Det ligner skæbnens ironi. Nemesis. Abu Dhabi, emiratet på den arabiske halvø, der pumper 2,3 mio. tønder olie op af ørkensandet i døgnet og sælger det til afbrænding og medfølgende CO2-udledning i hele verden, er i fare for selv at blive offer for klimaforandringerne. Hvis de globale temperaturer bliver ved at stige, og afsmeltningen af de polare ismasser passerer et 'tipping point' og tager yderligere fart, kan store områder langs den lavtliggende, men stadig mere tætbebyggede ørkenstats kyst blive oversvømmet af de stigende verdenshave.
Det er budskabet i en ny rapport, offentliggjort af Abu Dhabis Miljøagentur og udarbejdet for agenturet af fagfolk ved Stockholm Environment Institute.
»Abu Dhabi 2100: Under vand?« lyder den ildevarslende overskrift på avisen The Nationals præsentation af rapporten for emiratets indbyggere.
Selve rapporten siger i sit videnskabelige sprog, at »den potentielle eksponering af De Forenede Arabiske Emirater, især Abu Dhabi, for konsekvenserne af havstigninger er ganske betydelig, de aktuelle socioøkonomiske forhold i kystområderne taget i betragtning.«
»De socioøkonomiske forhold« hentyder til, at 85 pct. af Emiraternes befolkning og 90 pct. af infrastrukturen findes langs den lavtliggende kyst. Det meste af resten er ørken, plettet af olieboretårne. Abu Dhabi er hovedstad og største by i Emiraterne, i dag med knap en mio. indbyggere, men om to årtier ifølge de statslige prognoser med over tre mio.
Kystlinjen har i en årrække været en heksekedel af byggeri for at skabe nye imposante kontorpaladser i glas og stål til multinationale koncerner og finansvirksomheders hovedkvarterer samt hoteller til pendlende forretningsfolk og investorer og til det internationale jetset, der vil opleve Abu Dhabis nye, opulente luksus med hotelværelser til 10.000 kr. for en overnatning eller - hvis man vil nyde den fineste suite på Emirates Palace Hotel - 60.000 kr. pr. nat.
12 af byens talløse skyskrabere er over 100 meter høje, højest af alle med sine 310 meter er det nye Sky Tower. Nede mellem bygningerne er gadebilledet i stigende grad præget af trafikpropper, mangel på parkeringspladser og almen trængsel.
Abu Dhabi blev i 2007 af erhvervsmagasinet Fortune udråbt som verdens rigeste by, og i dag har Emiraterne det syvende højeste bruttonationalprodukt pr. indbygger i verden.
Olien - og prisen
Det hele bygger på olien. Med 100 milliarder tønder olie tilbage under ørkensandet og havbunden råder De Forenede Arabiske Emirater over 7,8 pct. af de globale reserver. Til dato har man produceret og solgt et sted mellem 25 og 30 mia. tønder, og af den aktuelle dagsproduktion på 2,3 mio. tønder bruger Emiraterne selv de 467.000 til byggeeventyret og rigdomsvæksten. Fra 2007 til '08 steg det nationale olieforbrug med over 10 pct. som udtryk for den hidsige økonomiske aktivitet.
Men prisen er CO2 og klimaforandringer. Det kan anslås, at Emiraternes olieproduktion til dato har tilført atmosfæren mindst 10 mia. ton CO2 - tre gange Danmarks udledninger gennem de seneste 100 år. Hertil kommer udledningerne fra den betydelige gasproduktion. Landets egne indbyggere står via det nationale forbrug af fossil energi for en CO2-udledning pr. hoved på godt 30 ton årligt, hvoraf udledningerne fra selve olie- og gasudvindingen udgør en stor del. Dette gør Emiraterne til nationen med den næsthøjeste CO2-udledning pr. indbygger i verden. Og ifølge WWF's Living Planet Report til nationen med det tungeste økologiske fodaftryk pr. indbygger i verden.
Nu er regningen så på vej, globalt og lokalt, som det fremgår af rapporten fra Abu Dhabis Miljøagentur.
Katastroferisiko
Den fastslår, at der i dette århundrede både vil ske en stigning i havenes vandstand og en stigning i intensiteten af voldsomme stormvejr, der i sig selv kan lede til oversvømmelser.
Rapporten opererer med to scenarier: Det ene, hvor havene stiger jævnt som følge af vandmassernes varmeudvidelse og den løbende afsmeltning fra klodens store ismasser. Og det andet, hvor iskapperne i Grønland og Vestantarktis passerer et kritisk 'tipping point' og indleder en accelereret afsmeltning, der kan føre til fem, ti, måske endnu flere meters global havstigning over en periode på adskillige hundrede år.
Hvor galt det går og hvor hurtigt afhænger af, hvor meget temperaturen endnu får lov at stige, dvs. hvor store de fortsatte CO2-udledninger bliver.
»Enhver forøgelse af havets overfladetemperatur på grund af klimaforandringer vil føre til kraftigere stormfloder og større risiko for katastrofer langs kysten,« konstateres det.
Rapporten ser dels på en situation, hvor vandstanden ved højvande i år 2050 er én meter over dagens gennemsnitlige vandstand og i 2100 to meter over, dels en situation med accelereret afsmeltning hvor havene ved højvande i 2050 er tre meter over dagligt vande i dag og i 2100 ni meter over. Facit er ikke rart for Abu Dhabi.
Blot én meters havstigning vil oversvømme 344 kvadratkilometer langs kysten, tre meter sætter 804 kvadratkilometer under vand, og en stigning på ni meter oversvømmer 1.672 kvadratkilometer. Hertil kommer oversvømmelser i Emiraternes anden storby ved kysten, Dubai.
Ved tre meter »er adskilligt flere øer langs kysten tydeligt under vand, og oversvømmelserne inde i landet er omfattende,« hedder det. Blandt andet det nyligt indviede, mondæne Mangrove Village-kvarter med over 300 luksusvillaer vil stå under vand ligesom dele af den ny Industrial City.
»Ved ni meters havstigning vil Abu Dhabi fremtræde fundamentalt anderledes som by og samfund i forhold til, hvad vi kender i dag,« fastslår rapporten.
Også uden for hovedstaden vil de stigende have få konsekvenser.
»I regionen forudses havstigning at føre til øget tilsaltning af jorden, som vil påvirke land- og skovbrugsprojekter inde i landet.«
Rapporten slutter med en utvetydig advarsel til den hastigt ekspanderende, CO2-udledende oliestat:
»Med kollisionen mellem Abu Dhabis nye og planlagte infrastruktur og de tiltagende klimarisici kan den nuværende udvikling uforvarende bevæge sig mod katastrofer, hvis ikke den i fornødent omfang tager højde for kendte klimarisici i planlægningen.«
Foruden til lokale medier har budskabet om de truende klimakonsekvenser fundet vej til en ny klimahjemmeside, etableret af det statslige miljøagentur og WWF.
»I takt med at havene og temperaturerne stiger, kan en del af De Forenede Arabiske Emiraters kystlinje bogstavelig talt forsvinde. Det vil være katastrofalt for vore mangrove-områder og livet i havet, for vor fiskeindustri og turismen og i særdeleshed for vor infrastruktur og elforsyning, som næsten alt sammen er placeret ved kysten.«
»I vil formentlig ikke blive i stand til at nyde kysten på samme måde som i dag. Jeres børn vil med sikkerhed ikke,« lyder den statslige advarsel på hjemmesiden www.heroesoftheuae.ae/en.
Spørgsmålet er nu, hvad Emiraternes indbyggere stiller op med den ny indsigt. En meningsmåling gennemført for The National i december - før den ny rapports offentliggørelse - fortæller, at 74 pct. af de adspurgte var imod en stigning i elpriserne som redskab til at dæmpe det fossile energiforbrug i landet, mens 73 var imod hævede benzinpriser. Spørgsmålet om, hvorvidt Abu Dhabi og Emiraterne burde skrue ned for oliehanerne for at dæmpe bidraget til global olieafbrænding og CO2-udledning, blev ikke stillet.
I en kommentar til undersøgelsen skriver Mita Srinivasan, en af The Nationals læsere med bopæl i Dubai:
»Jeg er forundret over, at en nation, der blev grundlagt af nomadiske stammer, som var så tæt på miljøet, man kan være, i deres livsstil og vaner kan glemme læresætningerne fra deres eget folk, kulturen og religionen og tilegne sig de dårlige vaner, de har i dag. Det er forbløffende.«
