Læsetid: 9 min.

Obama taber terrordebatten

Den amerikanske terrordebat er sunket ned i et kviksand, som ingen regering slipper uskadt fra. Striden om hvilke retskrav terrormistænkte som Khalid Sheikh Mohammed har krav på, styrker republikanerne, samtidig med at Obamas regering nu påkalder sig Bush-administrationens retslige praksis som selvforsvar mod liberale angreb fra venstrefløjen
Retsligt vakuum. Efter terrorangrebene mod World Trade Center 11. september 2001, bredte der sig en panisk stemning, hvor alle normale juridiske sikkerhedsventiler og kontrolmekanismer kollapsede. Siden har man ført sager mod terroranklagede ved de militære domstole uden anklagedes normale juridiske rettigheder. Men de terrorsigtedes manglende rettigheder har præsident Obamas regering villet gøre op med - med det resultat, at Obama og hans justitsminister Eric Holder nu udsættes for massiv kritik. Her demonstrerer New Yorkere mod at føre blandt andet Khalid Sheikh Mohammeds sag i byen.

Retsligt vakuum. Efter terrorangrebene mod World Trade Center 11. september 2001, bredte der sig en panisk stemning, hvor alle normale juridiske sikkerhedsventiler og kontrolmekanismer kollapsede. Siden har man ført sager mod terroranklagede ved de militære domstole uden anklagedes normale juridiske rettigheder. Men de terrorsigtedes manglende rettigheder har præsident Obamas regering villet gøre op med - med det resultat, at Obama og hans justitsminister Eric Holder nu udsættes for massiv kritik. Her demonstrerer New Yorkere mod at føre blandt andet Khalid Sheikh Mohammeds sag i byen.

Stan Honda

13. februar 2010

Republikanerne lugter blod. Man kan ikke komme i nærheden af noget medie i disse dage uden at høre lyden af terror-krigstrommen. Om det er Kit Bond næstformand i Senatets komité om efterretningsanliggender der i National Review kræver at præsident Barack Obamas terrorrådgiver John Brennan fyres.

Eller Andrew McCarthy, tidligere chefanklager ved retssagen om angrebet på World Trade Center i 1993, som angriber justitsminister Eric Holder for »ikke at forstå, at vi ikke svøber USAs fjender i et klæde af vores Bill of Rights«.

Eller præsident Bushs tidligere talsmand Dana Perino, der i Wall Street Journal spydigt skriver, hvor »parodisk og absurd« det er at se, hvordan Obama og co. nu påkalder sig Bush-regeringens tidligere praksis, når de nuværende sikkerhedspolitiske mandariner skal forsvare, hvorfor samme Holder har valgt at retsforfølge visse terrormistænkte ved militære tribunaler som fjendtlige kombattanter, og i andre sager bruger det normale, føderale retssystem, hvilket blandt andet medfører retten til ikke at udtale sig, advokatbistand samt en række andre retsgarantier.

Regeringen kunne tage kritikken med ro, hvis vælgerne stod bag Obama. Men det gør de ikke. Meningsmålinger viser, at mellem 60-80 procent af amerikanerne er tilhængere af ikke at give terrormistænkte de samme rettigheder som andre sigtede.

Zoomer man ind på de konkrete aktuelle beslutninger fra justitsminister Eric Holder om at retsforfølge både Khalid Sheikh Mohammed (KSM) og fire af hans allierede for planlægningen af terrorangrebet 11. september 2001 samt the pantiebomber, underbuksebombemanden, som Umar Farouk Abdulmutallab nu kaldes i de amerikanske medier, for forsøg på at sprænge et amerikansk passagerfly i luften Juledag sidste år i det føderale retssystem, er der massiv modstand i befolkningen.

Helt fint med tortur

Ved senatsvalget i Massachusetts i sidste måned, der førte til kroningen af republikaneren Scott Brown, noterede den republikanske ledelse sig derfor også med interesse, at vælgerne i USAs mest liberale stat, tilsyneladende har det fint med, at Brown under valget fremførte, at han gik 100 procent ind for waterboarding af terrormistænkte. En forhørsmetode klassificeret af Holder og Obama som tortur. I et eksempel fra en valgreklame på tv hører man Brown, iklædt uniform fra USAs Army National Guard, sige: »Der er mennesker, som mener, at vor forfatning findes for at give rettigheder til terrorister, som kun ønsker at skade os. Jeg er uenig«.

Om mistænktes ret til at få læst sine Miranda Rights (en sigtets basale rettigheder blandt andet retten til ikke at udtale sig og til advokatbistand) sagde Brown under valget i Massachusetts til sin demokratiske modstander, statsadvokat Martha Coakley: »Nå, har du tænkt dig at læse Miranda-rettighederne højt for Osama bin Laden?«

Folkelig understrøm af vrede

Der gemmer sig en mørk, folkelig understrøm af vrede og frustration og et morads af juridiske problemer i terrordebatten, siger Jane Mayer. Hun er prisbelønnet forfatter til blandt andet bogen The Dark Side, som i 2008 kritisk og minutiøst kortlagde Bush-regeringens krig mod terror. Bogen beretter om det ekstraordinære kollaps af alle normale juridiske sikkerhedsventiler og kontrolmekanismer i USA i det paniske kølvand efter 11. september 2001, og den anbefales i øvrigt som læsning til nye medarbejdere i CIA af ledelsen i agenturet.

Mayer er også medarbejder ved magasinet The New Yorker. I en baggrundsartikel, som udkommer 15. februar, dokumenterer hun, hvordan Obama-regeringen har tabt lederskabet i debatten om terror. Hun påviser, hvordan en række beslutninger har blottet den unge administration i den altid uforudsigelige og centrale debat om USAs nationale sikkerhed på en måde, der er livstruende for demokraterne.

I sagen om Abdulmutallab hed det i pressen, at han under de første timers afhøring »sang som en kanariefugl« blandt andet om sin al-Qaeda træning i Yemen og hvilke terrorceller, han havde været i forbindelse med. Men at han klappede i som en østers efter at have fået fortalt, hvad hans rettigheder var. Det fik den kendte konservative kommentator Charles Krauthammer til at kalde Holders beslutning om at tildele den terrormistænkte en advokat for »næsten kriminel«. New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani spurgte på ABC, »hvorfor i al verden ville man stoppe med at udspørge en terrorist?«. Og Joseph Lieberman, den indflydelsesrige, uafhængige senator fra Connecticut, udsendte en pressemeddelelse, hvor han erklærede, at Abdulmutallab var en »fjendtlig kombattant, der burde tilbageholdes, udspørges og i sidste ende tiltales som en sådan«.

Føderalt system virker

Men Obama-regeringen holdt stand. Ledende medlemmer af præsidentens nationale sikkerhedsråd med Obamas anti-terrorrådgiver John Brennan selv gammel efterretningsmand og medarbejder under blandt andet George Bush og Cheney i spidsen, gik i brechen for USAs føderale retssystem.

Regeringen producerede statistikker over, hvor mange terrorister, der rent faktisk var blevet dømt i det normale retslige system under Bush, hvilket er 150 (over for blot tre ved militære tribunaler). Den såkaldte skobombemand Richard Reid og Zacarias Moussaoui, som var i færd med at planlægge den anden bølge af angreb efter 11. september 2001, er begge dømt i det føderale system.

Brennan udtalte endvidere, at han er »dybt skuffet over de mennesker i Washington, som leger politik med alvorlige sikkerhedspolitiske beslutninger« og angreb direkte sin gamle chef, Dick Cheney for, enten »ikke at have forstået præsidenten eller bevidst at fejlfortolke ham«.

Men så skete der noget højst usædvanligt. Til Justitsministeriets rædsel kom Obama-administrationens terror-top-chef, Dennis Blair director of National Intelligence og chef for alle 16 efterretningstjenester herunder FBI og CIA under en stor terrorhøring i Senatet under hårde angreb fra republikanerne og udtalte så, at han heller ikke helt var tilfreds med Holders beslutning om at lade Abdulmutallab afhøre af FBI med en sigtets rettigheder.

Og selv om Dennis Blair senere sagde, at han var blevet »misforstået« var skaden sket. Tidligere fortalere for beslutningen om at afholde retssagen mod Khalid Sheikh Mohammed i New York så som den indflydelsesrige demokrat Dianne Feinstein, formand for Senatets komité for efterretningsanliggender, samt New Yorks borgmester Michael Bloomberg trak deres støtte tilbage.

I en blitzstorm af negativ PR og mediedækning om intern splittelse i regeringen der blev alvorligt forstærket ved udsigten til, at Kongressen slet ikke vil bevilge pengene til nogen som helst retssag for de 11. septembersigtede på amerikansk grund aflyste regeringen planen om en retssag i New York. Embedsmænd i Pennsylvania og Virginia fortalte i klare vendinger til medierne, at regeringen ikke skulle sætte næsen op efter at holde retssagen der.

Efterretningskilder siger til Information, at hvor »absurd det end lyder, kan det ende med, at regeringen må afholde deres føderale retssag i Cuba, på Guantanamo Bay, hvilket kun kan beskrives som et PR-selvmål af de helt store: Hvis retssagen ender med at skulle holdes på det sted, der om noget er symbolet på alt det, Obama-regeringen ikke ønsker at blive forbundet med«.

Politisk undervandsstrøm

Men hvad er der sket? Til Jane Mayer siger ekspert i international sikkerhedspolitik Bill Martel, at Holder er blevet »suget ned i en politisk undervandsstrøm ... Terrorforsøget Juledag kom blot en måned efter massakren i Fort Hood i Texas, hvor Nidal Malik Hasan, en militærpsykiater, der havde udvekslet e-mails med en radikal islamistisk imam, der var kendt af FBI og som dræbte 13 mennesker. Disse episoder får en bekymret befolkning til at føle, at USA er sårbar over for terror ... Holders beslutninger er at ligne med en politisk indre blødning ... jeg tror ikke beslutningen om civile retssager kan holde«.

Holder selv udtaler til Mayer, at han »ikke har i sinde at undskylde noget som helst. Historien vil vise, at vores beslutninger er de rette«. Han siger også, at beslutningen om at retsforfølge KSM i det føderale system har været »et afgørende og definerende øjeblik i min tid som justitsminister«.

Obama: 85 procent Bush

Men i liberale kredse påpeger man, at Holder ikke har skubbet på for andre radikale ændringer, når det gælder juraen i kontra-terrorpolitikken. Eksempelvis har Holder, ligesom Bush-regeringen, afvist retslige krav fra afhørte, der er blevet ulovligt udleveret af den amerikanske regering til tortur i tredjelande med henvisning til USAs nationale sikkerhed.

Bradford Berenson, som var advokat i Det Hvide Hus under Bush, siger til The New Yorker, at så vidt han kan bedømme er »glasset 85 procent fyldt, hvis man betragter Obama-regeringens anti-terrorpolitik med Bush-høge-briller«. Men det er de facto ulovligt, ifølge den amerikanske forfatning, ikke at give en sigtet juridiske rettigheder, og Bush-regeringen blev systematisk underkendt af appelretterne i sine år ved magten, når den forsøgte ikke at give de sigtede i Guantanamo deres rettigheder. Dertil kommer, at straffene faktisk har været hårdere ved de føderale domstole end i de tre domme afsagt af tribunalerne. Den såkaldte amerikanske talebaner John Walker Lindh fik 20 års fængsel i en civil retssag, mens Yaser Hamdi fra Saudi-Arabien, der blev fanget under samme omstændigheder som Lindh og på samme tid, men som blev dømt ved et militær tribunal, nu er fri.

De amerikanske værdier

Samtidig er der stærke indikatorer på, at det føderale system faktisk er bedre til at få nyttige informationer ud af terrormistænkte end de militære tribunaler er det. Både David C. Headley, som blandt andet er mistænkt for planer om terrorvirksomhed i Danmark, og Abdulmutallab, samarbejder nu med FBI, sidstnævnte efter at hans familie er blevet fløjet ind fra Nigeria og har talt med deres unge familiemedlem.

Eric Holder siger til Jane Mayer:

»Ville hans far mon have henvendt sig til de amerikanske myndigheder med sine bekymringer over sin søn, hvis han troede, at vi ville flyve hans søn ud til et fængsel, et sort hul, i et ukendt land og have udsat ham for de såkaldt udvidede forhørsmetoder? Det er langt mere sandsynligt, at man kan få mennesker til at samarbejde, hvis de er overbeviste om, at vi handler på måder, der er i overensstemmelse med amerikanske værdier.«

Justitsministeren har kun hovedrysten tilovers for påstande som Scott Browns og Dick Cheneys om at Obama-regeringen »kun er ude på at beskytte terroristernes rettigheder«.

»Påstanden om, at USAs love kun skal beskytte os og ikke vore fjender, er uforenelige med den lille institution, der hedder USAs højesteret.«

Kattepinen

Og mens de politiske bølger skyller ind over regeringen med tsunamistyrke, funderer analytikere over, hvor længe præsident Obama vil bakke op om sin på papiret uafhængige justitsminister og hans folkeligt upopulære beslutninger. En anonym advokat tæt på Det Hvide Hus siger til Mayer, at »Det Hvide Hus ikke stoler på Holders dømmekraft og er bekymret over, at han ikke er opmærksom nok på at beskytte præsidenten. De mener, at han er for optaget af at beskytte sit eget image som en, der altid gør det politisk korrekte.«

Juridiske analytikere peger på, at Bush-regeringen også har været optaget af, om det faktum, at KSM har været udsat for tortur herunder waterboarding mindst 183 gange, i sidste ende vil umuliggøre domfældelse i det føderale retssystem.

Juraprofessor ved Georgetown University David Cole siger til The New Yorker, at regeringen er i en juridisk kattepine. De kan ikke sige, at militære tribunaler ikke er legitime, fordi de fortsat benytter sig af dem. Men hvis de stillede KSM for et militært tribunal, ville de aldrig kunne opnå en afgørelse, der ville blive set som legitim i resten af verden.«

Holder selv får det sidste ord. Han siger til Mayer: »Al det her macho bravado om at være tough. At stræbe efter retfærdighed uanset, hvad dine samtidige måtte tænke. Evnen til at kunne modstå den slags kritik, som jeg nu møder, for noget, som jeg mener er det rigtige det er at være hård. Og hvad der virkelig kan gøre mig arrig er denne her ide om, at denne regering Eric Holder og Barack Obama ikke er tough. Vi tænker på det amerikanske folks velbefindende uafbrudt. Vi vil kæmpe mod vore fjender, vi vil gøre det nødvendige, og vi vil ikke vende ryggen til vore værdier og de traditioner, der har gjort dette land fantastisk. Det er tough

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu