Læsetid: 3 min.

Tysk nej til skattelettelser

Ifølge en ny undersøgelse er et flertal af velstillede tyske skatteborgere imod regeringens løfter om skattelettelser. De politiske planer stemmer ikke overens med borgernes realitetssans, siger tysk sociolog
9. februar 2010

BERLIN - Skattelettelser har længe været en politisk vindersag, når der skal fiskes stemmer i de højere indkomstlag. Men i tider med nedslidte offentlige ydelser og fokus på bedre uddannelse er mere end halvdelen af tyskerne tilfredse med at yde deres bidrag til de statslige kasser.

Sådan lyder det overraskende budskab i en nylig rundspørge blandt tyske skatteborgere, der signalerer en udbredt skepsis over for de lovede skattelettelser, som skaffede Tysklands liberal-konservative regering en valgsejr i efteråret.

Ifølge undersøgelsen, der er bestilt af tv-stationen ARD, siger ikke færre end 58 procent af de tyske skatteborgere nej tak til de bebudede skattelettelser.

Sociologen Berthold Vogel, forfatter til bogen 'Velfærdskonflikter', siger til Information, at tallene vidner om en ændret mentalitet.

»De, der ikke ønsker skattelettelser, afspejler en grundlæggende fornemmelse i befolkningen af, at bestemte offentlige ydelser og tjenester forudsætter beskatning. At vi allesammen har et vist velstandsniveau, skyldes finansiering af offentlige ydelser, hvad enten der er tale om skoler, hospitaler eller infrastruktur«, siger Berthold Vogel, der til daglig forsker i middelklassens forhold til socialstaten ved Hamburgs Institut for Socialforskning.

Undersøgelsens overraskende resultat følger efter den tyske regerings præsentation af en vækstpakke med skattelettelser for omtrent 63,75 milliarder kroner, der skal gælde for hvert af de kommende år. Skattelettelserne sigter foruden at skabe vækst til at imødekomme ønsker i befolkningen om en mere retfærdig fordelingspolitik. Men ifølge Berthold Vogel betyder tyskernes dagligdagserfaringer med nedslidte offentlige institutioner, at et stigende antal borgere ikke længere opfatter beskatning som uretmæssig afstraffelse:

»Tyskerne mærker det især i lokalområderne, hvor de selv bor. For eksempel befinder kommunerne i Tyskland sig for øjeblikket i en dramatisk finansiel situationen. Flertallets realitetssans er så veludviklet, at de kan se, at med omfanget af statsgælden og de offentlige finansers knaphed, kan vi ikke tillade os at tale om videre skattelettelser.«

Middelklassens status

Foruden at pege på en styrket realitetssans i den tyske befolkning, vender ARD-undersøgelsen også op og ned på gængse forestillinger om en sammenhæng mellem højere indkomster og krav om skattelettelser. Den største skepsis over for de planlagte skattelettelser findes nemlig overraskende nok blandt de bedre stillede skatteborgere.

Ikke færre end 69 procent af de adspurgte familier med en nettoindtægt på mere end 22.500 kroner pr. måned er afvisende over for regeringens planer om skattelettelser.

Samtidig er 49 procent af husholdninger med en indtægt på mindre end 11.250 kroner pr. måned positivt stemte over for planerne.

Især den højere middelklasse har en interesse i at opretholde en stærk socialstat for dermed at sikre deres egen position, der er afhængig af uddannelse og offentlige uddannelser. Men samfundets midte, der indtil nu har kunnet profitere af socialstaten, må fremover acceptere, at der er færre offentlige ressourcer til rådighed.

Ifølge Vogel skaber netop den udvikling nye politiske udfordringer:

»Man kan sige, at de rigere også profiterer af de tjenester, som frembringes af samfundet i fællesskab. Det er netop samfundets midte, der repræsenterer de offentlige ydelser, men samtidig også dem, der forstår at profitere af dem. Det har skabt en erkendelse af, at en skyldnerstat næppe har mulighed for at regulere offentlige anliggender, og dermed havner midtens egen statusposition også i en fareposition.«

I særlig grad kan middelklassens bekymring for de fremtidige generationer spille en rolle, når det gælder den positive holdning til beskatning: »Det er især børnenes statusposition, der trues, når der ikke investeres i uddannelsessystemet.«

Ny rolle til staten

Mens de tyske skatteborgere viser nye solidariske sider af sig selv, er spørgsmålet om skattelettelser med til at splitte den tyske regering.

Emnet har især været et stridspunkt mellem det bayriske CSU og det liberale FDP. Mens CSU før valget var tilhængere af omfattende skattelettelser, har man efter valgsejren været tilbageholdende med trangen til at eksperimentere, hvilket har afstedkommet irritation hos de noget mere reformivrige liberalister i FDP.

Indtil videre er FDP kun lykkedes med at gennemføre en reduktion af moms-satsen på hoteldrift, hvilket har affødt beskyldninger om klientelpolitik, eftersom en række større hotelkæder bidrog med betydelige beløb til FDP's valgkampagne.

De seneste bebudede lettelser har den tyske regering retfærdiggjort med henvisning til et ønske om at øge væksten og styrke konkurrenceevnen.

Ifølge Berthold Vogel er vækst imidlertid ikke nødvendigvis den primære politiske målestok i en tid, hvor de offentlige finanser uundgåeligt skrumper ind:

»Det er relativt let at besvare alle politiske problemer med vækst og forsøge at hælde flere og flere penge ind i samfundet, men kunsten består i at besvare kommende politiske problemer, der måske slet ikke kan løses med 'mere vækst', således at man i stedet må opfinde andre former for samfundsmæssig sammenhæng.«

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100----------

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

194

195

196

197

198

199

200----------

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300----------

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400----------

401

402

403

404

405

406

407

408

409

410

411

412

413

414

415

416

417

418

419

420

421

422

423

424

425

426

427

428

429

430

431

432

433

434

435

436

437

438

439

440

441

442

443

444

445

446

447

448

449

450

451

452

453

454

455

456

457

458

459

460

461

462

463

464

465

466

467

468

469

470

471

472

473

474

475

476

477

478

479

480

481

482

483

484

485

486

487

488

489

490

491

492

493

494

495

496

497

498

499

500

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu