Baggrund
Læsetid: 3 min.

Pentagon gør klar til klimakaos og grøn krigsførelse

Klimaforandringer, stigende priser på fossil energi og forstærkede konflikter i en varmere verden er nye trusler, der fordrer radikal omstilling, siger det amerikanske forsvarsministerium
Klimaforandringer, stigende priser på fossil energi og forstærkede konflikter i en varmere verden er nye trusler, der fordrer radikal omstilling, siger det amerikanske forsvarsministerium
Udland
3. februar 2010

I Nevadas ørken ligger et stort solcellekraftværk. Med 72.000 solpaneler producerer det over 30 mio. kilowatt-timer grøn elektricitet og skåner atmosfæren for 24.000 ton CO2 om året. Indtil sidste år var det USA's største solkraftværk.

Ejeren er Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium. Nærmere bestemt Nellis Air Force Base, der med 12.000 mennesker inden for pigtråden får dækket 25 pct. af sit elbehov af solenergien. Og projektet er et eksempel på den nytænkning, som Pentagon presses til i en verden med stigende oliepriser og tiltagende trusler udløst af globale og nationale klimaforandringer.

Udfordringen skildres i Pentagons Quadrennial Defense Review 2010, en analyse af det amerikanske forsvar, der publiceres hvert fjerde år, senest i mandags.

»Klimaforandringer og energi er to nøgleforhold, der markant vil præge fremtidens sikkerhedspolitiske miljø,« skriver Pentagon.

Rapporten understreger, at klima og energi giver forskellige udfordringer for amerikansk militær, men de to ting hænger sammen, ligesom de hænger sammen med spørgsmålet om økonomisk stabilitet.

»Klimarelaterede forandringer observeres allerede i alle egne af verden, inklusive USA og dets kystfarvande. Blandt disse fysiske ændringer er voldsomme regnskyl, stigende temperaturer og havniveauer, hastigt skrumpende gletsjere, tøende permafrost, forlængede vækstsæsoner, forlængede isfri perioder i havene og på søer og floder, tidligere snesmeltning og forandringer i floders vandmængder,« fastslår den militære rapport.

Disse forandringer vil dels påvirke de konflikter, USA vil blive stillet over for, dels sætte mange af de amerikanske militæranlæg under pres, vurderer Pentagon.

USA's militær vil således skulle forholde sig til »accelererende ustabilitet og konflikt« rundt om i verden, fremkaldt af klimaændringernes pres på menneskers levevilkår, men også til flere katastrofesituationer, hvor militær må komme civile myndigheder til hjælp.

Samtidig kan USA's egne baser og militære anlæg komme under klimapres.

»Over 30 amerikanske militærinstallationer var allerede konfronteret med øgede risikoniveauer på grund af havstigninger,« da US National Intelligence Council i 2008 gjorde status.

Denne udvikling presser forsvaret til både at tilpasse sig de ændrede omgivelser og til selv at bidrage til at bremse global opvarmning og forstærkede klimaforandringer, understreger Pentagon.

Sårbarhed ved status quo

Det sidste går hånd i hånd med den udfordring, der handler om at mindske forsvarets energimæssige sårbarhed. Jo mindre forbrug af fossil energi, desto bedre for det militære system.

I felten har USA mærket sårbarheden ved en række overfald på forsyningskonvojer.

»Energi kan være et spørgsmål om liv og død, og vi har i Irak og Afghanistan set på dramatisk vis, hvad omkostningen ved stor afhængighed af fossile brændstoffer er,« siger Dorothy Robyn, viceforsvarsminister med ansvar for miljø, til avisen The Guardian.

»Energieffektivisering kan fungere som 'styrkeforstærker', fordi det forøger rækkevidden og udholdenheden af styrkerne i felten samt mindsker antallet af kampstyrker, der skal reserveres til at beskytte de energiforsyningslinjer, der er sårbare over for både asymmetriske og konventionelle angreb og overgreb.«

Derfor skal det amerikanske militærs - ligesom USA's - afhængighed af fossil energi mindskes.

»Energiministeriet forøger sin anvendelse af vedvarende energiforsyninger og mindsker sit energiforbrug for at forbedre effektiviteten af operationer, mindske udledningen af drivhusgasser til støtte for USA's klimapolitik samt beskytte ministeriet mod svingninger i energiprisen. Forskellige dele af militæret har investeret i CO2-frie energikilder som sol, vind, geotermisk energi og biomasse ved hjemlige anlæg og i køretøjer, der kører på alternative brændstoffer, herunder hybridmotorer, el, brint og komprimeret naturgas,« oplyser rapporten.

Fly på grøn biobenzin

Som eksempler på ambitionerne nævnes, at halvdelen af luftvåbnets hjemlige flybrændstof i 2016 skal være brændstofblandinger, der er grønnere end konventionel flybrændstof, og at hæren vil fuldføre en igangværende omstilling af 70.000 militærkøretøjer via bl.a. indkøb af hybrid- og eldrevne køretøjer.

Dorothy Robyn fortæller, at forsvarsministeriet nu har forpligtet sig til at reducere sine CO2-udledninger med 34 pct. i 2020 målt i forhold til 2008-niveauet, for de aktiviteter, der ikke vedrører direkte militære operationer i felten.

Dyess Air Force Base i Texas og Fairchild Air Force Base i Washington er to anlæg under luftvåbnet, som allerede er længere end Nellis Air Force Base i Nevada ved helt at basere elforbruget på grøn strøm fra vindmøller og biomasse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Både miljømæssige , militære, politiske og velfærds-økonomiske hensyn tilsiger samstemmende , at man må væk fra olie og gas så hurtigt som muligt.

Verdens olie og gas reserver ligger væsentligst hos ikke-demokratiske regimer, og det betyder en begrænsning i vores udenrigspolitiske frihed.

Den dag, vi har tilstrækkeligt med alternativ energi, så kan vi se stort på hvad diverse udemokratiske oliestater mener og tror, og vi har samtidig reddet miljøet.

Stanley Opmann

"Verdens olie og gas reserver ligger væsentligst hos ikke-demokratiske regimer..."

Nemlig, Robert. Eller snarere hos et regime som starter med U...

Sku' det nu være noget, vi har da hjemmeværnet.