Læsetid: 4 min.

Goldman Sachs hjalp Grækenland med at skjule gæld

Årelange kreditter fra investeringsbanker som Goldman Sachs skjuler europæiske landes elendige økonomi i de officielle statistikker
Økonomisk krise i Grækenland truer eurozonen og landets optagelse i EU. Omfanget af landets gæld til investeringsbanker er forklædte som årelange kreditter.

Økonomisk krise i Grækenland truer eurozonen og landets optagelse i EU. Omfanget af landets gæld til investeringsbanker er forklædte som årelange kreditter.

16. februar 2010

NEW YORK - Investeringsbanken Goldman Sachs er midtpunkt i en strid om de græske statsfinanser og beskyldes for at have indgået så komplekse finansielle aftaler, at Grækenland har kunnet overskride de regler om grænser for offentlig gæld, der gælder for landene i eurozonen.

Når de europæiske finansministre igen i dag mødes i Bruxelles for at drøfte, hvordan man kan forhindre en gældskrise, der truer hele eurozonen, er der fokus på de teknikker, som Grækenland og andre forgældede lande har brugt til at få deres budgetunderskud og gæld til at se lavere ud, end den er.

Medlemskabet af eurozonen medfører begrænsninger for offentlige underskuds størrelse i forhold til bruttonationalproduktet, men Goldman Sachs og andre banker hjalp tidligere i dette årti Grækenland med at skaffe kontanter på måder, der ikke figurerede i de officielle statistikker. Mens den nuværende recession får de officielle budgetunderskud til at svulme op over hele kontinentet, har frygten for mere skjult gæld bidraget til tillidskrisen i forhold til Grækenlands betalingsevne og trukket euroens værdi ned.

Valutaveksler

Goldman Sachs har været den vigtigste af mere end et dusin banker, som den græske regering har brugt til at forvalte sin statsgæld. Bankens sælgere konstruerede en række aftaler, der gjorde det muligt for landet at rejse penge til at nedbringe sit budgetunderskud til gengæld for tilbagebetaling over tid eller på et senere tidspunkt.

I en aftale fra 2002 kanaliserede Goldman Sachs over en milliard dollar til den græske regering i en transaktion, der kaldes en valutaveksel. Det er en dyr måde at hæve penge på, men det havde den fordel, at pengene ikke at skulle bogføres som gæld.

Eurozonens regler dikterer, at regeringerne ikke må operere med et budgetunderskud, som er større end tre procent af BNP, og den samlede gæld må ikke overstige 60 procent af økonomien. De regler opfyldte Grækenland ikke engang, da landet oplevede et økonomisk opsving.

Goldman Sachs, som er verdens mest magtfulde investeringsbank, er allerede blevet gransket nøje i den igangværende polemik om bankskik, løn og overskud. Barack Obama lancerede i sidste måned et angreb på Wall Street med et forslag om at lægge loft på størrelsen af USA's største banker og slå ned på deres handelsaktiviteter. Samme dag begyndte Goldman Sachs at udbetale næsten 85 milliarder kroner i løn og bonus til sine medarbejdere for deres præstationer i 2009, blot et år efter at det finansielle system blev reddet af regeringerne.

Gode kunder >

Den græske regerings betydning som kunde og omfanget af de gebyrer, der kan genereres, fremgår af den kendsgerning, at Goldman Sachs sendte den næstkommanderende i den globale koncern, Gary Cohn, til Athen i november for at tilbyde nye former for gældsforvaltning. Ifølge en rapport, som kom i forgårs, foreslog Goldman Sachs, at Grækenland kunne skubbe afbetalingen på gæld i sundhedsvæsnet længere ud i fremtiden. Banken nægter at kommentere rapporten.

Andre lande i eurozonen er blevet taget i at gøre brug af de samme valutaveksler, som har givet anledning til bekymring i Grækenland. Det gælder blandt andet Italien, som foretog en kontroversiel transaktion med investeringsbanken JP Morgan, før landet kom med i eurosamarbejdet.

Størrelsen og omfanget af brugen af disse finansielle produkter er ikke helt klarlagt, heller ikke af EU's officielle statistiske organ Eurostat, som har klaget over, at medlemslandenes økonomier er uigennemsigtige, og at de oplysninger, Eurostat har fået om disse produkter, er ufuldstændige. > >

Gensidig afpresning

Gustavo Piga, en økonomiprofessor fra universitetet i Rom, udløste i 2001 en rasende debat om emnet i EU, da han i et oplæg satte spørgsmålstegn ved, om det var klogt at bruge Wall Street banker til at opfinde måder at omgå reglerne for offentlig gæld:

»Hvilke relationer vil der opstå mellem regeringerne og bankerne, når de befinder sig i en dødelig omfavnelse, som muligheden for gensidig afpresning medfører? Hvordan ændrer det dynamikken i andre spørgsmål, f.eks. hvad angår reguleringen af bankerne? Vi ved det ikke, men der er helt sikkert en interessekonflikt her,« sagde han i denne uge til magasinet Risk.

EU's ledere lovede sidste torsdag at sikre, at Grækenland kan leve op til sine gældsforpligtelser, men fremlagde ingen plan for, hvordan de vil gøre, og lovede ingen specifikke pengesummer, men gentog blot kravene til Grækenland om at øge indsatsen for offentlige besparelser, der har skabt uro blandt græske arbejdere.

Finansministrene fortsætter i denne uge arbejdet med en redningsplan, men der er tegn på uenighed om omfanget af de stramninger, som Grækenland bør pålægges.

Den Europæiske Centralbank beder om strengere tiltag, end ministrene er villige til at kræve. Det politiske pres blandt landene i eurozonen bliver understreget af en tysk meningsmåling, der blev offentliggjort søndag. Den viser, at et flertal af tyskerne ønsker, at Grækenland om nødvendigt skal smides ud af eurozonen, og mere end to tredjedele modsætter sig, at Athen får milliarder af euro på kredit.

© The Independent og Information. Oversat af Mads Frese

Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Nu bliver Grækenland straffet, fordi de har fået en fornuftig regering der prøver på at ryde op i det kaos, som den højreorienteret regering de havde før lavede.
Det er som i Island gulddrengende, der stjæler og udplyndre landet.
Det samme vil ske , hvis vi får en socialistisk regering her i Danmark.
Vi skal gøre som vores ven Hugo Chávez siger.
Nemlig, at vi skal skide på IMF og OICD.
Højreregeringer er en kræftknude i vores demokratier.
Og EU er et liberalistisk projegt, og ikke til gavn for den demokratiske udvikling i Europa
VH Heidi Madsen

Heinrich R. Jørgensen

Da Grækenland indtrådte i Euro-samarbejdet, var det vistnok en meget bred antagelse om, at de græske regnskabsbøger var blevet sminket meget. Det var således EU politikerne, og de folk der burde stå vagt om regler for optagelse i Euro-samarbejdet, der bevidst svigtede, ved at se gennem fingre med Grækenlands løgne og bedrag.

Nu, regningen skal betales, ville det rimelige jo være, at de skyldige betaler. Grækerne, der fortsatte uansvarligheden, eller EU politikere og myndigheder, der så gennem fingre med det?

Burde vel ikke komme som nogen overraskelse af de store banker er med til skjule den offentlige gæld; Jo længere den er skjult jo længere kan de suge penge ud af de offentlige bugetter. Med det for øje synes jeg ikke det er så usandsynligt at vi får en Island #2...