ROM - Guido Bertolaso har længe været en italiensk folkehelt på grund af sin indsats mod alt fra jordskælv og epidemier til affaldet i Napolis gader - men for to uger siden blev han en verdensstjerne.
Det skete, da den 60-årige læge og chef for det italienske civilforsvar fremsatte en lammende kritik af den amerikansk-anførte nødhjælpsindsats på Haiti, som han kaldte en »ynkelig« fiasko:
»Når de amerikanske soldater møder kaos, blander de en militærintervention sammen med det, der burde have været en nødhjælpsindsats, og som man ikke kan overlade til de væbnede styrker,« erklærede han og skabte mediestorm verden over. Først da Silvio Berlusconi offentligt irettesatte ham, blev en diplomatisk strid mellem Italien og USA afværget. Kort efter blev Bertolaso dog stillet en ministerpost i udsigt:
»Bertolaso fortolker det paradigme om militarisering af den politiske beslutningsproces, som ministerpræsidenten mener bør være til hverdagsbrug for regeringen,« skriver Giuseppe D'Avanzo i La Repubblica.
Onsdag sagde Bertolaso dog sin stilling op, fordi han er blandt de 40 mistænkte i en korruptionssag.
Ifølge undersøgelsesdommeren i Firenze er Bertolaso omdrejningspunktet i et system, hvor private firmaer betaler med kontanter, villaer, dyre biler eller escortpiger for at få del i offentlige entrepriser.
Således blev budgettet for det planlagte G8-møde på øen La Maddalena, der efter jordskælvet i april 2009 blev flyttet til L'Aquila, overskredet med 337 millioner euro.
Berlusconi vil ikke tage imod Bertolasos afskedsbegæring og siger, at det er blevet til »en nationalsport at forfølge dem, der arbejder for det fælles bedste.«
Nødtilstand
På grund af de akutte opgaver er civilforsvaret ikke underlagt de samme regler for budgetansvar og gennemsigtighed som andre offentlige insitutioner, men værnet har i de senere år fået flere indsatsområder:
»Civilforsvaret er med Berlusconis velvilje vokset i et juridisk tomrum. Alt er blevet forvandlet til nødtilstand: G8-mødet på La Maddalena, verdensmesterskaberne i svømning, verdensudstillingen i Milano, 400-året for San Giuseppe da Copertinos fødsel i Lecce og den nationale nadverbøn i Ancona i 2011,« skriver Giuseppe D'Avanzo.
Som i mange andre italienske skandaler ligger der telefonaflytninger til grund for anklagerne: »I er en tyvebande og bilder jer ind, at alle andre er dumme. I røver alt, hvad røves kan,« siger broren til en af de fire anholdte i sagen og truer med at angive sin bror og hans kumpaner, hvis han ikke selv får del i de lukrative opgaver.
I en telefonsamtale, der blev aflyttet få timer efter jordskælvet i L'Aquila, siger en af de entreprenører, som senere fik opgaver i genopbygningsarbejdet:
»Kl. 03.30 i morges lå jeg i min seng og grinede.«
Ifølge journalisten Peter Gomez er skandalen »et perfekt fotografi af landets tilstand«, fordi den ikke kun handler om Berlusconis metoder, men også om oppositionens manglende evne eller vilje til at føre opsyn:
»Med sikkerheden som undskyldning er det endda lykkedes at forære offentlige anlægsarbejder for 58 millioner euro til Anemone Costruzioni, der kun har 26 ansatte.
Og da L'espresso afslørede, at Diego Anemone er forretningspartner med Bertolasos højre hånd, Angelo Balducci, som nu er lagt i håndjern, var der ingen, der hævede et øjenbryn,« skriver Peter Gomez i Il Fatto Quotidiano.
Rygsmerter
To lovforslag, som i den nærmeste fremtid skal behandles i parlamentet, sætter sagen yderligere i relief: Regeringen vil omdanne civilforsvaret til et aktieselskab, og Berlusconi vil indskrænke politiets muligheder for at foretage telefonaflytninger. Af aflytningerne af den forretningsmand fra Bari, der blev berømt på at forsyne Berlusconi med escortpiger, fremgår det, at hans mål var at blive leverandør til netop civilforsvaret.
Undersøgelsesdommeren skriver, at »de enorme magtbeføjelser og de meget store udgifter for samfundet« gør korruptionsanklagerne mod Bertolaso så meget desto mere alvorlige.
I en aflyttet samtale siger Bertolaso til bestyreren af Diego Anemones wellness-center i Rom: »Jeg er lige landet fra USA. Hvis Francesca kan i eftermiddag, kommer jeg gerne et smut forbi.« Ifølge undersøgelsesdommeren »tillader indholdet i de aflyttede telefonsamtaler ikke andre fortolkninger«, end at der bliver talt om »seksuelle ydelser«.
Men for Berlusconi og dermed en stor del af pressen er sagen et bevis på, at retsvæsenet forsøger at påvirke vælgerne inden regionalvalgene i marts:
»Det drejer sig ikke om forbrydelser, men om noget, der tilhører privatsfæren,« siger Berlusconi og præciserer, at »Francesca« er en midaldrende fysioterapeut, og at 'Superguido' har ondt i ryggen.
»Anklagerne er vanærende,« siger Bertolaso, der erklærer sig uskyldig, men tilføjer: »Min frygt er, at italienere føler sig forrådt af Guido Bertolaso.«
