Nyhed
Læsetid: 4 min.

Nedturen har stadig fat i hr. og fru Amerika

Ledigheden faldt i januar, men alligevel blev 20.000 amerikanere fyret i perioden. Det skyldes formentlig, at de ledige helt opgiver arbejdsmarkedet. For selv om USA's vækst igen er på vej op, er der stadig depression ude i de mange hjem. Samtidig har Obama ikke længere superflertal på 60 i Senatet, så det er svært at se, hvor bedre tider skal komme fra
15 millioner er i dag ledige i USA, og det svarer til 9,5 pct. af arbejdsstyrken. Hundreder af arbejdsløse står her i kø for at komme ind til en selvhjælps- messe i Florida, hvor de skal lære at styrke deres kompetencer, skrive bedre ansøgninger og sælge sig selv bedre ved evt. jobsamtaler.

15 millioner er i dag ledige i USA, og det svarer til 9,5 pct. af arbejdsstyrken. Hundreder af arbejdsløse står her i kø for at komme ind til en selvhjælps- messe i Florida, hvor de skal lære at styrke deres kompetencer, skrive bedre ansøgninger og sælge sig selv bedre ved evt. jobsamtaler.

Getty Images

Udland
6. februar 2010

NEW YORK - Man skulle tro, det var godt nyt for Obama og hans økonomiske team: Ledigheden faldt i januar fra 10 til 9,7 pct., forlød det fra USA's arbejdsministerium i går.

Men nej, det var faktisk et varsel om flere problemer. For samtidig forsvandt yderligere 20.000 job fra økonomien, og derfor må faldet formentlig forklares med, at godt en mio. ledige amerikanere helt har opgivet at finde t nyt arbejde.

Skulle der senere på året vise sig tegn på bedring og nye ansættelser, så vil ledigheden formentlig stige igen, når husmødre, ældre og andre i jobmarkedets grænseland vender tilbage til køen og begynder at søge.

Selv et faldende ledighedstal kan altså være en dårlig nyhed, også fordi tallet er baseret på en rundringning til husstande, som kan være præget af usikkerhed, mens antallet af mistede/vundne stillinger er baseret på virksomhedsdata og betragtes som mere sikkert. Økonomerne havde på forhånd regnet med en lille vækst i antallet af job, men fik altså et nyt minus i stedet.

15 mio. arbejdsløse

I alt har USA's økonomi mistet ca. 8,4 millioner job, siden recessionen begyndte, og ca. 15 millioner amerikanere er nu ledige.

Flugten fra arbejdsmarkedet vidner om, hvor stor en rolle psykologien spiller i den krise, som USA håber at lægge bag sig. Økonomien voksede med 5,7 pct. i fjerde kvartal af 09, men der blev alligevel både færre job og færre jobsøgende.

Når de ledige opgiver at søge job, må mange af dem spare i hverdagen i stedet for. Det bremser forbruget og giver bekymring hos virksomhederne - og endnu flere fyringer, som så igen skaber bekymring hos hr. og fru Amerika og får dem til at spare. I fjor lød Obamas strategi i korte træk sådan her: Afbød det værste af nedturen med en offentlig vækstpakke til 787 mia. dollar, krydse fingre for at jobmarkedet vender hurtigt, og derefter skrue ned for det ivrige offentlige forbrug igen i takt med at den private optimisme breder sig.

Sejlivet nedtur

Der var da også enkelte positive tegn i gårsdagens jobtal: Arbejdsugen blev lidt længere, timelønnen steg en smule, og der blev flere vikaransatte i januar - alle tegn på, at man er på vej ud af mørket. Selv sagde Obama i aftes, at tallene »giver grund til håb, men ikke jubel« og gentog sin nærmest daglige opfordring til Kongressen om hurtig handling, f.eks. i form af skatterabat til små virksomheder.

Problemet er bare, at når jobkurven endelig begynder at pege opad, måske i løbet af de kommende måneder, så vil den formentlig være mere flad end stejl.

Både Det Hvide Hus og centralbanken Federal Reserve regner med, at ledigheden vil ligge over ni pct. i det meste af 2010. Det samme spår en kreds af førende økonomer i en rundspørge fra finansfirmaet Bloomberg.

Nedturen har altså vist sig mere sejlivet, end både Det Hvide Hus og analytikerne regnede med i fjor. Nu er det politiske vindue for nye vækstpakker lukket - mange af de vigtige midtervælgere er tværtimod bekymret for den galopperende gæld.

Og dertil kommer senator Scott Brown fra Massachusetts, som netop har aflagt ed i Senatet og gjort en ende på demokraternes såkaldte superflertal - så selv Obamas jobpakke til ca. 100 mia. dollar nu kan få svært ved at klare sig.

Heller ikke når det gælder sundhedsreform, er der nogen løsning i sigte. Og heller ikke når det gælder andre reformer, der kan nedbringe gælden de kommende år.

USA ser ud til at være havnet i en negativ spiral, hvor alle er nedtrykte, bekymrede og forsøger at spare samtidig - så ingen derfor sparer noget. Frygten er, at hr. og fru Amerika nu oplever, hvordan en såkaldt jobless recovery (en optur uden jobvækst) føles i praksis.

Eller som Obamas toprådgiver Larry Summers sagde i Davos i sidste uge: »En teknisk optur, men en menneskelig nedtur«.

Nobelpristager i økonomi Paul Krugman stillede skarpt på et helt centralt problem - næsten profetisk desværre - da han udgav sin seneste bog i fjor:

»Første spørgsmål er: Hvordan reagerer vi på krisen her og nu og forhindrer, at den udvikler sig til 1930'ernes depression - version 2.0? Dér har vi en ret klar idé om, hvad der skal til. Vi ved, at en aggressiv penge- og finanspolitik virker,« sagde han ved en pressebriefing i New York og fortsatte:

»Det andet spørgsmål: Hvordan vi rent faktisk får afsluttet recessionen, er en anden sag. Hvordan kommer vi ud på den anden side? Der har vi ikke mange rollemodeller. 1930'ernes depression sluttede med Anden Verdenskrig. Japans tabte årti sluttede med et eksportboom. Men der er ikke meget håb om et eksportboom midt i denne globale nedtur - medmindre vi finder en ny planet at sælge til. Så det er svært at se, hvad der kan sættes i stedet.«

Der er brug for noget eller nogen til at kickstarte ikke bare økonomien, men især psykologien i USA. Spørgsmålet er hvad og hvem?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Obama kickstartede psykologien, men Fox news og alle de andre højredrejede medier spreder søm på vejen, Hele det amerikanske samfund er gearet efter at give mere til de rige, hvilket den seneste højesteretsbeslutning er et godt eksempel på. Romerriget befandt sig osse på dette stadium på et tidspunkt - at tage så meget som muligt fra de fattige og udrydde middelklassen, og give det til de rige. Det var der det rigtigt begyndte at gå ned ad bakke, og det vil det osse vedblive med at gøre her. Og enhver "fremgang" i økonomien vil sandsynligvis være en postering af nye bankprofitter - hvilket er en anden måde at sige at fattigfolk har fået det endnu værre. En forfærdelig måde at opgøre velstanden på, hvor bankers og investorers profitter udgør halvdelen af økonomien (eller 30 eller 80%?) og derfor nemt kan skævride ethvert indtryk af hvordan det rigtig står til.
- fra californien

Normalt kommenterer jeg ikke herinde på siden, men nu kan jeg simpelthen ikke lade være. For sikke en omgang sludder og mangel på viden om hvordan økonomien fungerer derover. Finanskrisen kom helt af sig selv som følge af deres fractional-reserve banking system, hvor man producerer penge, bakket op af ingenting, dvs. de har ingen værdi. Federal Reserve er ikke under regeringen, det er en privat-ejet virksomhed. Så USA er i en kæmpe gæld til en privat-institution. For at holde landet ovenvande har man blæst forskellige bobler op, nu er der bare ikke flere bobler at blæse op, og deres økonomi er ved at falde sammen, og løsningen er at pumpe billioner af dollars ind i systemet, der skyder inflationen op, og dollarens værdi længere og længere ned, der går ikke længe før det hele falder fuldstændig på gulvet for dem. evt. lyt til til Gerald Celente der modsat dem der udtaler sig i artiklen, har haft ret i hans forudsigelser siden 1980.

http://www.humanevents.com/article.php?id=32152
http://www.youtube.com/watch?v=JhaEc_4zuFI&feature=player_embedded
http://www.youtube.com/watch?v=9nJ7LM3iyNg&feature=related

learn a little something.

det andet er en omgang overfladisk støj, der ikke kigger på 'the root-causes' og det er så typisk mediebilledet.