Læsetid: 5 min.

Korruptionsplage presser Kinas kommunistparti

Korruptionen diskuteres nu åbent i Kina. Befolkningen beskriver det som landets største problem, og kommunistpartiet søsætter den ene anti-korruptionskampagne efter den anden af frygt for sit greb om magten. Men tiltagene er ineffektive, da partiet insisterer på at have den eksklusive ret til at kontrollere sig selv og sine egne
På store plakater appellerer det kinesiske kommunistparti til borgerne om at opføre sig pænt over for hinanden og naturen. Internt i partiet kan opførslen trænge til mere end en løftet pegefinger, og der er kommet et etisk regelsæt, der under-streger, at embedsmænd og politikere skal holde deres sti ren - blandt andet i forbindelse med korruption og overforbrug.

På store plakater appellerer det kinesiske kommunistparti til borgerne om at opføre sig pænt over for hinanden og naturen. Internt i partiet kan opførslen trænge til mere end en løftet pegefinger, og der er kommet et etisk regelsæt, der under-streger, at embedsmænd og politikere skal holde deres sti ren - blandt andet i forbindelse med korruption og overforbrug.

Goh Chai Hin

1. marts 2010

BEIJING - Zhang Bingjians atelier i udkanten af Beijing er fyldt til randen med portrætmalerier. Fra vægge og opstablinger på gulvet kigger hundredvis af kommunisters malede øjne ud i lokalet. Forevigelsen af deres ansigter er ingen hyldest. De er her som del af »skammens flok«, siger den midaldrende kunstner. Alle er dømt for bedrag og korruption. På siden af malerierne står deres navne, stilling i bureaukratiet, hvor meget de har svindlet for, og straffen de har fået for det - fra degradering til dødsstraf.

Her er nu lidt over 1.000 billeder, og hele det kinesiske system er repræsenteret. Fra lavt rangerende landsbyledere til politiske chefer i de største byer.

»Vi kan fortsætte med at male i det uendelige, hvis systemet ikke ændres,« siger Zhang Bingjian. »Næsten hver dag rapporteres om stadig flere, som kvalificerer sig til samlingen af korrupte, og det voksende antal malerier illustrerer, at råddenskaben stikker dybt.«

Tidligere ville Zhang Bingjian være kommet i store politiske problemer for at beskæftige sig med så betændt et emne. Men faren er mindre nu, håber han, da de enorme korruptionsproblemer inden for kommunistpartiets rækker ikke længere er tabu. Kinas medier beskriver den ene skandale efter den anden. Og præsident Hu Jintao erkender, at bekæmpelsen af korruption er et spørgsmål om liv og død for regimet.

Inden for de sidste uger er alarmklokkerne begyndt at ringe med stadig større intensitet. Den seneste advarsel kom sidste måned i tidsskriftet Qiushi, eller 'søg sandheden', som er kommunistpartiets egen publikation: »Hvis korruptionen ikke effektivt standses, så kan partiet tabe befolkningens støtte og derefter den politiske magt.«

Overlegen moral

Erkendelsen alene har dog ikke fået bugt med det voksende problem. Men i et tegn på, at kampen mod korruption optrappes, har Beijing inden for den seneste tid meldt ud med adskillige tiltag og kampagner for at genetablere det, som præsident Hu beskriver som partiets »overlegne moral«.

I sidste uge kom partiet med et etisk regelsæt med 52 påbud til embedsmænd og kadre. De får bl.a. at vide, at de ikke må modtage pengegaver, bruge overflødigt mange offentlige midler på køretøjer, nye kontorbygninger og underholdning. De må ikke holde store bryllupper eller begravelser eller bruge deres indflydelse til at hjælpe familie og venner.

»Regelsættet er vigtigt for at fremme kampen mod korruption og opbygge en pletfri regering«, lyder det fra kommunistpartiets centralkomite.

Spørgsmålet er, om det vil have en effekt. Det er langt fra første gang partiet kommer med sådanne påbud til sine medlemmer. De udgør i stedet en alibi-kamp mod korruption, da regeringen ikke samtidig iværksætter de gennemgribende reformer, der er nødvendige for at komme problemet til livs, mener juraprofessor He Weifang.

»Det er positivt, at kommunistpartiet er blevet åben omkring problemet. Men der er fortsat ingen uafhængige domstole til at straffe de korrupte, da de er kontrolleret af partiet. Og der er ingen demokratiske processer, som giver befolkningen mulighed for at skille sig af med de korrupte ledere,« siger He Weifang, som selv er medlem af partiet.

»Kommunistpartiet insisterer på at have den eksklusive ret til at kontrollere sig selv og sine egne. Den opskrift er slået fejl hidtil og vil fortsætte med at være utilstrækkelig.«

Myg og fluer

Da daværende leder Deng Xiaoping i slutningen af 1970'erne startede liberaliseringen af planøkonomien for at sætte gang i væksten, sagde han: »Mens vi åbner vinduerne og lader frisk luft komme ind, så vil myg og fluer måske også blive lukket ind.«

Profetien holdt stik. Økonomiske reformer og vækst, koblet sammen med statens fortsatte store indflydelse på økonomien og manglende kontrolinstanser, har skabt grobund for spredning af korruptionens insekter.

Ifølge det nationale revisionskontor begik kinesiske embedsmænd underslæb for omkring 200 mia. kr. i de første 11 måneder af 2009. Samtidig siger regeringen, at 106.000 embedsmænd blev fundet skyldige i korruption sidste år, og antallet af regeringsfolk, der er blevet taget i korruption for mere en million yuan (ca. 750.000 kr.) steg i 2009 med 19 procent i forhold til året før.

I januar oplyste regeringen, at gennem de seneste tre årtier er 4.000 korrupte embedsmænd flygtet fra Kina med i alt 50 mia. dollar i ulovligt tilranede offentlige midler. Men det tal er i virkeligheden mere end seks år gammelt, hvilket selvfølgelig betyder, at tallet skal justeres, og uden tvivl kraftigt opad.

Helt til toppen

I partiet har der længe været intern modstand mod en hårdere korruptionskamp, da det netop er partimedlemmerne, som selv er indblandet i korruptionen.

Som Shi Yinhong, en professor fra Folkets Universitet, siger: »Korruptionen findes i hele systemet og går hele vejen til toppen.«

Korruptionen trives, fordi forholdsvist lavt betalte embedsmænd besidder enorm magt over statens ressourcer. Prisen på ejendom og den statsejede jord stiger voldsomt, hvilket giver embedsmændene mulighed for at score penge fra entreprenører, som er villige til at betale kæmpe summer under bordet til gengæld for billig jord. Korruptionen er koncentreret i sektorer, hvor staten spiller en stor rolle, som i infrastrukturprojekter, fast ejendom og finansservice.

Et studie fra 2007 af amerikanske Carnegie Endowment of International Peace vurderer, at korruptionen årligt koster Kina det, der svarer til tre procent af BNP. Minxin Pei, en forsker, der fra USA har fokuseret på korruption i Kina, har tidligere påvist, at omkring 10 procent af statens investeringer bruges til bestikkelse eller simpelthen stjæles af embedsmænd, når de filtreres ned gennem systemet.

Og selv om korruption kan straffes med henrettelse i Kina, har det endnu ikke vist sig at være et effektiv afskrækkelsesmiddel.

Tveægget sværd

Regeringen påstår dog, at det stigende antal embedsmænd, der straffes for korruption, beviser, at dens tiltag virker. Kinas statskontrollerede medier, der i vid udstrækning får lov til at dække korruptionsskandaler, taler nu om en »kamp mod korruption uden historisk sidestykke«.

Men det store fokus på korruptionen er et tveægget sværd for regeringen. På den ene side viser den, at der gøres noget ved problemet. På den anden får befolkningen - de 95 procent af den, der ikke er en del af systemet, og som i sidste ende betaler for korruptionen - øjnene op for, hvor stort problemet i virkeligheden er. Offentlige afsløringer af korruption fører til vredesudbrud på internettet og til tider gadeprotester.

»Lederne forsøger at vise befolkningen, at de problemer, der eksisterer, bliver afsløret og effektivt bragt under kontrol,« siger juraprofessoren He Weifang. »Men kineserne er ikke dumme. De kan godt se, at korruptionen er løbet løbsk.«

Spørgeundersøgelser fortæller netop, at befolkningen ikke mener, regeringens kamp mod korruption har opnået tilstrækkelig succes.

En undersøgelse foretaget af Folkets Dagblad, kommunistpartiets eget talerør, viser, at frem mod den årlige parlamentssamling i starten af denne måned er korruption det største problem i kinesernes øjne. Det er tredje år i træk, at det problem ligger i top, foran det voksende skel mellem rig og fattig, stigende ejendomspriser og bekymring over sundhedssystemet, pensioner og uddannelsesmuligheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu