Nyhed
Læsetid: 4 min.

Storoffensiv mod Taleban indledt

Intenationale og afghanske styrker har iværksat en storoffensiv, der skal fjerne Taleban fra hele Helmand-provinsen
En amerikansk marinesoldat i udkanten af Marjah, hvor den internationale styrke sammen med lokale regeringstropper i går indledte en større offensiv

En amerikansk marinesoldat i udkanten af Marjah, hvor den internationale styrke sammen med lokale regeringstropper i går indledte en større offensiv

PATRICK BAZ

Udland
12. februar 2010

Den største offensiv siden invasionen i 2001. Sådan beskrives den længe ventede storoffensiv, som internationale og afghanske styrker i går iværksatte i Helmand-provinsen. Operation Moshtarak skal i første omgang at befri Marjah-området, der længe har været Talebans stærkeste bastion i Helmand, men det er kun begyndelsen på en længerevarende operation, der har til formål at fjerne Taleban fra hele provinsen.

»Det er det store slag mod Taleban, som går i gang nu,« bekræfter major Michael Jedig, analytiker på Forsvarsakademiets Institut for Strategi, der har fulgt de omfattende forberedelser til offensiven, der involverer op mod 20.000 britiske, danske, amerikanske, canadiske og ikke mindst afghanske styrker.

Offensiven er den mest bebudede nogensinde i otte år lange krig mod Taleban. Gennem flere uger har både det britiske, amerikanske og canadiske forsvar beredvilligt fortalt om den igangværende offensiv, der én gang for alle skal vende krigen til NATO's og den afghanske regerings fordel. Kun det danske forsvar er fuldstændig tilknappet om operationen, der meget vel kan komme til at koste også adskillige danske soldater livet.

Også i Afghanistan er Operation Moshtarak - Operation Sammenhold på dansk - annonceret vidt og bredt. Det sker ifølge militære kilder først og fremmest for at forklare afghanerne, hvad der foregår og for at give indbyggerne i Marjah mulighed for at komme af vejen. Men det er også NATO-styrkernes håb, at en del af de mellem 700 og 1.000 talebanere, der menes at opholde sig i området, vil opgive kampen på forhånd, når de ser, hvor omfattende offensiven er. Ifølge Michael Jedig kommer talebanerne i Marjah til at stå over for den største samlede militærstyrke nogensinde. Mellem 15.000 og 20.000 soldater er indsat i operationen, heriblandt også en del af de danske styrker, der normalt opererer længere mod nord.

Amerikanske og canadiske medier fortæller, at de danske styrker bl.a. har trænet indsættelse med canadiske helikoptere, der kan medføre op til 40 mand ad gangen, men operationens detaljer er mørkelagt fra alle sider.

Hos Hærens Operative Kommando i Karup ønsker man end ikke at bekræfte den danske deltagelse.

»Vi oplyser ikke noget om igangværende operationer,« lyder svaret fra pressechef Kim Grünberger.

Civile i fare

Størstedelen af Marjahs omkring 80.000 indbyggere har valgt at blive i området og stole på den britiske brigadegeneral Larry Nicholson, der de seneste uger har rejst området tyndt for at forsikre lokale ledere om, at NATO-styrkerne vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at beskytte civilbefolkningen. Allerede fredag blev flere civile imidlertid ramt, selv om det var uklart, om det var de internationale styrker eller Talebans skyld.

Flere iagttagere advarer da også om, at slaget om Marjah kan udvikle sig til et nyt Fallujah. En henvisning til befrielsen af den irakiske by Fallujah, der var den enkeltoperation, som kom til at koste flest militære og civile livet under hele Irak-krigen.

Afghanske menneskerettighedsorganisationer har på forhånd advaret krigens parter om det store ansvar, de har for civilbefolkningen, men både NATO-talsmænd og analytikere vurderer, at civile tab er uundgåelige.

Oberst Richard Kemp, der har været chef for den britiske styrke i Helmand, forudser, at slaget om Marjah vil blive en kamp fra hus til hus. Han siger til den britiske avis The Independent, at Taleban formentlig har brugt de seneste uger til at placere bunkevis af miner og bomber i området.

»De kender området mægtig godt og har forberedt flugtruter gennem tunneler, gyder og bygninger. De vil skyde og så stikke af,« siger han og advarer om, at Taleban også i stigende grad bruger civile, bl.a. børn, til at flytte sprængstoffer og kaste granater.

Michael Jedig er enig i, at Taleban har haft god tid til at forskanse sig og minere området, men mener også, at en del af talebanerne vil vælge at stikke af.

»De kan jo også godt se, hvad det er, de står over for,« som han siger.

Ny strategi

Michael Jedig understreger, at den igangværende offensiv markerer et vendepunkt i krigen mod Taleban. Det er første gang, at NATO's nye Afghanistan-strategi skal føres ud i praksis.

»I løbet af det næste halve år vil det vise sig, om den nye strategi virker. Opskriften er stadig clear-hold-build, men den igangværende offensiv er afgørende forskellig fra tidligere offensiver,« siger han. »For det første er der langt flere styrker involveret nu. Det betyder, at befolkningen kan være sikker på, at når ISAF og den afghanske hær først går ind i et område, så bliver de der også og sikrer, at Taleban ikke kan vende tilbage igen. Det har desværre ikke altid været tilfældet før, hvor der har været stor mangel på både internationale og ikke mindst afghanske styrker.«

Et eksempel er ørkenbyen Musa Qala, som ISAF i 2006 måtte opgive med det resultat, at Taleban vendte tilbage og henrettede mange af dem, der havde vovet at samarbejde med bl.a. de danske og britiske styrker.

Michael Jedig understreger, at det også har stor betydning, at ISAFs hovedfokus nu er skiftet.

»Det er ikke længere afgørende at slå en masse talebanere ihjel. Det afgørende er at sikre byerne, landbruget og infrastrukturen. Når de tre ting er i orden, så fungerer samfundet, og så kan civile organisationer tage over,« siger han.

Michael Jedig advarer imidlertid om, at de konkrete resultater ikke indfinder sig i morgen. Der går typisk mellem en og tre måneder, før et lokalområde begynder at blomstre, fordi afghanerne er skeptiske over for, om Taleban nu virkelig er væk.

»Det kræver stor tålmodighed at føre oprørskrig. Man skal ikke tro, det er noget, der kan overstås på hverken to eller tre år,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aksel Gasbjerg

"Flere iagttagere advarer da også om, at slaget om Marjah kan udvikle sig til et nyt Fallujah. En henvisning til befrielsen af den irakiske by Fallujah, der var den enkeltoperation, som kom til at koste flest militære og civile livet under hele Irak-krigen"

"Befrielsen af Fallujah" var en krigsforbrydelse, hvor det efterfølgende er kommet frem, at der blev anvendt kemiske våben (K77), der har samme effekt som napalm.

Man invaderede Irak fordi man troede de havde masseødelæggelsesvåben, men da de ikke havde dem, blev de i stedet kastet over dem fra demokratiske fly. Se f.eks. flg video:

http://www.youtube.com/watch?v=sD-6TxShfs8&feature=related

Krigsforbrydelsen i Fallujah i 2004 er fortsat indhyldet i stor hemmelighedskræmmeri. Men lidt efter lidt vil den fulde sandhed forhåbentligt komme frem.

Med den tilsvarende totale mørklægning af operationen i Helmand, kan man desværre kun frygte det værste.

Men medieløgnen er allerede i gang og de villige medier bringer ukritisk NATO's version, som f.eks i ovenstående artikel:

"Allerede fredag blev flere civile imidlertid ramt, selv om det var uklart, om det var de internationale styrker eller Talebans skyld".

NATO's krigsmaskine med alskens moderne krigsudstyr, droner og luftherredømme invaderer Helmand og så skulle de første dræbte civile altså sandsynligvis være dræbt af Taleban....

Steen Erik Blumensaat

Wow 42 soldater mod 1 afghaner, i verdens fattigeste land, en kamp der har varet længere end den anden europæiske verdenskrig.
Krigeradlen ønsker den evige krig, liderlig efter ære og berømelse.

Peter Pedersen

Marja i Nawa-distriktet er utvivlsomt blandt Talibans absolut stærkeste, tilbageværende befæstninger i Helmand provinsen med den største koncentration af Taliber, idet ISAF, af flere grunde stort set altid er gået uden om området, for at koncentrere sig om øvrige distrikter - samt få andre dele af Nawa distriktet.

Området består af en meget stor mængde afvandingskanaler, der vil sinke og vanskeliggøre soldaternes fremmarch, ligesom ISAF, - når de er kommet ind i byen, - vil være nødt til at afsøge hvert enkelt hus efter både mulige taliber, våben samt efter lureminer (= skjulte sprængladninger, der detonerer, hvis nogen løfter en genstand, som en stol, en skovl eller lignende), der med stor sandsynlighed er anbragt.

Dette er en af grundene til, at der indsættes så mange soldater, ligesom det også som det fremgår af artiklen, at størstedelen af de 80.000 almindelige civile beboere stadig er i byen.
De mange civile sætter en stor begrænsning på brugen af granater, bomber mv., ligesom ISAF naturligvis må være ekstra forsigtig med, at sikre sig, at de mål, der udpeges er lovlige, militære mål, idet Taliban jo normalt ikke skiller sig ud fra de civile, de gemmer sig i blandt, før den enkelte hiver sit våben frem og skyder på soldaterne. Disse forhold fordobler behovet for antal soldater mange gange.

Aksel Gasbjerg

Kampen om Majah var fup og fidus.

Marjah blev annonceret som en by med 80.000 indbyggere, men nu viser det sig at byen ikke eksisterer:

"... billedet af Marjah som det præsenteres af de militære ledere, og som det lydigt er blevet formidlet af de store nyhedsmedier, er et af de klareste og mest dramatiske eksempler på misinformation i hele krigen, med den tilsyneladende hensigt at fremstille offensiven som et historisk vendepunkt i konflikten', skriver historikeren og journalisten Gareth Porter på nyhedsbureauet IPS."

En vaskeægte afsløring af mediemanipulation, som Information må tage alvorligt, herunder at beklage ovenstående artikel.

Se bl.a.:
http://riko.nu/2010/03/medierne-og-marjah-vind-eller-spin/

http://arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=62383&TS_ID=2&S_ID=3&C_ID=18

Thomas H. Pedersen

Peter Pedersen skrev:
16. marts 2010 kl. 11:22 -
http://www.information.dk/telegram/227156 :

“Vedr. Marjah

Administativt er Afghanistan en gang for mange år siden inddelt i provinser (fx. Helmand, Kandahar osv.), og disse provinser er inddelt i distrikter (I Helmand provinsen : Gereskh, Nad e’ Ali, Garmsir, Now Zad osv.)
Se fx. kortet og de anslåede tal for antal indbyggere i distrikterne : http://en.wikipedia.org/wiki/Helmand_Province

Det er langt fra nemt at holde de geografiske forhold ude fra hinanden i Afghanistan; - hvornår man taler om et distrikt og hvornår man taler om en landsby. Distriktet har ofte navn efter district center (dvs. “hovedbyen”) i distriktet, hvorimod der andre gange findes en lille ubetydelig flække et sted i distriktet af samme navn som distriktet,
mens distriktscenter-byen ligger et ganske andet sted.
By- og vejskilte er naturligvis totalt ukendt i hele Helmand provinsen.

Afghanerne selv skelner normalt langtfra så skarpt, som vi er vant til i Vesten, og direkte adspurgt, kan man meget tit få flere forskellige svar fra de lokale, om hvad samme landsby, man står midt i lige nu, rent faktisk hedder, idet 30-40 års konstante borgerkrige og magtkampe naturligvis sætter sine dybe spor på et i forvejen ringe struktureret land.
Fx. anså Taliban Kandahar som hovedstaden - ikke Kabul.

Hvordan Marjah staves er nærmest efter eget valg og accent, da alt jo lokalt skrives med det arabisk-lignende lydskriftsopbyggede tegnsystem.

Marjah ligger ved grænsen mellem Nawa og Nad e’ Ali- distrikterne, hvilket var grunden til, at størstedelen af ISAF soldaterne startede operationen med at sikre at Taliban var fortrængt i netop Nad e’ Ali-distriktet, samtidigt med at andre engagerede Taliban i Marjah.

Det må dog klart udelukkes, at der for Majrah’s vedkommende skulle være tale om en “city”, men nærmest en (efter vore forhold) mindre provinsby, - lidt i lighed med de større landdistrikter i DK med tilhørende “udflyttergårde”, de øvrige omkransende marker, arealer, åer, vandingskanaler osv.osv., er tillagt samme navn som landsbyen.
Antallet af indbyggere i området (by og opland incl. de mange såkaldte omliggende småbyer (“Khaleh”) , skulle ligge et sted mellem 30.000- 70.000 synes dermed næppe urealistisk. ”

Og tilføje :
Al Jazeera har været med præsident Karzai i Marjah:
http://english.aljazeera.net/news/asia/2010/03/201

Lidt mere om Marjah fra Al Jazeera :
http://english.aljazeera.net/news/asia/2010/02/201

http://afghanistan.blogs.cnn.com/2010/03/07/photo-

Vedr. hvorfor Marja er vigtig :

http://www.stratfor.com/weekly/20100216_meaning_ma

“Marjah is perhaps the quintessential example of a good location from which to base. It is in a region sympathetic to the Taliban; Helmand province is part of the Taliban’s heartland. Marjah is very close to Kandahar, Afghanistan’s second city, the religious center of the local brand of Islam, the birthplace of the Taliban, and due to the presence of American forces, an excellent target. Helmand alone produces more heroin than any country on the planet, and Marjah is at the center of that trade.

By some estimates, this center alone supplies the Taliban with a monthly income of $200,000. And it is defensible: The farmland is crisscrossed with irrigation canals and dotted with mud-brick compounds — and, given time to prepare, a veritable plague of IEDs.

Simply put, regardless of the Taliban’s strategic or tactical goals, Marjah is a critical node in their operations.”

Som jeg selv mange gange tidligere har været inde på, overgår tallene for selvmord langt tallene for tab ved kamphandlinger.

Noget tyder på at vi allerede nu har mistet hundredvis af soldater på den måde. I Fyens Stiftstidendes netavis kan man læse følgende:

.” Lars Christensen fra foreningen "Krigsveteraner og Pårørende" skønner, at der samlet kan være flere hundrede selvmord blandt Balkan- Afghanistan- og Irak-veteraner.”

Kilde: http://www.fyens.dk/article/1562011:Indland-Fyn--Selvmord-overgaar-kamptab

Hvor længe skal galskaben fortsætte?

Marja ligger i Nad e´ Ali distriktet der har under 100.000 indbyggere - det er en potemkinkulisse de 15.000 soldater har nedkæmpet.
Og det tog en måned!

Lars R. Hansen

Mosbak:"Og det tog en måned"

Den da vist kører endnu.

Lars Hansen

Vil det sige de ikke engang er færdige endnu?

Aksel Gasbjerg

Paul Villaume skriver på riko.nu:

”En stor og højlydt sejr i Marjah”

Dagen efter mit omtalte blogindlæg bragte Washington Post (22. febr.) en artikel af to af avisens militærmedarbejdere, som med højtstående, men anonyme kilder i Pentagon som grundlag kunne afsløre, at hovedformålet med den længe bebudede offensiv mod den såkaldte ”Taleban-højborg” Marjah var ”at overbevise amerikanerne om, at en ny epoke er indtrådt i den otte år lange krig”. Amerikanske officerer i Afghanistan håber, skrev de to Washington Post-medarbejdere, at ”en stor og højlydt sejr i Marjah vil overbevise den amerikanske offentlighed om, at de [ISAF] fortjener mere tid til at vise, at ekstra tropper og nye taktikker kan give bedre resultater på slagmarken”. Den egentlige årsag til beslutningen om at angribe Marjah var således ikke byens eller områdets strategiske betydning, men håbet om, at en operation, der skulle tage kontrollen med Marjah, kunne ”levere en hurtig militær og politisk sejr for McChrystal”.

Men historien er endnu mere tankevækkende. I de seneste uger er der kommet flere og flere presserapporter, som skridt for skridt har dekonstrueret mediebilledet af Marjah som en Taleban-højborg og en større, tætbefolket ”by med 80.000 indbyggere” – et billede, som blev spredt efter en mediebriefing af officerer på U.S. Marines-basen Camp Leatherneck i det sydlige Afghanistan d. 2. februar.

I virkeligheden kan Marjah hverken betegnes som et bycenter eller en mindre (lands)by, men snarere som dels nogle klynger landbrugsejendomme (med en moské og nogle få butikker), dels et større landbrugsområde med spredte markeder for bønder, som dækker en stor del at den sydlige Helmand Floddal. En talsmand for ISAF indrømmede for en uge siden over for Inter Press Service, at Marjah slet ikke er en by, men snarest et ”landbrugsområde” på 200 kvadratkilometer med ”en samling af typiske familielandbrug”.

Altså: Ved at fremstille Marjah som et Taleban-befæstet bycenter og dermed et strategisk vigtig mål for ISAF, kunne indtagelse af ”byen” erklæres som en første – stor og højlydt – ”sejr” for USA’s og NATOs nye strategi i Afghanistan. Vind eller spin

Lars R. Hansen

Ting tager jo den tid ting tager, Mosbak