Læsetid: 6 min.

Kreml hævner sig på oligarkerne

Mikhail Khodorkovskijs farceagtige anden bedrageriretssag har allerede varet i næsten et år - hans største 'forbrydelse' er dog at have krydset Vladimir Putins planer
Khodorkovskij (t.h.), der engang var Ruslands rigeste mand, er kommet på tværs af systemet. Han bliver nu trukket gennem en så langtrukken og farceagtig retsforfølgelse, at befolkningen snart har glemt, at også Khodorkovskij var en oligark, der ragede til sig, mens andre sultede.

Khodorkovskij (t.h.), der engang var Ruslands rigeste mand, er kommet på tværs af systemet. Han bliver nu trukket gennem en så langtrukken og farceagtig retsforfølgelse, at befolkningen snart har glemt, at også Khodorkovskij var en oligark, der ragede til sig, mens andre sultede.

Shemetov Maxim

2. februar 2010

MOSKVA - På anden sal i et lurvet retslokale i det centrale Moskva - en stank af stegte kartofler hænger i trappeopgangen, og gulvet er vådt og beskidt af sne fra støvlerne - må Ruslands mest berømte fanger udstå endnu en dag i deres tilsyneladende uendelige retssag.

Mikhail Khodorkovskij, som engang var Ruslands rigeste mand, og hans tidligere forretningspartner Platon Lebedev føres hver dag fra deres varetægtsceller i Moskvas berygtede Matrosskaja Tisjina-fængsel og køres til retssalen i politibil.

Skønt Khodorkovskij allerede er idømt otte års fængsel, gennemlever han nu sin anden retssag, der i vide kredse afvises som en endnu større en farce end den første. Den vil med stor sandsynlighed udmunde i en dom, som lægger en yderligere årrække til hans fængselsstraf, således at denne kommer op på over to årtier.

Retssalen er en øvelse i det absurde, der er som hentet direkte fra siderne i en Gogol- eller Kafka-roman. De to tiltalte sidder bag et skudsikkert glasbur, der bærer tilnavnet 'Akvariet'. En bænk med seks forsvarsadvokater står over for en trio bestående af anklagere, der i deres marineblå uniformer ligner billetkonduktører på et tog. Enorme bjerge af dokumenter flyder overalt.

Putin i vidneskranken

Dommeren, som forestår sagsforløbet, siddende foran det russiske flag, ser ud til at kede sig bravt, hvilket ikke kan undre. Processen tog sin begyndelse i marts sidste år, og ingen ved, hvornår den bliver færdig.

Anklagemyndigheden ønsker at indkalde 250 vidner, men indtil videre er kun 40 afhørt. Herefter vil det være op til forsvaret, som har erklæret, at det på sin side vil indkalde højtrangerede russiske regeringsembedsmænd, herunder den siddende premierminister, Vladimir Putin, til afhøring i vidneskranken.

Hertil kommer, at de allerede har været igennem alt dette før. Efter at være arresteret i 2003, blev Khodorkovskij idømt ni års fængsel i 2005.

En straf, der senere blev nedsat til otte, og som han - indtil den nye retssag begyndte - måtte sone tusindvis af kilometer fra Moskva, et sted på Sibiriens øde vidder.

Brød spillets regler

Dommen mod ham blev i vidt omfang set som et budskab fra Putin, den daværende præsident: Khodorkovskij skulle straffes for at have overtrådt en mundtlig aftale, som præsidenten indgik med Ruslands rigeste mænd, de såkaldte oligarker, da han tiltrådte i 2000. Disse styrtende rige forretningsmænd fik lov til at beholde deres enorme økonomiske gevinster fra de tumultagtige 1990'er-privatiseringer imod til gengæld at holde sig ude af politik.

Khodorkovskij var den mest succesfulde af disse oligarker. Sin formue var han allerede begyndt at grundlægge i Komsomol, den kommunistiske ungdomsliga, og fra slutningen af 1990'erne kom han til at stå i spidsen for Yukos, Ruslands største og rigeste olieselskab. Han omgav sig aldrig med den obskøne og prangende udstilling af rigdom, som andre oligarker såsom Roman Abramovich blev så berygtede for. Især i de tidlige år gjorde han en langt mere beskeden fremtoning, iført nørdede briller og tykke cardigans. Men så begyndte han at bryde spillets regler og finansiere oppositionens politiske grupper - og det kom han til at betale prisen for.

Til skræk og advarsel

Yukos blev splittet op, og de fleste af selskabets aktiver blev bortauktioneret og endte under kontrol af det statsejede selskab Rosneft, som stod under ledelse af Igor Setjin, en mystisk skikkelse fra Kreml, som stod tæt på Putin og mentes at anføre en klan af hardlinere inden for den russiske elite. Khodorkovskij blev kendt skyldig i bedrageri og skatteunddragelse og idømt otte års fængsel. Budskabet var klart og tydeligt - 'forsøg ikke at gå imod Kreml!'.

Det er almindeligt anerkendt, at det var vanskeligt at blive rig i løbet af 1990'erne ved at holde sig helt inden for lovens grænser, og de fleste af de øvrige oligarker kunne sagtens være dømt for lignende forbrydelser, hvis den politiske vilje til at stille dem for retten havde været til stede. Khodorkovskij blev skræmmeeksemplet på, hvad der sker, hvis man bryder de stiltiende aftaler med Kreml.

Men selv om otte år virkede som en lang straf, så tikkede de hurtigt ned. Forskellige grunde blev fremført for at sikre, at Khodorkovskij blev nægtet prøveløsladelse, herunder en reprimande for at have begivet sig ud på vandring i fængselsgården med hænderne i den forkerte stilling. På et tidspunkt trådte sågar en medfange frem og hævdede på, at den tidligere Yukos-chef havde overfaldet ham seksuelt - en anklage, som blev afvist som absurd af selv Ruslands meget føjelige retssystem.

Myndighederne har insisteret på, at begge retssager er blevet rejst ud fra rent juridiske grunde, mens Khodorkovskijs støtter har sagt, at den anden retssag alene er indledt på grund af frygt for, hvad der ville ske, hvis han bliver løsladt.

Den måde, hvorpå Khodorkovskijs PR-team og hans omfattende hold af udenlandske tilhængere fremstiller ham - i hovedsagen som et emblem på god regeringsførelse og en filantrop, der pådrog sig et grusomt regimes vrede - vækker kun lille genklang blandt almindelige russere. De opfatter oligarker - herunder dem, der stadig nyder Kremls nåde - som lidet andet end opportunister, der berøvede landet for dets rigdomme på et tidspunkt, hvor de fleste mennesker gik og sultede.

Politisk trussel

Men bekymringen i Ruslands herskende elite er, at Khodorkovskijs lange tid i fængsel har potentiale til at give ham, hvad ingen af de øvrige milliardærer, som skabte sig deres formuer i 1990'erne, har - moralsk troværdighed i den russiske befolkning.

»For hvert år der går, bliver han set stadig mindre som en tyvagtig oligark og stadig mere som et potentielt politisk alternativ,« siger Dimitrij Oresjkin, en politisk analytiker fra Moskva.

Khodorkovskij er blevet en aktiv kommentator af begivenhederne i Rusland, trods sin placering bag tremmer. Han vandt for nylig en litterær pris for en række breve, som han udvekslede med vinderen af den russiske Booker-pris, Lyudmila Ulitskaja, og en brevveksling med bestsellerforfatteren Boris Akunin er også blevet offentliggjort.

I sidste uge offentliggjorde han en lang artikel i en amerikansk avis, hvori han begræd den retning, det moderne Rusland udvikler sig i og advarede om, at uden politiske reformer ville landet styre mod sammenbrud.

»Der er meget lille chance for en 'ikke skyldig'-dom,« siger Oresjkin om retsprocessen. »Det handler om hævn, det handler at give andre forretningsfolk en lærestreg, og det handler om frygt for, at han skal blive en samlingsskikkelse for oppositionen, hvis han bliver frigivet.«

Dimitrij Medvedev, som overtog præsidentposten fra Putin i 2008 og selv er advokatuddannet, har lovet at reformere landets retssystem. Men iagttagere i Moskva siger, at han - hvis det altså var det han ville - vil være ude af stand til at gå imod Putins og systemets vilje og få Khodorkovskij løsladt.

Tiltalte morer sig

Tilbage i retssalen begyndte i sidste uge afhøringen af Alexei Golubovitj, en tidligere topchef i Yukos indkaldt af anklagemyndigheden til at vidne mod sin gamle chef.

»Denne retssag er helt paradoksal,« siger den ledende forsvarsadvokat, Vadim Klyuvgant. »Ofte ender anklagerens vidner med at vidne til fordel for os. Meget af det, Golubovitj sagde, har været til stor nytte for forsvaret.«

Fredag blev Golubovitj direkte udspurgt af Lebedevs inde fra 'Akvariet'. Vidnet var synligt utilpas og besvarede de fleste spørgsmål med, at han ikke vidste eller ikke kunne huske det. Efter flere mumlende svar fór Lebedev op med et triumferende blik i sine øjne. »Er du klar over, hvad du netop har indrømmet?«, spurgte han vidnet, hvad der udløste latterfnis blandt fra publikum. Enhver påstand fra Golubovitj om, at han ikke kunne huske noget, blev mødt med et mørkt og sarkastisk 'ser man det'.

Lebedev syntes at more sig kongeligt, måske fordi han endelig fik chance for at strække sit intellekt, der var blevet nægtet mental motion under de mange kedelige fængselsår. Khodorkovskij grinede også med fra tid til anden, og anklagerne sprang undertiden op for at gøre indsigelse.

Retssagen ventes at fortsætte i mindst et år, og selv normalt systemloyale figurer har givet udtryk for, at det er uklogt at køre denne anden sag mod Khodorkovskij på et lignende anklageskrift. Men behovet for at holde ham indespærret vejer tungt.

»Det kan forklares ud fra simpel stalinistisk banditlogik,« >siger Oresjkin: »Det handler om, hvem der er stærkest. Myndighederne mener, at hvis de frigiver ham, vil dette ikke være at udvise medmenneskelighed eller overbærenhed, Det vil være at udvise svaghed. Og det er uacceptabelt.«

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stanley Opmann

USA købte Rusland bankerot igennem en gruppe oligarker der fik milliarder for at handle landets rigdomme med førstnævnte. Svineri. Som hele det tyvende århundredes historie. Og 90 % af menneskene har ingen anelse om hvad der er foregået. Resten af os kan kun gætte, men vi ved da i det mindste at den officielle historie er løgn og propaganda fra ende til anden...