Læsetid: 4 min.

Tyrkiet er blevet Mellemøstens storebror

Tyrkiet og Mellemøsten nærmer sig hinanden med hastige skridt. Tyrkiet er Mellemøstens forbillede, men stadig EU's uvorne lillebror, som kun få gider lege med. Alligevel betyder det tættere forhold til Mellemøsten ikke, at Tyrkiet fjerner sig fra EU
'Jeg så gerne, at Tyrkiet blev medlem af EU, men Europa ser Tyrkiet som et barn,' siger Abdurrahmon Aydogdu, der bor med sin kone og seks børn i en toværelses lejlighed i Istanbul.

'Jeg så gerne, at Tyrkiet blev medlem af EU, men Europa ser Tyrkiet som et barn,' siger Abdurrahmon Aydogdu, der bor med sin kone og seks børn i en toværelses lejlighed i Istanbul.

Kristine Kiilerich

11. februar 2010

ISTANBUL - Havde Tyrkiet bare været medlem af EU, ville Abdurrahmon og Nacites seks børn have en sikker fremtid. De ville ikke behøve at bekymre sig om, hvordan faderens sygepenge slår til, og hvordan to voksne og seks børn mellem fem og 13 år kan bo i en toværelses lejlighed. Hvis Tyrkiet bare var medlem af EU, ville børnene kunne sove roligt om natten, mener deres far, Abdurrahmon Aydogdu, 34. Men det sker næppe foreløbig, det er han godt klar over. For hverken Tyrkiet eller EU er klar til at give hinanden håndslag på at danne forbundsfællesskab, anfører han, da Information besøger familien i deres sparsomt møblerede hjem i et af Istanbuls fattige kvarterer.

»Jeg så gerne, at Tyrkiet blev medlem af EU, men Europa ser Tyrkiet som et barn,« siger han, men erkender samtidig, at Europas syn på hjemlandet ikke er helt ude i skoven:

»Tyrkiet er ikke klar til at blive optaget, fordi vi på ingen måde lever op til menneskerettighederne.«

Abdurrahmon er næsten blind. Han mistede 95 procent af sit syn under et terrorangreb i 2008 på den amerikanske konsulat i Istanbul og er ikke længere arbejdsdygtig. Havde han chancen, ville han straks tage familien med til Europa, men sådan ligger landet ikke. Tyrkiet bevæger sig mod Mellemøsten, har Abdurrahmon noteret sig:

»Tyrkiet ønsker at vokse i Mellemøsten, hvor det allerede er en stor spiller,« siger han, og det undrer ham ikke, når nu EU ikke inviterer Tyrkiet med i fællesskabet:

»Hvis man er alene, har man brug for en ven.«

Arabisk opbakning

For Tyrkiet er det en smal sag at tilegne sig venner i Mellemøsten. I hvert fald er det blevet lettere, idet Tyrkiet efterhånden fører en moderne og offensiv udenrigspolitik i regionen. Det har givet pote, at Tyrkiet spiller med musklerne og har lagt afstand til Israel. Dermed er forbindelserne mellem Iran, Irak og Syrien styrket, samtidig med at Tyrkiet tilnærmer sig Armenien. Tyrkiets premierminister Erdogan har ligefrem kaldt forholdet mellem Tyrkiet og mellemøstlandene en 'regional Schengen' - altså en parallel til Schengen-samarbejdet i EU.

En rollemodel

En undersøgelse foretaget af den tyrkiske tænketank TESEV (Turkish Economic and Social Studies Foundation) viser da også, at Tyrkiets image forandrer sig til det positive i Mellemøsten. Blandt 2.000 adspurgte i syv arabiske lande ser 75 procent positivt på Tyrkiet, mens over 60 procent mener, at Tyrkiet kan være et forbillede for den arabiske verden.

Den varmere forbindelse mellem de to egne bekræfter projektdirektør for den tyrkiske afdeling i International Crisis Group, Hugh Pope:

»Forholdet mellem Tyrkiet og Mellemøsten er blevet varmere og mere personligt. I EU er Tyrkiet mest en aspirant, mens det i Mellemøsten er en rollemodel,« forklarer han.

Ifølge ham er de fleste tyrkere skuffede over EU. De føler sig fornærmede, fordi især den tyske og franske regering et vist antal gange de seneste år har lukket døren for tyrkisk medlemskab. Tyrkerne frygter, at EU i endnu højere grad bliver en kristen klub med franske Sarkozy og tyske Merkel øverst på prædikestolen.

Historien uden ende

Budskabet fra EU - også fra Frankrig og Tyskland - er dog blevet mere positivt de seneste måneder, og det kan være med til at vende tyrkernes sårede følelser. Den nye intensitet mellem Tyrkiet og Mellemøsten behøver dermed ikke ske på bekostning af EU, understreger Hugh Pope. Langt over halvdelen af de 2.000 adspurgte i de arabiske lande mener da også, at et tyrkisk medlemskab af EU vil styrke Tyrkiets rolle i den arabiske verden.

Faktisk er forholdet mellem EU og Tyrkiet, ifølge Hugh Pope, dybere, end de fleste forestiller sig. Halvdelen af Tyrkiets handel foregår med EU, og 90 procent af Tyrkiets udenlandske investeringer sker i EU. Professor ved Istanbuls Kulturuniversitet Can Baydarol har forsket i Tyrkiets forhold til EU i mere end 25 år. Han understreger netop, hvor vigtigt det er, at EU ændrer sin måde at tale om Tyrkiet på.

»I stedet for at tale om, at Tyrkiet har interesser i at komme med i EU, bør de tale om deres fælles interesser - ligesom et ægteskab,« siger professoren og pointerer, at de begge har brug for hinanden.

»Uden Tyrkiet kommer der aldrig stabilitet i Mellemøsten. Det kommer let til at gå ud over EU - der er tale om en dominoeffekt,« påpeger Can Baydarol.

Han bebrejder ikke de mange tyrkere, der efterhånden har opgivet EU-håbet:

»Mange almindelige tyrkere har fået nok af EU - for dem er det en historie uden ende. De har mistet tilliden og har svært ved at forstå EU.«

Sådan er det også hos familien Aydogdu i Istanbul. Mens den 29-årige mor forbereder aftensmåltidet, sidder de seks børn på stuegulvet med store øjne og lytter opmærksomt til det, deres far fortæller. Han ser trist ud, da han via tolken retorisk spørger:

»Hvordan skulle vi være glade for at leve otte mennesker her?«

Han er sikker på, at EU ville kunne hjælpe ham og familien, men et udtryk af opgivelse har bredt sig i hans ansigt:

»Der er for mange politiske spil i gang til, at det betyder noget, hvad jeg siger.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu