Tyske borgere forhindrer nazimarch

En lokal domstol kunne ikke forhindre Europas største nazimarch i at finde sted i Dresden. I stedet var initiativet overladt til lokale moddemonstrationer, der viste civil modstandsdygtighed og havde held med at holde nazisterne borte fra Dresdens gader
Tusindvis af nazister var samlet i Dresden for at marchere, men den lokale moddemonstration var stærkere og betød, at den varslede nazimarch ikke blev til noget, da politiet forbød dem at bevæge sig rundt i byens gader af frygt for sammenstød.

Tusindvis af nazister var samlet i Dresden for at marchere, men den lokale moddemonstration var stærkere og betød, at den varslede nazimarch ikke blev til noget, da politiet forbød dem at bevæge sig rundt i byens gader af frygt for sammenstød.

David W. Cerny
15. februar 2010

DRESDEN - På den snedækkede Albertplatz i hjertet af Dresden er den civile modstand langsomt ved at komme op i gear. Klokken nærmer sig 10 om formiddagen, og stadigt flere faner kommer til. Nogle er røde med socialdemokratiske og marxistisk-leninistiske symboler. Andre er sorte med anti-fascistiske paroler. Også et enkelt orangefarvet flag fra det tyske Piratparti har sneget sig med.

Under de blafrende flag trodser demonstranterne den kolde vind ved at sippe kaffe fra medbragte termokander. Andre skutter sig og hopper i takt til tonerne fra et gadeorkester, hvis forsanger insisterende forsøger at få de omkringstående til at skråle med på omkvædet i en opskruet version af Internationale. Men orkesteret taber kampen om tilhørernes opmærksomhed, da en mindre kortege af ladvogne med betydeligt større højtalere møver sig gennem folkemængden.

Hele spektaklet er led i en omfattende folkelig protest mod det, der er blevet kaldt Europas største nazimarch. Senere på dagen har 5.000 nynazister, en del af dem tilrejsende, planlagt at marchere gennem gaderne i den østtyske by. De er kommet til Dresden for at markere 65-årsdagen for de allierede bombning af Dresden. Og de er kommet for at demonstrere deres styrke, deres antal og deres foragt for demokratiet.

Men mange borgere i Dresden har fået nok. Højreekstremisterne burde slet ikke have lov til at gå på gaden, mener de. En af dem er 29-årige Tina L., der sammen med sin veninde har taget opstilling i udkanten af pladsen. Herfra er der god udsigt til talerne på ladvognen. De to lokale kvinder er dukket op for at markere deres modstand mod den nynazistiske misbrug af byens historie:

»Dresden er i forbindelse med mindedagen gennem årene blevet et samlingspunkt og et mødested for nazister«, siger Tina L. til Informations udsendte. »Det er vigtigt, at man sætter et punktum for den slags. Vi vil forhindre, at de kan løbe rundt i vores by.«

Civil modstand

Også demokratiet i sin mere institutionelle udgave har forsøgt at værge for sig på forskellige måder. Forskellige juridiske tiltag og anmeldelser fra lokalpolitikere med henblik på at forbyde marchen er imidlertid slået fejl. I torsdags slog en lokal domstol fast, at nazisterne havde ret til at gennemføre deres offentlige manifestation.

Og netop forsøget på at forhindre nynazisterne i at marchere er den bagvedliggende idé med at samle en menneskemængde på Albertplatz. Og det ser ud til at lykkes efter planen. En skønsom og tilsyneladende fredsommmelig blanding af tilrejsende aktivister, lokale borgere, ældre ægtepar, børneforældre og sortklædte punkere trasker rundt i den brune sjap. Og flere kommer til.

Sammen med andre moddemonstrationer, der er strategisk placeret rundt omkring i Dresden, er forsamlingen på Albertplatz et led i en mere omfattende plan om at blokere for nazisternes march gennem Dresden. Ikke langt fra herfra, få hundrede meter på den anden side af den kæde af politibetjentere, der barrikaderer indkørslen til pladsen, befinder nynazisterne sig. Men så længe de demonstrerende bliver på Albertplatz, får nazisterne ikke lov at bevæge sig yderligere. For hvis der er fare for sammenstød mellem nazister og moddemonstranter kan politiet forbyde den nazistiske demonstration at bevæge sig. Hvis demonstrationen ikke kan forbydes ved lov, kan nazisterne i det mindste få lov til at stå og fryse i vinterkulden. Sådan kan civil modstand også fungere.

Tyske offermyter

I nætterne til den 13. og 14. februar 1945 nedkastede engelske og amerikanske bombefly 3.700 tons brandbomber over Dresdens hovedsageligt civile befolkning. Omkring 25.000 mennesker omkom i det efterfølgende flammehav, og de mange civile ofre har givet nynazisterne anledning til at pege på tyskerne som ligeberettigede ofre.

De nazistiske forsøg på at gøre bombningen af Dresden til en tysk offermyte er et genkommende tema, der vækker vrede og bekymring blandt talerne på ladvognen. I år er vreden yderligere ætsende, fordi nazisterne har fået lov til at forsamle sig ved banegården i Neustadt, et symbolsk og historisk ømtåleligt sted. Netop herfra afgik under krigen adskillige tog med deporterede jøder på vej til de nazistiske koncentrationslejre.

Forargelse over lovgivernes mangel på historisk situationsfornemmelse går igen hos taler efter taler på ladvognen. En ung kvinde fra det antifascistiske miljø forklarer, at bomberne ikke kun faldt for, at de allierede kunne hævne sig på tyske civile. De var også medvirkende til at bremse transporterne af dødsdømte jøder til udryddelseslejrene.

Forbud mod naziparti

Oppe på ladvognens minimale scene opfordrer den næste taler, en bastant dame iført rød alpehue, de fremmødte til at vise solidaritet med den menneskekæde, som senere på dagen vil slå ring om den genopbyggede Frauenkirche, der styrtede sammen under lufttogtet. Menneskekæden er på den ene side en protest mod den bebudede nazimarch, men arrangørerne, der udgøres af lokale politikere fra det officielle Dresden, har også udlagt den som et forsøg på at tilbageerobre retten til at mindes de mange civile ofre.

Måske netop af den grund fremprovokerer damens opfordring sporadiske buh-råb fra enkelte af demonstranterne. Måske fordømmer de enhver tale om tyske ofre som et udtryk for historisk revisionisme, der spiller lige i hænderne på nazisterne.

Kvinden med den røde alpehue hedder Iris Kloppich og er formand for Sachsen-afdelingen af Det Tyske Fagforeningsforbund (DGB). Hun lader sig imidlertid ikke kue af protesterne, men afslutter sin tale for derefter at træde ned i sjappen. Kort efter understreger Kloppich over for Informations udsendte, at fagbevægelsen har gode historiske grunde til at markere sig stærkt mod de nynazistiske demonstrationer:

»Under Anden Verdenskrig blev fagforeningsmedlemmer også forfulgt og dræbt af det nazistiske regime. Derfor er det også vigtigt for os at være med på frontlinjen i dag. Det har altid været sådan, at fagbevægelsen har forsøgt at værne om demokratisk kultur.«

Men der er grænser for demokratiet, mener 57-årige Iris Kloppich, der meget gerne så, at politikerne på trods af gentagne fejlslagne forsøg endeligt fik indført et gyldigt forbud mod de højreekstremistiske partidannelser:

»Vi er imod, at demonstrationen overhovedet er blevet tilladt. Vi går ind for, at NPD (det tyske naziparti, red.) skal forbydes, og derfor synes vi heller ikke, at nazisterne skal have lov at rende rundt i vores gader«, siger fagforeningskvinden til Information. Alligevel anskuer hun nazimarchen i Dresden som en udfordring til civilsamfundet:

»På den anden side er det også vigtigt at praktisere en demokratisk kultur og gøre byen mere modstandsdygtig over for højreekstremisme.«

Efter en kold februardag har tilrejsende aktivister og lokalsamfundet i Dresden efterkommet Iris Kloppich' ønske om civil modstandsdygtighed over for de ekstremistiske kræfter. På grund af de massive folkelige moddemonstrationer i Dresdens gader måtte nazisterne i sidste ende opgive at marchere gennem byen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Markus Lund

Det var så fed en nyhed at være vidne til. Jeg vil ikke tøve et øjeblik med at kalde det for den største antifascistiske succes i årevis!

Det ses også tydeligt hvordan borgerne har været velforberedte på aktionerne: http://www.youtube.com/watch?v=QE2bKXOAvzs

Det er desværre ingen løsning at forbyde nazismen. De stikker bare deres hoveder frem igen under andre navne, hvis man fratager dem deres ret til fællesskab med andre ligesindede. Man kan ikke dræbe andres meninger og holdninger gennem lovgivning. Hvornår går det mon op for magthaverne? Hellere folkelige moddemonstrationer end forbud, for med forbud tror de fleste at 'problemet' er løst. Det er det tværtimod ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Både når man læser de officielle efterretninger om den bestilte masseødelæggelse af en historisk by uden militære anlæg, og når jeg taler med min nabo, der i de dage var flygtning i Sydtyskland, melder sig forestillingen om en selv for soldater uværdigl hævn på en civilbefolkning.

Og dog mangler jeg igen i denne artikel omtalen af Pirna i Dresdens udkant. Om Neustadt længere væk er fortalt, men - mig bekendt - fandtes i Pirna den lejr, hvor tyskernes egne børn, åndssvage, sindssyge og andre hancicappede, blev samlet og ombragt. Man kan næsten tale om skæbnens straf ved fremmed hånd.

anbefalede denne kommentar