Læsetid: 5 min.

Ingen tegn på masterplan i Haiti

Mens regntiden nærmer sig, er der ingen tegn på en langsigtet plan i Haiti. De jordskælvsramte borgere lever stadig i nødtørftige lejre og vil ikke væk fra byen, og regnen kan få sygdomme til at eksplodere, fortæller Nils Carstensen fra Folkekirkens Nødhjælp, der i øjeblikket befinder sig i Haiti
En kort regnstorm ramte i sidste uge Port-au-Prince og skabte kaos, og når regnperioden om et par uger sætter ind, er der stor bekymring for, hvad der vil ske. Mindst 800.000 mennesker er særligt udsatte og har brug for hjælp, mener Nils Carstensen, der de seneste uger har befundet sig i Haiti for Folkekirkens Nødhjælp.

En kort regnstorm ramte i sidste uge Port-au-Prince og skabte kaos, og når regnperioden om et par uger sætter ind, er der stor bekymring for, hvad der vil ske. Mindst 800.000 mennesker er særligt udsatte og har brug for hjælp, mener Nils Carstensen, der de seneste uger har befundet sig i Haiti for Folkekirkens Nødhjælp.

THONY BELIZAIRE

19. februar 2010

Mens de mest akutte problemer med vand og fødevarer i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, i øjeblikket synes at være nogenlunde under kontrol, mangler der stadig en slags masterplan for, hvad der skal ske i den kommende tid, hvordan genopbygningne skal foregå og for hvordan Haiti i det hele taget bare skal finde en måde at fungere på i den kommende tid. Kraftige regnfald ventes at skabe et akut behov for at skabe mere stabile forhold for den op mod halvanden million store del af befolkningen, som blev gjort hjemløse af jordskælvet. Det fortæller journalisten Nils Carstensen, der de seneste uger har befundet sig i Haiti for Folkekirkens Nødhjælp.

»Det går selvfølgelig bedre, end det gjorde for en måned siden, men det er stadig uoverskueligt, fordi der stadig bor så mange mennesker under ekstremt kummerlige forhold. Fødevarer er ikke den største bekymring lige nu. Den største bekymring er at skabe folk tag over hovedet og de sanitære forhold. Port-au-Prince var en ekstremt tæt befolket by, og der er ingen der tør sove i deres huse, og derfor er hvert eneste stykke fladt jord tæt befolket i noget, der ikke engang kan kaldes lejre, fordi der grundlæggende ikke er plads til dem i byen,« forklarer nødhjælpsjournalisten.

Den mest akutte bekymring i øjeblikket er derfor at skabe mere acceptable vilkår for de mange hjemløse i Port-au-Princes gader. De fleste sover under lagener og improviserede plastikpreseninger.

FN vurderer, at kun 272.000 hjemløse lige nu har telte at bo i. En kort regnstorm ramte i sidste uge hovedstaden og skabte kaos, og når regnperioden om et par uger sætter ind, er der stor bekymring for, hvad der vil ske.

Tågede planer

»Folk vil ikke forlade Port-au-Prince og deres hjem. Måske en halv million er flygtet ud på landet, men det store flertal har ikke lyst til at flytte, og det er det store problem, og så er det næsten en umulig opgave at få skabt bare nogenlunde acceptable livsvilkår. Resultatet er, at hele Port-au-Prince bliver til en stor slum, som ikke mindst sundhedsmæssigt er i en utrolig farlig situation. Lige nu har du maksimalt et toilet til 50 personer og folk klumper sig sammen, hvor der er fladt, og hvor regnen også snart vil samle sig. Det er absolut den største udfordring. Der er en stor risiko for, at regnen for alvor vil få sygdomme til at springe op,« siger Nils Carsten, der vurderer, at mindst 800.000 mennesker er særligt udsatte og har brug for hjælp.

Nødhjælpsindsatsen har været under heftig beskydning for ikke at være tilstrækkelig organiseret. Mens den mest akutte nødhjælp i form af mad og vand tilsyneladende har klaret de værste startproblemer, lyder der stadigvæk efterlysninger af en mere langsigtet plan ud over de lidt tågede langsigtede planer, blandt andet FN og Nicolas Sarkozy, der onsdag besøgte Haiti, er kommet med.

»Mit indtryk er, at på det lokale niveau er det begyndt at fungere bedre mellem lokale ngo'er, internationale ngo'er og den nederste del af FN-systemet. Der, hvor der nok er mere betragtelige problemer, er i den overordnede koordination mellem FN, regeringen og mellem nogle af de mange militære aktører, og jeg tror, det vil blive ved med at halte, indtil, der er nogen, der har en idé om, hvad man skal gøre på mere langsigtet plan,« siger Nils Carstensen

»Det er meget svært at se nogen effektive løsninger, hos FN, hos ngo'erne og ikke mindst hos de enkelte på, hvordan man skal løse de problemer, man står over for. Det er svært at se, hvordan det her skal ændre sig inden for en overskuelig fremtid,« konstaterer han.

»Vi har hørt, at der er en arbejdsgruppe i FN- og Verdensbankregi, der vil komme med en masterplan i slutningen af februar, men der har ikke været nogen dialog med lokale organisationer, og der er en del uro for, hvilket resultat der vil komme ud af det. Hvordan det vil blive modtaget i Haiti uden lokal inddragelse er et åbent spørgsmål. Problemet er, at det heller ikke virker som om, der er nogen her, der har en idé om, hvad der skal ske nu. Der skal tages nogle beslutninger og også nogle, som bliver svære. Nogen skal formulere planer for, hvordan vi skal komme videre,« siger han.

Den aktuelle sikkerhedssituation har fyldt meget i mediernes dækning, men ifølge Nils Carstensen lægger den ikke alt for store hindringer for at få nødhjælpen ud endnu.

»Det er en meget usikker situation for alle, men der er ikke en hysterisk sikkerhedssituation. Der er steder, man ikke skal tage hen, og der er rapporter om stigende kriminalitet og plyndring. Banderne er tilbage, og alle forventer, at de vil organisere sig, i det kaos der hersker, er det nemmere for dem at reorganisere sig, end det normalt ville være.«

Brug for militæret?

USA og det amerikanske militær rykkede stærkt ind straks efter katastrofen, og både i Haiti og udenfor er der en vis skepsis i forhold til militærets rolle.

»Der er en usikkerhed over for den amerikanske militære tilstedeværelse, ikke så meget en fjendtlighed som en usikkerhed om, hvad er de her for, hvad er den underliggende dagsorden?« siger Nils Carstensen, der selv er ambivalent i forhold til de amerikanske styrkers tilstedeværelse.

»Jeg har svært ved at se, at man kan få løst en række af de mest fundamentale opgaver uden de militærstyrker, der er her, ingeniørstyrker osv. Det vigtige er, at de bliver en slags underleverandører for civile ngo' er regering osv. De steder, hvor de direkte er involveret i at udlevere nødhjælp, går det sjældent rigtig godt. Men de er rigtig gode til at levere logistik og forsyninger, fordi de opererer i en anden størrelsesorden, end nogen andre gør,« siger han.

»De organisationer, der har arbejdet her før, står typisk selv for deres sikkerhed, mens nye ngo' er mere parate til at acceptere militær beskyttelse. Jo længere man kan gå uden militær beskyttelse, jo bedre. Men det er ikke en situation, hvor man kan tillade sig at være for hellig.« konstaterer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Informations skandaløse "dækning" af Haiti lige nu:

"De jordskælvsramte borgere lever stadig i nødtørftige lejre og vil ikke væk fra byen", men det passer ikke. Al Jazeera har netop sendt nedenstående dokumentar der afviser Informations Tobias Havmand!

Se selv hvordan haitianere vender tilbage til det rige og tilstrækkelig, ekstrem frugtbar, landjord, væk fra byerne. Folket og fagforeningerne organiserer selv en ny livsstil på egne og ikke udenlandske udplyndreres premisser!

Se videoen her:
“Haiti–The Politics of Rebuilding”: A Video Report from Avi Lewis of Al Jazeera klik på:
http://www.democracynow.org/2010/2/16/haiti_the_politics_of_rebuilding_a

Det er desværre ikke første gang at Informations udsendte er helt gal på den. I må selv hold øje med verdens mest sofistikerede og sikkert bedste mediedækning af netop Latinamerika.

http://www.democracynow.org

Informations skandaløse "dækning" af Haiti lige nu:

"De jordskælvsramte borgere lever stadig i nødtørftige lejre og vil ikke væk fra byen", men det passer ikke. Al Jazeera har netop sendt nedenstående dokumentar der afviser Informations Tobias Havmand!

Se selv hvordan haitianere vender tilbage til det rige og tilstrækkelig, ekstrem frugtbar, landjord, væk fra byerne. Folket og fagforeningerne organiserer selv en ny livsstil på egne og ikke udenlandske udplyndreres premisser!

Se videoen her:
“Haiti–The Politics of Rebuilding”: A Video Report from Avi Lewis of Al Jazeera klik på:
http://www.democracynow.org/2010/2/16/haiti_the_politics_of_rebuilding_a

Det er desværre ikke første gang at Informations udsendte er helt gal på den. I må selv hold øje med verdens mest sofistikerede og sikkert bedste mediedækning af netop Latinamerika.

http://www.democracynow.org