Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tyrkisk kupplan ser ud til at være alvorligt ment

Et gennembrud i års efterforskning af hemmelige militære loger, der pønser på at vælte den islamisk hældende regering fører næppe til nye, demokratiske reformer
Et gennembrud i års efterforskning af hemmelige militære loger, der pønser på at vælte den islamisk hældende regering fører næppe til nye, demokratiske reformer
Udland
25. februar 2010

Arrestationerne af et halvt hundrede højtstående tyrkiske officerer, sigtet for kupplaner mod den islamisk rodfæstede AKP-regering, betegnes som et afgørende gennembrud i en efterforskning af et sagskompleks, der siden 2007 har været kendt som 'Ergenekon' - navnet på et mytisk dalstrøg i de utilgængelige Altay-bjerge i det centrale Asien, der af tyrkiske ultranationalister dyrkes som 'nationens fødested'. Hvor politi og anklagemyndighed hidtil har surfet rundt efter tip om formodede kupplaner og undervejs er stødt på våben, sprængstoffer og skitser til attentater og anden provokatørvirksomhed, synes der denne gang at være mere kød på sagen.

»Det ser ud til, at politiet omsider er nået frem til de egentlige kupplanlæggere, hvor man hidtil har søgt i blinde,« siger den kendte menneskeretsadvokat, Yusuf Alatas, til avisen Zaman.

Den aktuelle sag har afdækket en detaljeret plan for et militærkup med kodenavnet 'Forhammer', der blev lækket til den regeringsvenlige avis, Taraf, og som Istanbuls anklagemyndighed har lagt til grund for mandagens og tirsdagens arrestations-bølge af fire admiraler, 17 generaler og 27 andre højtstående officerer, på pension såvel som i aktiv tjeneste.

Den siddende generalstabschef, Ilker Basbug, har da også delvist erkendt planernes ægthed, men kalder dem 'øvelsesudkast'. Basbug aflyste tirsdag en planlagt rejse til Egypten og indkaldte i stedet 15 generaler til krisemøde i generalstaben for at drøfte den 'alvorlige situation'.

Regeringen er tavs - premierminister Recep Tayyip Erdogan kaldte det »upassende« at kommentere sagen så længe retten sidder, og Onur Öymen, fremtrædende medlem af oppositionspartiet CHP har sagt, at det hidtil ikke er lykkedes at føre en 'Ergenekon'-anklage til doms trods to et halvt års efterforskning. Men at sagen giver international genlyd kan udledes af, at såvel EU-kommissær Stefan Füle som en amerikansk viceudenrigsminister, Philip J. Cowley, har kommenteret den. Begge opfordrer til, at de sigtede får en »åben og transparent rettergang«.

Kupplanen er fra 2003, året efter at AKP-regeringen trådte til efter en jordskreds-sejr ved valget i november 2002, og minder mest om et fantasifuldt filmmanuskript eller venstre-ekstremisters dagdrømme, hvis det ikke var fordi, den er produceret af folk, der havde kommando over NATO's næststørste hær. Den eneste officer med kommando over hær-, luft- og flådestyrker i perioden 2003-4, der ikke er arresteret og sigtet, er daværende generalstabschef Hilmi Özkök.

Detaljeret kupplan

'Operation Forhammer' havde to 'ambolte': En, hvor den populære Fatih-moske i Istanbul skulle bombes under fredagsbønnen. I den demonstration, der ville følge efter, skulle provokatører sørge for, at militære installationer blev angrebet.

Den anden 'arm' var en reel eller fingeret luftkamp med græske kampfly, der skulle resultere i 'nedskydning' af et tyrkisk fly, om nødvendigt ved en sprængladning i det pågældende fly. I det forventelige kaos, der ville opstå, ville en officers-junta gribe ind og fjerne regeringen, internere 'oprørere' i forud udpegede fodboldstadioner og erklære Tyrkiet i undtagelsestilstand.

Når kupplanen aldrig blev ført ud i livet skyldes det angiveligt intern uenighed mellem juntamedlemmerne. Nu er de anholdt - seks er dog løsladt, men det er uklart om sigtelserne er opretholdt. De øvrige er internerede i politichefkvarterer, ikke i normale fængselsceller, og det er rapporteret, at de selv tilbereder krydrede kødboller, en tyrkisk nationalret, om aftenen og og rister brød til morgenmaden.

Hvor fører det hen?

Men mere om officerernes eventuelle skyld er spørgsmålet i Tyrkiet, om det, der ligner et gennembrud i 'Ergenekon'-komplekset også vil medføre et demokratisk gennembrud i et land, der stadig halter med menneskerettigheder og ytringsfrihed.

»Måske i anden ombæring,« siger en Ankara-journalist, der har dækket 'Ergenekon'-sagskomplekset siden 2007, og som ønsker at være anonym.

»Men i første omgang ser det ud til, at en handel mellem militæret og regeringen er på tapetet - nemlig, at hvis soldaterne lader AKP-politikerene i fred, vil regeringen fare med lempe. Man kan ane konturerne af en fremtidig magtdeling mellem de to poler - den sekulære antireligiøse, der er Kemal Atatürks arvtagere, og som kørte republikken frem til 2002 - og den nye islamiske elite, der i dag har flertal blandt vælgerne. Denne sag har givet svækket militæret i forhold til regeringen, og det er første gang nogen sinde, at så højtstående officerer er afhentet af politiet. Det var utænkeligt for bare få år siden.«

Den 'borgerkrig' mellem religiøse og sekulære, som Tyrkiet-kenderen Robert Ellis i går her i bladet mente nu er flyttet ind i retssalen, har stået på siden 1923, da Mustafa Kemal, den senere Atatürk, etablerede republikken på ruinerne af det osmanniske imperium, der blev opløst efter 1. Verdenskrig. Sultanatet og kalifatet blev afløst af kemalismen, en halvfascistisk ideologi, der slog hårdt ned på ethvert tilløb til politisk aktivitet, der smagte af islam. Men efter kuppet i 1980, der primært var vendt mod kommunister og venstreekstremister, gennemførte kupgeneralerne en forfatning, hvor islamisk politik blev tolereret som modvægt mod kommunismen. I 1995 blev det islamiske 'Refah' (Velfærd) Tyrkiets største parti med Necmettin Erbakan som landets første islamiske premierminister.

Militæret slog bak i februar 1997 og i juni samme år blev Erbakan væltet ved det såkaldte 'postmoderne kup', der bestod i at true eller bestikke hans parlamentsflertal til at desertere. Siden fulgte økonomisk og politisk ustabilitet, der kulminerede med jordskælvet i 1999.

Ved valget i 2002 vandt et nydannet 'demokratisk konservativt' parti AKP (Retfærd- og Udviklings-Partiet), dannet på rester af det forbudte 'Refah', en valgsejr, som blev gentaget i 2007, og som med EU-ansøgningen som 'sneplov' har gennemført en serie reformer, der har begrænset militærets indflydelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Dalager Ditlevsen

Læs mere om Tyrkiets problemer og udfordringer i interviewet med forfatteren og pressefrihedsaktivisten Eugene Schoulgin her:

http://www.information.dk/223725

You can read more about the case from the source;

http://www.todayszaman.com/tz-web/news-202552-generals-admirals-arrested...

Jens Christoffersen

@ Søren
Tak, det var fint lige at få den med