Mål og midler hænger ikke sammen i klimaaftalen

Verdens store CO2-udledere udstiller nu deres dobbelte standarder. I går aftes færdiggjorde FN's klimasekretariat listen over de i alt 55 lande, der ved udløbet af den 'bløde' deadline har tilsluttet sig Copenhagen Accord, klimaaftalen fra COP15 i december...
Godt 50 FN-lande har forpligtet sig på klimaaftalen fra København, men midlerne hænger ikke sammen med målet. På billedet ses 
 en snemandsdemonstration i Berlin 22. januar med budskabet: 'Hjælp, jeg smelter'.

Godt 50 FN-lande har forpligtet sig på klimaaftalen fra København, men midlerne hænger ikke sammen med målet. På billedet ses
en snemandsdemonstration i Berlin 22. januar med budskabet: 'Hjælp, jeg smelter'.

Fabrizio Bensch
2. februar 2010

Verdens store CO2-udledere udstiller nu deres dobbelte standarder. I går aftes færdiggjorde FN's klimasekretariat listen over de i alt 55 lande, der ved udløbet af den 'bløde' deadline har tilsluttet sig Copenhagen Accord, klimaaftalen fra COP15 i december. Sammen med underskrifterne har de fleste af landene indleveret deres nationale klimaambitioner i form af mål for CO2-reduktion i 2020. Og hvor landene med Copenhagen Accord nu skriver under på, at den globale temperaturstigning skal holdes under to grader, så fortæller summen af deres klimamål, at verden i virkeligheden bevæger sig mod en opvarmning på over tre grader.

Med de indleverede klimamål vil det heller ikke være muligt at sikre det stop for CO2-udledningernes vækst inden 2015, som FN's klimapanel IPCC peger på som én forudsætning for at blive under de to grader.

»Denne situation sætter alvorligt spørgsmålstegn ved, om verden og menneskeheden er rede og villig til at handle på kritiske punkter, der kræver markante ændringer i måden, vi producerer og forbruger på,« skriver formanden for IPCC, Rajendra Pachauri, i en kommentar til den aktuelle aftalestatus i den indiske avis The Hindu.

Maldiverne ambitiøse

Først sidst på aftenen i går fik klimasekretariatet i Bonn den formelle tilslutning fra Indien og Brasilien, der var ventet før FN ville offentliggøre det endelige antal underskrivere. Dermed har 55 af verdens 193 lande - svarende til 78 pct. af CO2-udledningerne - skrevet under på aftalen. Samtlige 27 EU-lande har skrevet under.

Og stort set alle store lande gentager de CO2-mål, de luftede før og under COP15.

• USA vil - forudsat senere godkendelse i Kongressen - reducere sine udledninger i 2020 med fire pct. i forhold til 1990-niveauet.

• EU vil reducere med 20 pct. og kun gå til 30 pct., hvis andre lande forpligter sig tilsvarende.

• Japan vil reducere med 25 pct. - dog forudsat at USA og Kina også påtager sig ambitiøse mål.

• Australien vil reducere med tre pct. og gå til 23, hvis det globale ambitionsniveau bliver tilsvarende højt.

• New Zealand vil skære udledningerne med 10 pct. eller med 20, hvis det sker som del af en global aftale, der kan sikre to graders- målet.

• Canada er i dag langt over udledningsniveauet fra 1990 og vil i 2020 have lov at udlede tre pct. mere end i 1990.

• Norge er det mest ambitiøse i-land med et løfte om 30 pct. CO2-reduktion i 2020 og hele 40 pct. som del af en ambitiøs global aftale.

Blandt u-landene gentager Kina, at man vil reducere CO2-udledningen pr. produceret økonomisk enhed, så økonomiens 'CO2-intensitet' i 2020 bliver 40-45 pct. mindre end ved ureguleret vækst. Det svarer til, at de samlede udledninger i Kina bliver 13 pct. lavere, end de ellers ville have været - men stadig højere end i dag.

• Indien vil tilsvarende reducere CO2-intensiteten med 20-25 pct., svarende til at udledningerne i 2020 bliver 9-19 pct. mindre end ellers forventet, men højere end nu.

• Sydafrika vil bremse udledningernes vækst, så de i 2020 bliver 34 pct. mindre end ventet.

• Brasilien vil reducere med 36-39 pct. i forhold til en ureguleret udvikling.

• Sydkoreas mål, opgjort på samme måde, er 30 pct.

• Mest ambitiøs af alle nationer er også en af de allermest udsatte: Den lavtliggende ø-stat Maldiverne der vil skære sin udledninger med 100 pct. og således blive CO2-neutral inden 2020.

»Klimaforandringerne truer os alle. Handler vi ikke nu, mister vi regnskovene, vi mister koralrevene, og vi mister potentielt selve den menneskelige civilisation,« skriver Maldivernes udenrigsminister, Ahmed Shaheed, i følgebrevet til FN's klimasekretariat.

Langt fra målet

Trods Maldivernes ambitionsniveau er det imidlertid nu en kendsgerning, at summen af de afgivne klimaløfter langt fra vil kunne sikre målet i Copenhagen Accord om højst to graders opvarmning.

»Med det vi ser netop nu, er vi langt fra to grader,« siger Niklas Höhne, energi- og klimadirektør i konsulentvirksomheden Ecofys. Sammen med analysegruppen Climate Analytics har Ecofys beregnet 3,5 grader som den sandsynlige temperaturstigning med de klimaambitioner, landene meldte i København og nu gentager. Og lagt sammen svarer i-landenes klimamål ifølge Höhne til en reduktion af udledningerne i 2020 på 11-19 pct., markant mindre end de 25-40 pct., som ifølge IPCC skal til for at blive under de to grader.

»Det er en stor skuffelse efter København, at presset for at respektere de to grader ikke længere er til stede. Hvad vi har tilbage er et folkeligt pres for en større indsats,« siger Niklas Höhne til Reuters.

De store udledere siger altså ét med deres tilslutning til København-aftalen og forpligter sig på noget andet og markant mindre ambitiøst med deres nationale CO2-mål.

Spørgsmålet er, om landene inden næste klimatopmøde i Mexico i november-december kan presses til at skærpe målene som del af en ny, forpligtende klimaaftale. Chefen for FN's klimasekretariat, Yvo de Boer, er usikker på, om en aftale er mulig i Mexico.

»En af lektierne fra København var, at man ikke skal forcere tingene. Man må bruge den tid, der skal til for at opnå alle landes fulde engagement og sikre, at folk er trygge ved, hvad det er, der aftales,« siger Yvo de Boer til Reuters med henvisning til mange u-landes mistillid til beslutningsprocessen på COP15.

Dropper forventninger

Også den danske klima- og energiminister, Lykke Friis, advarer mod for høje forventninger. Hvor forgængeren Connie Hedegaard op til COP15 sagde 'nu eller aldrig', siger Lykke Friis, belært af erfaringen fra København: »Realisme, realisme, realisme.«

Greenpeace kritiserer, hvad man ser som de Boers og Friis' tagen presset af landene ved at lade det flyde, hvor langt man kan nå i Mexico.

»Vi finder det meget problematisk, at chefen for FN's klimaforhandlinger og formanden for FN's klimaforhandlinger allerede er i gang med at sænke forventningerne. Det kan ende med at blive en selvopfyldende profeti. I Greenpeace fastholder vi, at en retfærdig, ambitiøs og juridisk bindende aftale kan blive afsluttet senere i år i Mexico,« siger Kumi Naidoo, generalsekretær for Greenpeace International.

Andre finder den forhåbning urealistisk.

»Jeg er ligeglad, om det kommer fra ministre eller ngo'er, men hvis de mener, at vi kan opnå en underskrevet, juridisk aftale i Mexico i november, så tror jeg ikke på det,« siger Europarådets klimarapportør, tidligere britisk vicepremierminister John Prescott til The Guardian.

Samme melding kommer fra klimachef ved det britiske Institute for Public Policy Research, Simon Retallack:

»Vi er nødt til at være ærlige og erkende, at de nationale politiske betingelser i de vigtigste lande bare ikke var befordrende for en aftale i København, og at de om noget er blevet forværret siden.«

Og Tom Burke, leder af miljøtænketanken E3G:

»Tænk på perioden mellem (klimatopmødet i 2007 på) Bali og København som historiens dyreste politiske læreproces. Det vil tage tid at fordøje hele lektien derfra, men når vi i fællesskab har gjort det, vil vi indse, at vi stort set er tilbage ved start - men i et meget værre klima.«

Bundlinjen er, at verden med landenes aktuelle meldinger til FN bevæger sig mod en temperaturstigning betydeligt over den grænse på to grader, som samme lande nu har forpligtet sig til at respektere. Og dermed mod alvorlige klimaforandringer. Hvis altså ikke nye strategier og markante kursændringer viser sig mulige.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Markus Lund

Forhåbentlig kan den verdenskrig ændres til en verdensrevolution, så det ikke længere er banal nationalisme, vækst og profit der dikterer dagsordenen i international politik.

anbefalede denne kommentar