Baggrund
Læsetid: 6 min.

Grækenland håber på en ny start efter krisen

Økonomien er på afgrundens rand, og en hel nation er i oprør, men i Athens gader er der håb om, at krisen kan blive det vendepunkt, der forvandler Grækenland til et velfungerende land
Fattigdom og rigdom trives side om side i Athen, hvor forbruget og landets europæiske status ikke for alvor kan mærkes i byens fattige kvarterer, mens luksusbutikker stadig åbner i velhavende kvarterer ved siden af, og Grækenland er det land i Europa, der importerer flest Mercedes'er. En snylterøkonomi, kalder nogen landets voldsomme forbrug og håber, at landets akutte krise kan skabe tiltrængte strukturelle forandringer.

Fattigdom og rigdom trives side om side i Athen, hvor forbruget og landets europæiske status ikke for alvor kan mærkes i byens fattige kvarterer, mens luksusbutikker stadig åbner i velhavende kvarterer ved siden af, og Grækenland er det land i Europa, der importerer flest Mercedes'er. En snylterøkonomi, kalder nogen landets voldsomme forbrug og håber, at landets akutte krise kan skabe tiltrængte strukturelle forandringer.

Orestis Panagiotou

Udland
12. februar 2010

ATHEN - Da vi kører ind i det centrale Athen, skifter taxaens radio pludselig til engelsk. Den græske radiovært forsøger sig som en slags Michal Moore. Han ringer gentagne gange til et omstillingsbord i London (hvor klokken er over 22) for at stille venstrepopulistisk udfordrende spørgsmål om Grækenlands gældskrise. »Hallo, er det Financial Times? Jeg vil gerne tale med nogen, der kan fortælle mig, hvorfor verden hader Grækenland.«

Telefondamen: »Lige et øjeblik, jeg prøver at stille dig om«.

Omsider, efter flere forgæves forsøg, udbryder den opgivende radiovært på formfuldendt engelsk:

»Jeg giver ikke en sk... for Financial Times.«

Den britiske finansavis er for nogle grækere blevet til indbegrebet af verdens markeder og medier. Grækenland har været et håbløst roderi i årevis, siger folk, så hvordan kan det være, at alle mennesker lige pludselig er på nakken af det stakkels lille land lige nu?

Strejker blandt Grækenlands offentligt ansatte er ikke ualmindelige. Onsdag lukkede endnu en 24-timers arbejdsnedlæggelse lufthavne og skoler og medførte nedsat drift i hospitaler, jernbaner og offentlige kontorer. Strejken var genstand for omfattende interesse fra verdens medier. Hvor stærke er fagforeningerne? Vil regeringen bøje sig igen, som den næsten altid gør i Grækenland?

Landet er - med en analogi formuleret af Spyros Kapralos, formand for Athens Fondsbørs - »det nye Lehman Brothers«: en dominobrik, som vil rive andre med sig, hvis den falder.

»Beslutningen om at lade Lehman Brothers gå ned forekom dengang (i september 2008, red.) fornuftig, men konsekvenserne blev kolossale, siger Kapralos. »Hvis USA kunne ombestemme sig, tror jeg ikke, de ville have gjort det samme igen. Den lære er relevant for Grækenland i dag. Hvis Grækenland første falder, vil Portugal eller Spanien blive de næste og så videre rundt i verden ...«

Fagforeninger blokerer

Grækenlands nye regering fremlagde i denne uge planer om at skære i den offentlige sektor, reducere pensionsrettighederne og reformere landets kaotiske skattesystem med henblik på at nedbringe sit enorme budgetunderskud og høvle af på sin ophobede gæld på rædselsvækkende 300 milliarder euro. Pengemarkederne har satset enorme summer på, at det ender med en græsk statsbankerot, at landet bliver smidt ud af eurozonen - eller begge dele. Fagforeningerne i den offentlige sektor, som tidligere har været i stand til at blokere for selv mindre reformer, erklærer, at de ikke vil kunne acceptere, at deres medlemmer bliver ofre for »udenlandske spekulanter« eller må betale i stedet for de mange velhavende grækere, der stort set intet bidrager til statskassen.

Onsdagens strejke, som blot var den første af flere bebudede, blev dog noget af en fuser - og måske en sejr på point for regeringen. Vel var der skærmydsler og slagsmål, men antallet af demonstranter var ikke just overvældende. Lige nu er der ikke tegn på, at hverken regeringen eller fagforeningerne vil give sig - større kraftprøver forestår. Den græske premierminister, George Papandreou, svor før gårsdagens EU-topmøde, at han vil »tage alle nødvendige foranstaltninger for at nedbringe underskuddet« og forsikrede, at »stabilitetsprogrammet vil blive ført ud i livet i enhver henseende«.

> > >Rigt og fattigt samtidig

At dømme efter The Independents samtaler i Athen med politikere, erhvervsfolk, fagforeningsledere, valgforskere og folk i caféer og på gaden tyder meget på, at Grækenland nu kan være rede til at acceptere smerten ved den reform, der skulle have været gennemført for længst, hvisdenne smerte ellers bliver ligeligt fordelt. Problemet er, at intet er ligeligt fordelt i Grækenland. Athens glitrende nye metro, som i vid udstrækning blev finansieret af EU, løber parallelt under smuldrende tredjeverdensfortove. Luksusbutikker åbnet i det velhavende Kolonaki-kvarter, men blot få blokke væk i de fattige Exarchia-distrikt - epicentrum for urolighederne i 2008 - er næsten halvdelen af de lokale forretninger spigret til med brædder.

Selv efter næsten 30 års EU-medlemskab ligner store dele af Grækenland fortsat et land i Levanten og Balkan og ikke en fuldt udviklet europæisk økonomi eller politisk system. Selvstændige, fra læger til restaurantejere, udgør to tredjedele af arbejdsstyrken. Ved at opgive latterligt lave indtægter på deres selvgivelser - et gennemsnit på 4.000 euros for restaurantejere, 10.000 euros for advokater - slipper mange grækere af sted med at betale næsten ingen indkomstskat. Antallet af statsansatte medarbejdere er mere end fordoblet til i dag over en million, siden Grækenland blev medlem af EU i 1981, og mange græske offentligt ansatte går på pension i fyrrene eller halvtredserne, ofte på høje pensioner.

Alle forsøg på at udbrede iværksætterånd og jobskabelse skal passere mellem et Skylla og Charybdis af klientelisme, småkriminalitet og korruption i større eller mindre grad. I Grækenland, siger folk, er det ikke let at bestikke embedsmænd til at gøre det forkerte, men man er som oftest nødt til at bestikke dem til at gøre det rette.

Eliana, en lokal embedsmand på mellemlederniveau, siger: »Jo, der må ske forandringer i Grækenland. Alle folk ved, at der må forandringer til. Vi kan ikke blive ved med at leve på gæld. Men forandringerne må være fair og omfatte alle. Hvorfor skal det altid være de samme grupper, som holder for? De siger, at der skal skæres i den offentlige sektor, at tjenestemændene skal klemmes, men det er altid os, de klemmer. Hvad med advokaterne og lægerne og de selvstændige erhvervsdrivende, der ikke betaler skat? Hvad med de meget velhavende skibsredere og alle de andre, som lægger alle deres penge i udlandet?«

Meningsmålingerne viser, at næsten to tredjedele af alle grækere og halvdelen af de offentligt ansatte støtter deres premierministers plan om ikke bare at mindske landets underskud, men samtidig forvandle Grækenland til en velfungerende, moderne europæisk stat. Papandreou er af krisen blevet tvunget til at fremskynde reformer, som burde have været gennemført for år tilbage til at blive realiseret på få måneder.

En snylterøkonomi

The Independent talte også med Sotiris Poulikogiannis, en venstreradikal leder af en fagforening for reparationsværfts-arbejdere i havnebyen Piræus. Han står nu over for en række sagsanlæg fra arbejdsgivere efter at have sikret sine medlemmer en kortere arbejdsuge. Den økonomiske krise har allerede reduceret arbejdsstyrken af reparationsværfts-arbejdere i Grækenland fra 7.000 til 1000, siger han.

»For mig er den finansielle krise en farce. Det er bare en anden måde at presse folkefjendtlige foranstaltninger igennem, såsom højere afgifter på alkohol, cigaretter eller mobiltelefoner. Regeringen gav milliarder af euro til de græske banker sidste år. Hvor er alle de penge blevet af? Dem har gulddrengene taget for at spekulere, og nu fortæller de os, at statens underskud er ude af kontrol.«

George Karabelias, en venstreorienteret kommentator, pointerer, at 'gældskrisen' ikke bør tilsløre Grækenlands sande problemer. Grækenland, siger han, er blevet en »snylterøkonomi«. »Vores egen industri er forsvundet, den var ude af stand til at modstå konkurrencen inden for EU. Landet er afhængigt af skibsfart, turisme og gæld - alle tre er undermineret af den globale recession. Det er hyklerisk af tyskerne at himle op over den græske gæld,« siger han. »For hvad er gælden gået til? Tyske biler. Grækenland er en af de største importører af Mercedes i verden.«

Generationer af grækere har været vant til at trække på skuldrene af landets dysfunktionelle strukturer og har fundet deres egen vej gennem moradset - den sorte økonomi menes at være 30 procent af den 'rigtige' økonomi. Men disse holdninger kan være ved at ændre sig.

Paschalis Aganidis, 28 år talsmand for 'Generation A700' - en centristisk pressionsgruppe for unge grækere - siger, at folk i hans alder er begyndt at spørge, hvorfor Grækenland ikke kan være som andre udviklede nationer. »Vores samfund er præget af korruption, straffrihed, klientilisme og bureaukrati,« siger han. De største ofre for disse traditioner er de unge mennesker, som skal betale den akkumulerede gæld over de kommende årtier, men ikke kan finde trygge, vellønnede job. Denne krise kan vise sig at blive en god ting. For nu må grækerne forstå, at tingene ikke bare kan fortsætte som før.«

Brug for renselse

Oldgræske metaforer er fristende i diskussionen af den græske 'krise' - ja, faktisk er selve ordet 'krise' et græsk ord. Det samme er 'politik', 'demokrati', 'Europa', 'økonomi' - og 'paranoia'. Vil den græske krise blive et midlertidigt drama, eller vil den ende i tragedie? I det klassiske græske drama er der ifølge Aristoteles altid et øjeblik af 'katarsis' - udrensning eller fornyelse. Optimisme er ikke et græsk ord, men græske optimister tror, at Grækenland lige nu gennemlever et kartasis-øjeblik.

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

idag@informaton.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her