Læsetid: 3 min.

Saudi-Arabiens konge vil stække klanernes magt

For fem år siden blev de tvangsskilt, fordi de tilhørte forskellige stammer, men nu er Fatima og Mansour sammen igen - takket være en ny retsreform er deres ægteskab igen kendt lovligt
For fem år siden blev de tvangsskilt, fordi de tilhørte forskellige stammer, men nu er Fatima og Mansour sammen igen - takket være en ny retsreform er deres ægteskab igen kendt lovligt
10. februar 2010

Historien tager sin begyndelse i 2005, da 30-årige Fatima Al-Azzaz' halvbrødre henvender sig hos en domstol for at få opløst hendes ægteskab. Det sker med henvisning til, at hendes mand, Al-Taimani, var »under hendes stand«. Parret havde giftet sig to år tidligere med tilladelse fra Fatimas far, som saudisk lovgivning foreskriver.

Men nu beordrede domstolen Fatima skilt fra sin mand, idet han godtog begrundelsen: En »inferiør baggrund«, som risikerer »at skade og ødelægge familiens ry.« Dommeren gjorde en fortolkning af den islamiske sharialov gældende, som fastslår, at »hvis en kvinde er gift med en uforenelig person, kan hun eller hendes vogtere kræve ægteskabet omstødt, hvis de ikke er tilfredse med det.«

Fatima nægtede at acceptere domstolens afgørelse med det resultat, at hun blev sendt ni måneder i fængsel sammen med sit spædebarn. Da hun blev løsladt i 2007, måtte Fatima og sønnen indkvarteres på et børnehjem drevet af Saudi-Arabiens velfærdsministerium, fordi hun nægtede at underkaste sig sin nye af domstolen udpegede vogters varetægt.

Personlige tolkninger

Fatima og Mansours historie - parret har i dag to børn, en pige på fem og Suleiman på fire - er et illustrativt eksempel på, hvordan klan- og stammeinteresser kan lægge pres på det saudiske retsvæsen, der lider under en elementær mangel på kodificerede love. I stedet er dommerne henvist til at anlægge deres personlige tolkninger.

»Stammepolitik stikker dybt i det saudiske samfund, og aviserne skriver ofte om sager, hvor en familie forsøger at blokere et familiemedlems ægteskab med en person fra en anden stamme,« siger Haifa Khallid, som er leder af en ministerielt godkendt initiativgruppe for tvangsskilte kvinder.

Fatimas og Mansours sag illustrerer manglerne i det arabiske kongeriges justitssystem, hvor advokater ikke altid er til stede for at tale parternes sag, og hvor domme ofte afhænger af »dommernes tilfældige luner«, siger parrets advokat, som efterfølgende hjalp dem med at få sagen taget op i pressen. »Dommen var desuden ikke en korrekt fortolkning af islamisk lov,« tilføjer han.

I sidste uge blev dommen så omstødt. Det skete med baggrund i nye retsreformer indført af den saudiske konge - ifølge kilder, Information har talt med, er reformernes egentlige mål at frigøre domstolen fra pres fra religiøse grupper og klaner, men dette er på ingen måde reformens erklærede officielle formål. Fatimas og Mansours sag vakt betydelig opsigt i lokale og internationale medier, skønt den kun er en af mange tilsvarende sager, der har givet anledning til international kritik af menneskerettighedernes tilstand i Saudi-Arabien.

'Reformer tager tid'

Dr. Shaker al-Nabulsi, en jordansk intellektuel med bopæl i USA og en fortid i Saudi-Arabien, forklarer denne problematik ud fra konge- rigets korte historie som politisk enhed.

»Landet blev først samlet i 1932, hvortil kommer, at dets befolkning traditionelt er kendetegnet af en høj grad af kulturel heterogenitet og en lige så høj grad af social lagdeling,« siger han og tilføjer: »Føj hertil, at landet aldrig har været en koloni. I et sådant land vil reformer tage lang tid. Man må gå langsomt frem. Forhastede ændringer kan fremkalde katastrofer såsom borgerkrig mellem de enkelte stammer.«

»Omstødelsen af denne skilmisse og anerkendelsen af Fatimas og Mansours ægteskab er efter min mening en milepæl i moderne saudisk historie, som viser, at stammementaliteten greb om borgernes liv er ved at blive svagere,« siger Hafik Khalid fra inititativgruppen, som ser godkendelsen af Fatimas og Mansours ægteskab som »en stor sejr, ikke bare for ægteparret selv, men for de mange andre, som befinder sig i lignende situationer.«

»Domstolsafgørelsen er samtidig et tilbageslag for dem, som misbruger vogtersystemet, der giver mænd en enorm kontrol over deres kvindelige slægtninge,« pointerer hun ydermere.

Anerkender autoritet

Dr. Shaker al-Nabulsi konstaterer, at »stammeledere spiller fortsat en central rolle i relationerne mellem individer og centralregeringen.«

»Men omvendt anerkender Saudi-Arabiens stammesamfund det saudiske monarkis autoritet som hævet over dem selv. Den overhøjhed er også cementeret i kraft af nationalgarden og det nationale militærs rolle,« siger al-Nabulsi. »Denne dom-stolsafgørelse er for så vidt en politisk beslutning. Regeringen har hidtil måtte skaffe sig legitimitet og opbakning hos klanledere og religiøse ledere. Kongens mål er at bryde denne afhængighed og få sin legitimitet ud fra sin rolle, som finansiel sponsor af landets udvikling. Det er i det lys, vi skal se de seneste retsreformer og denne dom,« >understreger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Tak for en desværre alt for sjælden baggrundsartikel om Saudi-Arabien.

Man hører ellers kun om Saudi-Arabien, når der ca. en gang om året kommer et kort telegram, der fortæller, at nu er 17 oprørere dræbt af regimet. Hvad der er baggrund, konflikt og perspektiv fortæller disse "godaw-mand-økseskaft"-telegrammer ikke noget om.

Derfor er denne baggrundsartikel velkommen. Lad den blive den første i en række, der løfter sløret vedr indenrigs- og udenrigsperspektiver i verdens største olieland.