Læsetid: 2 min.

Kvindelige selvmordsbombere er et dilemma for al-Qaeda

Selvmordsangrebet i Bagdad først på måneden har vakt fornyet debat om brugen af kvinder som selvmordsbombere - al-Qaeda ville aldrig sanktionere den slags, mener Aywan al-Zawihiris gamle cellekammerat
Pilgrimsruten til Karbala, hvor en kvindelig selvmordsbomber dæbte 41 1 februar.

Pilgrimsruten til Karbala, hvor en kvindelig selvmordsbomber dæbte 41 1 februar.

Saad Shalash

18. februar 2010

»Al-Qaeda vil aldrig bruge kvinder som selvmordsbombere ved frontlinjen i deres hellige krig,« siger Montasser al-Zayat til Information. Han har været advokat for flere medlemmer af den islamistiske kampgruppe og har selv tilbragt tre år i et egyptisk fængsel sammen med Ayman al-Zawahiri, Osama bin Ladens vigtigste ideologiske rådgiver og al-Qaedas nummer to, anklaget for at have haft forbindelse til bagmændene bag drabet på Egyptens præsident, Anwar Sadat i 1980.

Gruppen - og andre gruper, der associerer sig med al Qaeda - er ellers i de seneste år blevet kædet sammen med et stigende antal aktioner fra kvindelige selvmordsbombere. Sidst i Irak i starten af februar, da en kvindelig selvmordsbomber dræbte 41 pilgrimme i udkanten af Bagdad

Men ifølge al-Zayat er der ingen tvivl om gruppens modvilje mod fænomente. Den modvilje udspringer af gruppens ideologi: »Kvinders plads er i hjemmet og deres rolle er husholdning og børneopdragelse. Muslimske kvinder skal ikke være krigere.«

Politi spreder rygter

Rygtet om Iraks kvindelige selvmordsbombere må være lanceret af de irakiske sikkerhedsstyrker, mener al-Zayat. Målet skulle ifølge ham være at skabe forøget opmærksomhed, ikke mindst hos de amerikanske allierede, om selvmordsterrorismens problem for derved at få øget finansiering til deres krig imod al-Qaeda.

Men al-Zayats vurdering modsiges af irakiske iagttagere, som tværtimod føler sig overbevist om, at al-Qaeda nu er begyndt at bruge kvinder til gruppens selvmordsbombeaktioner.

Mohamed Fauek, en journalist fra den irakiske del af Kurdistan, siger således: »Den øgede brug af kvindelige selvmordsbombere sker for at omgå det amerikanske militærs massive sikkerhedsforanstaltninger. Førhen var næsten alle selvmordsbombere mænd, men kvinder har lettere ved at passere ubemærket, fordi sikkerhedsfolkenes opmærksomhed næsten udelukkende retter sig imod formodede mandlige terrorister.«

»Og så har de irakiske myndigheder ikke uddannet tilstrækkeligt mange kvindelige politibetjente til at varetage kropsvisitering af kvinder, der passerer kontrolposter,« tilføjer Fauek.

Masser af frivillige

Den irakiske journalist forklarer, at kvinder generelt pådrager sig mindre mistænksomhed, ligesom deres klædestil med løst siddende og tilhyllende tøj gør det oplagt for dem at medføre skulte sprængsladninger. »Fordi man i mindre grad venter sig vold fra kvinder, slipper de typisk med at gennemgå mere afslappede sikkerhedsrutiner,« siger han

Samtidig er der tilsyneladende nok af frivillige. »Situationen er fortvivlende for mange irakiske kvinder. Hundredtusindvis er enker, hundredtusindvis har mistet deres børn. Mange har mistet deres arbejde eller har måttet opgive deres uddannelse og kan ikke forsørge sig selv. De fleste kvinder i Irak bruger næsten alle deres kræfter på bare at skaffe mad nok og rent vand til deres familiers overlevelse,« siger Hadel Hazem, der leder den islamiske nødhjælpsorganisation Køn og Familie, over telefonen fra sit kontor i Bagdad.

»Unge kvinder, som er blevet voldtaget eller har mistet deres mand eller børn under krigene, er desto mere tilbøjelige til at blive selvmordsbombere. De ser det som en udvej, hvor de kan genoprette deres ære og samtidig tage hævn,« siger Hadel Hazem.

»Samtidig udspringer ønsket om at blive martyr fra kvinders generelt marginaliserede stilling i de mellemøstlige samfund,« understreger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels østergård

Ja, det måtte jo komme.
Selv Aywan al-Zawahiri er blevet mere blød og menneskelig med årene og støtter nu kønnenes ligestilling.

Casper Jacobsen

Interessant og relevant artikel. Dog vil jeg våge den påstand, at de kvindelige selvmordsbomberes motiv kan være det samme som mændenes: Politisk. Fordi man er kvinde og fra et mellemøstligt og/eller muslimsk samfund, er det ikke ensbetydende med, at man bliver "brugt", er marginaliseret eller på anden måde er tvunget til at sprænge sig og civile i luften. Som det ofte tages for givet i forbindelse med artikler og undersøgelser af mandlige selvmordsbombere, kan kvinder rent faktisk også have politiske (og religiøse) ståsteder og føle, at der er (politiske) kampe, der skal kæmpes. Uanset midlet. I mit speciale har jeg skrevet meget mere om dette:

http://bibliotek.dk/vis.php?base=&field1=lfc&term1=Liebmann%20Louise%20Lund

Til faktaboksen kan det endvidere tilføjes, at 10 kvindelige palæstinensiske selvmordsbombere fra 2002 og frem til 2006 har spillet en blodig rolle i Israel/Palæstina-konflikten.

Hilsen

Louise, cand.mag. i religion og ph.d-stipendiat på Afdeling for Religionshistorie, KU.

Claes Pedersen

Til Luise Liebmann.

Nu kunne det so vare interresant at hore disse kvinders tanker minutter op til deres handling, samt deres tanker og overvejelser og folelser efter de har udfort handlingerne,Men det mo sto hen i det udvise.

Samt er en ting sikkert mennesker der for andre til udfore disse handlinger er ordentlige svare at fore en samtale med, og skal nok mere ses som de mennesker de er med en nekrofil personligheds stryktur, skabt i en religion der evner samtalen mennesker imellem og en plads til den sunde fornuft og logien.

Men mon ikke Islam dor som religion med tiden, og bliver en religion som andre der hore den menneskelige historie til.