Læsetid: 4 min.

Kongressen i et øjebliks lammelse

Trods Obamas mange taler om ny tone og tværpolitisk samarbejde, så nåede stemningen i Washington i denne uge et nyt lavpunkt. Spørgsmålet er, om USA's kongres skal forblive i lammelse helt frem til midtvejsvalget i november - og hvem vælgerne i så fald vil straffe for de manglende resultater
Sundhedsreform, finansreform, arbejdsløshedspakke og klimalov er alle midlertidigt blokeret eller kuldsejlet i kongressen, som Obama ikke kan få til samarbejde.

Sundhedsreform, finansreform, arbejdsløshedspakke og klimalov er alle midlertidigt blokeret eller kuldsejlet i kongressen, som Obama ikke kan få til samarbejde.

Chuck Kennedy

22. februar 2010

NEW YORK- Han forsømmer sjældent en chance til at tale om løsninger og politik på tværs af partierne. Men i den forgangne uge var det som om stemningen i USA's kongres udviklede sig omvendt proportionalt med Obamas ihærdige opfordringer.

Det kunne se ud som om Washington i denne uge nåede et nyt lavpunkt - og som om, der næppe bliver udrettet meget, før midtvejsvalget i november.

Både medier, kommentatorer og politikere taler på skift om en 'dysfunktionel' kongres, om 'lammelse' og et politisk system, der er 'i stykker'. Og netop de manglende resultater var også, hvad senator Evan Bayh skød på, da han tirsdag overraskende meddelte, at han ikke genopstiller i staten Indiana.

Bayh er ellers en fremtrædende moderat demokrat, som i fjor var i spil til posten som vicepræsident. Tirsdag trak han sig med en svada:

»Kongressen fungerer ikke, som den skal. Der er for megen partipolitik og ikke nok fremskridt - for megen snæver ideologi og ikke nok praktisk problemløsning. Selv i en tid med enorme udfordringer bliver folkets opgaver ikke løst«, sagde Bayh og tilføjede at han »ikke elsker Washington«.

Onsdag kunne USA's vækstpakke til 787 milliarder dollar fejre et års jubilæum, og Obama forsøgte sammen med vicepræsident Joe Biden ihærdigt at forsvare pakken som en succes - trods en ledighed på pt. 9,7 procent.

Pakken har ifølge Det Hvide Hus skabt eller reddet to mio. jobs, sænket skatten for 95 procent af amerikanerne og frelst nationen fra en ny Depression - men Obama medgav også, at der er lang vej endnu:

»Hvis vi skal være ærlige, så handler en del af kontroverserne om, at trods den ekstraordinære indsats via vækstpakken, så er millioner af amerikanere fortsat uden job. Millioner kæmper for at få enderne til at mødes. Så det føles ikke som en ret meget bedre situation endnu, og det forstår jeg,« sagde han.

Obamas brudte løfter

Den efterfølgende debat var dog præget af netop den splittelse, som Bayh talte om - for alle mente lidet overraskende, hvad de også mente på forhånd: At pakken var for lille, helt forkert sammensat eller en dundrende fiasko. Demokraterne skød på de republikanere, der først var imod og derefter glad tog imod støtte til deres hjemstater. Mens republikanerne skød tilbage på Obamas 'brudte løfter' og 'såkaldte vækststøtte', der ifølge en rapport fra mindretalsleder John Boehner mest handlede om et »chokerende spild af statens penge«.

De fleste økonomer støtter Det Hvide Hus i, at USA formentlig stadig ville befinde sig i recession og endnu større ledighed, var det ikke for vækstpakkens skattelettelser, hjælp til stater og arbejdsløse, investeringer i infrastruktur mm. Flere eksperter mener dog også, at der helt givet har været spild. Og vælgerne? De er langt mere fokuseret på arbejdsløsheden, end på mere eller mindre akademiske diskussioner om, hvorvidt det muligvis kunne være gået endnu værre.

Skjulte skattestigninger

Så kom torsdag, og med den en ny tværpolitisk kommission, som skal give langsigtede bud på at nedbringe USA's hastigt voksende statsgæld. Kommissionen var oprindelig et tværpolitisk lovforslag, men adskillige republikanere endte med at stemme mod deres egen lov i Senatet, så Obama i stedet måtte oprette den per såkaldt executive order.

Nu får kommissionen dog ikke samme rækkevidde og vægt, som hvis den var vedtaget af et politisk flertal, og modstanderne skyder desuden på den som et skalkeskjul for skattestigninger de kommende år.

»Præsidenten og demokraterne leder desperat efter politisk og især republikansk dække, så de kan gå efter de store penge og beskatte middelklassen«, hed det f.eks. i en leder i Wall Street Journal forleden: »Det rette navn for denne øvelse burde være momskommissionen, for moms er det sandsynlige resultat«.

Alt i alt en uge, der fik Biden til at sige til tv-stationen CBS: »Jeg har aldrig set det så dysfunktionelt i Washington«.

Men dysfunktionelt eller ej, så er det stadig helt centralt for Obama at få genstartet samarbejdet, både fordi han har tabt den afgørende stemme i senatet - og endnu mere, fordi det er afgørende for vælgerne. I en måling for New York Times og CBS sagde 75 procent, at de ikke er tilfredse med kongressens arbejde, mens kun 8 procent vil stemme på samme kandidat igen.

Den seneste uge viser dog også, hvor svært det er at tvinge modvillige parter til samarbejde - ikke mindst i et valgår. Og der er ellers nok at tage fat på: Sundhedsreform, finansreform, arbejdsløshedspakke og klimalov er alle midlertidigt blokeret eller kuldsejlet i kongressen. Men i magasinet Economist er der måske hjælp at hente. For selvom: »Washington synes ude af stand til at løse Amerikas dybere problemer«, så er det faktisk ikke tilfældet, mener magasinets lederpanel.

Nobel-vinder og New York Times-skribent Paul Krugman har ellers for nylig sammenlignet USA med det 18. århundreds uregerlige Polen.

James Fallows skriver i magasinet Atlantic at USA's politiske system »i stigende grad ligner en joke«.

Og Tom Friedman, endnu en respekteret skribent for New York Times har oplevet, at der ude i verden nu tales om »politisk ustabilitet« i USA.

The Economist medgiver da også, at Obama er kørt fast, og at USA i stigende grad er polariseret. Systemet kan trænge til reform, og det er klart bedre til at løse akutte end langsigtede problemer - men USA er ikke uregerligt, lyder konklusionen. Derimod er der tale om et »øjebliks lammelse«, ikke et mønster, for kongressen har jo faktisk udrettet ting og f.eks. vedtaget den omfattende vækstpakke. Det er Obamas egen fejl at han ikke har formået at skaffe sig flere republikanske samarbejdspartnere, lyder det.

Og vælgerne? De må så håbe, at det bliver optimisterne, ikke sortseerne, der får ret, for ellers når kongressen næppe ret meget mere end nye skænderier, før midtvejsvalget i november. Og spørgsmålet er så, hvem vælgerne vil straffe til den tid - det regerende parti, der ikke har indfriet sine løfter, eller den nej-sigende opposition.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er imponerende hvor korrupt og ineffektivt det amerikanske politiske system er. I sidste ende er det det amerikanske folk der vil lide under mangel på sygeforsikring og resten of verden der vil lide under mangel på klimalovgivning.

Problemet er ikke at Obama ikke har hjertet på det rigtige sted, men at systemet er så korrupt showet stort set bliver kørt af de store amerikanske firmaer.

Niels-Holger Nielsen

Så er "Udklipsbureauet Louise With" igen på stikkerne. Jeg vil gerne tilbyde Information at lave hendes arbejde for 25% af den løn hun får, og i tillæg grine min røv i laser hele vejen hen i banken. Hvorfor sidder Kragh (og Annegrethe Rasmussen) i Newørk den dag i dag? Så vidt er det altså kommet, at hvad der er godt nok for vores korrumperede tv-aviser af tilsyneladende forskellig observans er også godt nok for Information.

Kunne man forestille sig, at LW en dag gik ud i virkeligheden og stak sin mikrofon op i næsen på de græsrødder og den venstrefløj, som sikrede det hvide hus for den sorte, og spurgte om de føler sig til grin, eller om vi kan forvente, at deres kampangebevægelse, som lovede at fastholde Obama på sine løfter, snart træder i karakter? Et tip: prøv at tage til Vermont og start med et interview med Bill McKibben.

Hvis jeg havde røven fuld af penge, så ville jeg starte en ny avis, Natten kaldet og ansætte Niels Lindvig, Jørgen Steen Nielsen og Jesper Tynell, og give dem frie hænder. For resten af pengene ville jeg ansætte en masse journalistelever, som gerne ville lære hvad det journalistiske håndværk går ud på. En sådan avis burde kunne overleve uden at komme i lommen på annoncørerne - om den så var stencilkopieret!

Forpligter det slet ikke at skilte med en Master of Sience i økonomi? Om så bare fra LSE. Nu var vi lige sluppet af med Mads Quortrup.

Venlig hilsen