Baggrund
Læsetid: 3 min.

Spekulanter og statsgæld lammer Europa

Statsgælden i mange europæiske lande vokser med rekordfart. På kort sigt skaber det alvorlig fare for spekulative angreb, mens det på lidt længere sigt tvinger politikerne til ubehagelige økonomiske indgreb
Udland
26. februar 2010

Krisen har fået EU-landene som helhed til at sætte sig i dybere gæld end nogensinde før. Statslige hjælpepakker og stigende udgifter til et voksende antal arbejdsløse bliver i vidt omfang betalt med lånte penge. Dermed er der en regning, som før eller siden skal betales, og det vil indsnævre europæiske politikeres handlemuligheder voldsomt i den nærmeste fremtid:

»Gældsproblemet vil i de kommende år være helt afgørende for, hvad politikerne i Europa kan og ikke kan gøre,« siger Fabian Zuleeg, cheføkonom i den Bruxelles-baserede tænketank European Policy Centre.

Alt tyder nemlig på en forkølet vækst i de kommende år, pointerer han, og derfor kan politikerne ikke bare regne med, at automatisk stigende skatteindtægter efterhånden vil sænke budgetunderskuddene og fylde de slunkne statskasser. Politikerne kommer ikke uden om en upopulær kombination af offentlige nedskæringer og skattestigninger, mener Fabian Zuleeg. Og på længere sigt må de også reformere pensionssystemer og sociale sikkerhedsnet, hvis ikke gælden bare skal vokse og vokse.

Spekulative angreb

Som det fremgår af grafikken her på siden, er problemerne langt fra lige store i alle lande - og Danmark ligger utvivlsomt i den pæne ende. Men for de mest pressede lande kan gældskrisen blive blodig alvor meget snart. Det mener i hvert fald Paolo Manasse, professor i økonomi ved universitetet i Bologna:

»Den store fare lige nu er, som jeg ser det, at de sydeuropæiske lande kan blive udsat for en eller anden form for spekulativt angreb,« siger professoren, der for nylig har analyseret problemerne i nogle af de mest forgældede EU-lande. Han hæfter sig især ved, at et land som Spanien er sårbart, fordi mere end en fjerdedel af gælden består af kortfristede obligationer, som altså snart skal betales tilbage. Det åbner et spillerum for spekulanter: De kan sætte penge i finansinstrumenter, der giver kontant bonus i tilfælde af, at Spanien ikke kan betale sin gæld. Og hvis mange spekulanter sætter deres penge i den slags finansinstrumenter - CDS'er - vil det typisk alarmere de investorer, der ellers ville have lånt Spanien flere penge ved at købe nye statsobligationer. Dermed får landet reelt endnu sværere ved betale sin gæld tilbage.

Der er allerede tegn på, at en sådan ond cirkel er under opbygning i forhold til EU's gældsmæssige problembarn, Grækenland: Prisen på CDS'er, der bon'er ud i tilfælde af et græsk gældsfarvel, er ifølge New York Times steget voldsomt på det seneste.

Store forskelle

Den type spekulationer behøver et land som Danmark slet ikke at bekymre sig om - og i det hele taget vil gældskrisen tydeliggøre forskellene mellem de hårdt pressede økonomier i Sydeuropa - såsom Spanien, Portugal og Grækenland - og så de mere sunde økonomier som Tyskland og de skandinaviske lande, påpeger Paolo Manasse.

»En konsekvens vil være, at de, som har det godt, vil få det bedre, og de, som har det skidt, vil få det værre,« siger han. Dermed peger han på et problem, som ifølge økonomiprofessor Christen Sørensen fra Syddansk Universitet er langt større end gældskrisen i sig selv:

»Det mest problematiske er, at der er så stor forskel mellem Nord- og Sydeuropa,« siger Christen Sørensen. De sydeuropæiske lande har nemlig ikke kun problemer med gæld, men også med store budgetunderskud og lav konkurrenceevne.

I en sådan uligevægtig situation kommer euroen til at virke som en spændetrøje på de sydeuropæiske lande, pointerer Christen Sørensen: Fordi de er i møntunion med Tyskland, der har en langt bedre konkurrenceevne, holder euroen en kurs, som er langt højere end f.eks. en spansk peseta ville have været. Og det forværrer den sydeuropæiske konkurrenceevne endnu mere: »Man har ikke en valutakurs, som passer både i nord og i syd,« siger Christen Sørensen.

Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet, regner det ligefrem for en reel mulighed, at eurosamarbejdet simpelthen knækker på midten:

»Hvad der så vil ske, er helt uforudsigeligt - man kunne også forestille sig et nyt valutasamarbejde mellem de sydeuropæiske lande, hvilket man jo diskuterer helt åbent i den amerikanske og britiske presse i øjeblikket,« pointerer han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her