Læsetid: 4 min.

Grækenland fører an i europæisk økonomis mismodige vinter

Europa trues af tilbagefald til ny recession, og over store dele af kontinentet aktionerer private og offentlige ansatte imod spareplaner og nedskæringspolitikker, der medfører lønforringelser og tab af velfærdsgoder
Europa trues af tilbagefald til ny recession, og over store dele af kontinentet aktionerer private og offentlige ansatte imod spareplaner og nedskæringspolitikker, der medfører lønforringelser og tab af velfærdsgoder
26. februar 2010

En bølge af social uro og faglige konflikter skyller hen over Europa i disse vintermåneder, hvor lønarbejdere ihærdigt forsøger at modstå offentlige og private arbejdsgiveres bestræbelser på at spænde livremmen ind, barbere lønninger eller ligefrem redde nationer fra at gå bankerot.

Store protestmøder fandt sted i Spanien tirsdag, og onsdag blev Grækenland næsten lammet af den anden generalstrejke på to uger. 50.000 arbejdere gik på gaden, og flere demonstranter smed med sten og rød maling mod uropoliti, der svarede igen med tåregas. Optøjerne er den hidtil mest voldsomme aktion imod regeringens spareplaner.

Samtidig ligner de faglige aktioner i lufthavne og på kraftværker i Frankrig og den kun akkurat afværgede arbejdsnedlæggelse i tyske Lufthansa andre forstadier til, hvad der kan blive de største offentlige protester, som er set på kontinentet siden 1968's revolutionære vækkelse.

Italiens belejrede bilgigant FIAT suspenderede i denne uge al produktion på sine fabrikker og sendte 30.000 ansatte hjem i foreløbig to uger. Lignende produktionsafbrydelser ventes i næste måned.

Opsving er klinget af

Og der er andre tegn på, at tiltroen til bedre tider svinder. Storbritanniens nationalbankdirektør, Mervyn King, erklærer nu, at Europas opsving er »klinget af«, og at den internationale økonomi ser ud til at være på vej ud i dét, fagøkonomer betegner som double dip - en W-formet kurve, hvor ny recession sætter ind umiddelbart efter en kortvarig optur.

Farligst er situationen fortsat i Grækenland, et eurozone-land, hvor der allerede har været vilde strejker og højrøstet kritik af premierminister Georgios Papan-dreous' radikale tiltag for at få bugt med Grækenlands budgetunderskud, det værste i eurozonen. Tirsdag forsøgte demonstranter med opbakning fra kommunistpartiet at blokere indgangen til Athens fondsbørs, og onsdag var store dele af luft- og jernbanetrafikken indstillet og flere græske havne lukket af transportarbejdere, som var vrede over at se deres velfærdsgoder kraftigt beskåret.

Aktionen omfattede endvidere strejker blandt skolelærere, på offentlige kontorer og i justitsvæsnet samt forstyrrelser i driften af banker, hospitaler og andre statsejede virksomheder. Selv Grækenlands skatteopkrævere nedlagde arbejdet for en dag i protest imod deres regerings forsøg på at få styr på sine finanser. Også en journaliststrejke skal være planlagt, hvilket kun bestyrker indtrykket af voksende kaos.

Generalsekretæren for Den Europæiske Fagbevægelse, John Monks, advarer om, at Europas fagforeninger ikke vil acceptere »socialt skævvridende« besparelsesplaner, som »forværrer recessionen ved at øge ledigheden«.

Analytikere anslår, at Grækenland vil være nødt til at rejse omkring tre milliarder euro på børsmarkederne i denne uge trods høje rentesatser på over fem procent. En langt større udfordring bliver det at finde de 25 milliarder euro for de statsobligationer, som Grækenland skal indfri til forfald i april og maj. Næste 'hurdle' for Grækenland kommer, når Papandreou den 16. marts skal mødes med sine EU-statsministerkolleger og forsøge at overbevise dem om, at han har gjort fremskridt i retning af at nedbringe sit underskud.

Folkelig modstand

Men også Spanien - endnu et land i den såkaldte PIIGS-gruppe af svært gældstyngede lande, som også omfatter Portugal, Italien, Irland, Grækenland - står over for stærk folkelig modstand imod Zapatero-regeringens forsøg på at få de spanske statsfinanser på ret køl. Mange iagttagere frygter i højere grad en spansk budgetkrise end en græsk af den simple grund, at den spanske økonomi er fem gange større end Grækenlands, hvorfor selv de rigere eurozonelandes, herunder fremfor alt Tysklands, ressourcer ikke nødvendigvis vil række til at redde den.

I Spaniens større byer har der i denne uge været store fagforeningsledede protestoptog imod planer om at forhøje pensionsalderen til 67. Demonstrationer fandt tirsdag aften sted i Madrid, Barcelona og Valencia, og ifølge arrangørerne var der måske 50.000 mennesker på gaden i hovedstaden alene.

Om muligt kan Spaniens økonomiske genvordigheder vise sig endnu vanskeligere at rette op på end Grækenlands. På samme måde som den britiske økonomi blev Spaniens drevet frem af en boble på bolig- og byggemarkedet i årene med højkonjunktur. Den efterfølgende afmatning har da også været værre her end i resten af eurozonen, herunder selv Grækenland.

Nøgletal fra sidste uge viste, at Spanien er langt fra at være ude af recessionen, og at landet står over for de enorme sociale og økonomiske omkostninger, der følger af en ledighed på 20 procent og en ungdomsarbejdsløshed på 35 procent, den højeste i eurozonen.

Indre devaluering

Under de relativt godartede økonomiske forhold, som kendetegnede euroens første årti, var hurtigt voksende økonomier som Spanien i stand til at drage store fordele af valutaunionen, herunder lave rentesatser.

Men samtidig lod disse lande priser og omkostninger stige støt, hvorved deres økonomier blev stadig mindre konkurrencedygtige i forhold til nationer som Tyskland. Dermed kom Irland, Grækenland, Spanien og de øvrige til at undergå, hvad økonomer eufemistisk betegner som 'indre devaluering', og blev nødsaget til at skære i lønudgifter og andre omkostninger og evt. også at lade arbejdsløsheden stige til nye rekordhøjder.

Problemet, som påpeget af blandt andre den Nobelprisvindende økonom, Joseph Stiglitz, er, at sådanne deflationære politikker truer med at indskrænke de pågældende landes økonomier yderligere, hvad der forårsager en desto mere skærpet budgetkrise, efterhånden som skattegrundlaget svinder, og udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse går i vejret.

Ved forrige topmøde i Bruxelles for de europæiske ledere, tog præsident Nicolas Sarkozy igen det franske ønske om »fælleseuropæisk økonomisk regeringsførelse« i forhold til budgetkriser op - i realiteten et økonomiministerium for Eurozonen - men Tysklands kanslerinde, Angela Merkel, ville kun gå ind på dette, hvis ordningen kunne omfatte samtlige 27 EU-lande. Herved blev det franske forslag de facto neutraliseret og de tyske finanser sikret mod mulig besmittelse.

Nu vil økonomisk nødlidende nationer som Grækenland formentligt ikke have anden udvej end at anmode Valutafonden om hjælp - et ydmygende nederlag for alle med ambitioner for Europas politiske og økonomiske integration.

Sean O'Grady er økonomiredaktør for dagbladet The Independent

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Stenbjerre

Drop nu al den snak om økonomi og lad os koncentrere os om Muhammed-tegninger, mødre-møder, burkaer og alle de andre RIGTIGT vigtige emner!

"og flere græske havne lukket af transportarbejdere, som var vrede over at se deres velfærdsgoder kraftigt beskåret."

"velfærdsgoder" - det hedder liv, ære og velfærd!

Der findes ikke nogen "velfærdsgoder" i Grækenland, intet der tilnærmelsesvist ligner nogle af de goder man har i andre europæiske lande.

Jamen er det ikke det 'vi' hele tiden har sagt, Brian? Kapitalismen er et konfliktfyldt økonomisk system fyldt med indre modsætninger som før eller siden må opsluge og fortære hinanden.

Jeg var selv i Grækenland i sommers og må sige at det relativt store stalinistparti KKE ikke bør få fodfæste. Bare fordi kapitalismen fejler, er jeg sgu ikke interesseret i den totalitære kommunismes comeback. Hvis kommunisterne derimod vil gå bort fra tanken om den centralistiske, statslige planøkonomi, så skal der måske lyde andre toner herfra, men kun måske. Jeg er og vil fortsat stadigvæk være af libertær og solidarisk overbevisning.

Peter H. Hansen

I DK føres konvergenspolitik, ligesom i Grækenland.

Selv om DK ikke har indført euroen.

Der er kun en måde, at løse de økonomiske problemer på og det er at AFSKAFFE KAPITALISMEN.

Dette sker gennem en revolution.

Travis Malmzon

"Tid til at afskaffe kapitalismen!"

Mig forekommer det at være den græske STAT som er ved at gå på røven.

Iøvrigt naturligt at socialisterne protestere ved at ødelægge ting og nægte at gå på arbejde.

Travis Malmzon

At den græske stat er ved at gå på røven, kan jo tilskrives de 8 år under Nea Demokratia - det græske svar på VKO.

De mennesker der strejker er de, der tvinges til at betale for overklassens forbrug.

Jeg læste for kort tid siden i Taz, Tysklands Information, en glimrende gennemgang af de seneste årtiers økonomiske politik i grækenland - og især om, hvordan skattesnyd var blevet en folkesport.

Hele systemet var så gennemført korrumperet, at jeg, hvis jeg var med i Euro-zonen, ville være ret meget imod at give en øre i støtte til det land.