endsige specialiteter som tvangskonvertering og lignende. Hvad angår Afghanistan så er indgrebet legitimt fordi, landet fungerede som base for al-q.

Noget andet er så, at jeg er uenig i den strategi vesten (og andre) føre overfor de islamiske lande. Stod det til mig blev der ført en mindst muligt samkvem politik overfor de lande. Ændringer i den politik er så noget, der kan komme på tale, hvis der sker en reformering af islam.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Lad os tage det sidste først. Du skriver " spredning af deres herrefolks ideologi.", så hvor du får dine plyndringer af resourcer fra, ved jeg ikke, jeg kan dog anføre, at Irakerne lige med hensyn til dette nok ikke vil være enig i din påstand. Derimod kan du ikke undslå dig for, at det netop gentagende gange, er spredningen af idologien der er en af de drivende kræfter i disse "befrieres" hergen i disse to lande. Irak med en overdødlighed på mellem 400.000 og 600.000 til følge, nogle ganske lukrative kontrakte på irakisk olie osv. til følge.

Jeg mener du vil have meget svært ved i længden at fastholde indragelse af pas som en religiøs betinget handling. Jeg tvivler på at danske arbejdsgiver der hyre øst arbejder igennem div. konstrukteret sub-contractors, styres af samme religion som de privat personer i GCC landene, der benytter samme metoder. Ligeledes tvivler je på at ægtemanden der hjemtager en russer eller thai eller filipiner, og finder det nødvendigt at sikre sig konens rejsedokument, drives af netop denne religion. Hvad med de østeuropæiske forretnings mænd, der "hjælper" deres stakkels medsøstre i østlandene til et godt betalt hushjælp eller rengørings job, som ender på reden international, deler de religion med borgerne i GCC landene... eller kunne der være motiver andre end de religiøse.

asger pedersen

ups..

Det er da rigtigt at der ikke står muslimske hære i europa.

til gengæld er der 20 - 30 mil. emigranter fra muslimske lande. Og de stiller krav. Krav som ikke kan ses som andet end led i en langsigtet strategi om at integrere europa i islam.

Jeg er med på, at det set fra et islamisk synspunkt er en nådes gave til europæerne, nærmest en hellig pligt for at frelse europæerne, der jo bor i krigens hus.

Det er så en gave jeg gerne vil have mig frabedt og som jeg i øvrigt mener vi skal holde fra døren, og til den ende, at de midler der er nødvendige for at holde den fra døren også er legitime midler.

Og nej. Jeg tænker ikke på togvogne, lejre og ovne. Langt mindre er tilstrækkeligt.

asger pedersen

Abdulla,

Forskellen er, at den europæiske, russiske, thai eller filippinske borger, der tilbageholder en anden person eller personens papirer, fx pas, uanset denne person måtte være en ægtefælle, den borger gør noget kriminelt (strafbart). Sådan forholder det sig ikke nødvendigvis, langtfra, i GCC.

De fleste, som følge af vold, døde irakere har haft andre irakere som deres banemænd. - hvilket ikke er nogen undskyldning for at vi er der, eller et udtryk for, at vi har opført os fornuftigt.

Jeg har heller ikke set noget, der får mig til, at tro at kontrollen over irakisk olie ikke skulle være hos irakerne selv. Skulle de beslutte sig for at lade den blive i jorden kan de gøre det. De har vist heller ikke modtaget en faktura for "befrielsen".

Hvad Afghanistan angår så er der vist ikke værdier i et omfang så det kan betale for en krig. Det handler vist mest om, hvad man kan undgå af besvær ved at have en vis kontrol over det.

Som sagt: Stod det til mig holdt vi os helt væk fra de lande. Helt og fuldstændigt.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Asgar:
(Sarkasme on)Jeg beklager meget, selvfølgelig er den muslimske tilstedeværelse i europa en kordineret kamphandling, et led i en religiøst betinget politik, der har formået at samle 1.3 milliarder mennesker på tværs af jordkloden, på tværs af kulturelle og geografiske skel, i en samlet og kordineret kamp, hvor vi alle sammen holder på hemligheden om denne kamp, og med vores fælles indsats, langsomt og sikkert, arbejder os frem til vores fælles mål, at bemægtige os Europa. Alene ud fra denne fantastiske evne, som denne religion har formået at demostrere, nemlig at forene 1.3 milliarder mennesker, på tværs af politiske, kulturelle og geografiske skel, at tilsidesætte individets behov, for personlig sucess, velfærd og ordentlige leveforhold, i et forsøg på at opnå den totale verdens magt, alene grundet religionens evne til dette, må man se den som en klar vinder, ingen anden religion eller politisk overbevisning har tidliger formået dette.
(/Sarkasme of)