BERLIN - Den græske statsbankerot er ikke kun et skrækeksempel i dårlig bogføring. De slunkne græske kasser truer også med at underminere EU-projektets bærende forestilling om en fælleseuropæisk solidaritet. For de tyske skatteborgere vægrer sig i stigende grad mod den tiltænkte rolle som grækernes økonomiske redningsmænd.
Ifølge en spørgeundersøgelse for analyseinstituttet Emnid er 71 procent af tyskerne imod en EU-intervention til fordel for den kriseramte græske økonomi.
Den tyske modvilje skal forklares med den græske regerings egen inkompetente administration af finanserne, siger professor i statskundskab og EU-ekspert Michael Bolle til Information:
»Ikke alle tyskere er af den overbevisning, at man bør undlade at hjælpe. Men der er mange stemmer, der hævder, at grækerne selv er skyld den situation, de nu befinder sig i. De har levet over evne. Grækerne derimod spørger Tyskland og Frankrig, hvorfor netop de skal være syndebukke«, siger Michael Bolle, der til daglig forsker i EU ved Jean Monnet-centeret for Europæisk Integration på Freie Universität Berlin.
Men på trods af den folkelige modvilje er det ventet, at den tyske regering inden længe barsler med en resolut handlingsplan. Grunden til at det officielle udspil fra EU indtil videre har været udsat skal ifølge Michael Bolle findes i, at de europæiske politikere gradvist forsøger at vænne befolkningerne til den upopulære tanke om økonomisk assistance til Grækenland.
På længere sigt vil den græske økonomiske krise endda kunne fungere som en oplagt anledning til at fremskynde yderligere europæisk integration i retning af en harmonisering af finanspolitikken: »På grund af den græske krise vil EU-landenes regeringer nu kunne sælge ideen om en fælles finanspolitik, som også er næste skridt på vejen til en politisk union. Den græske krise er således også en chance, og den vil også blive udnyttet.«
Intet alternativ
Indtil videre skal den tyske regering koncentrere sig om at kommunikere til utilfredse borgere, at en ødsel græsk regering har fortjent en hjælpende hånd.
Skærpede betingelserne for langtidsledige tyskere og fraværet af en minimumsløn, har slidt på den tyske befolknings velvilje til at komme fattige europæiske naboer til undsætning.
Også den lave græske pensionsalder er en torn i øjet på de reformramte tyskere.
Endelig føler skatteborgere i lande som Frankrig, Storbritannien og Tyskland, at de politikere, der i sin tid anbefalede indførslen af en fælleseuropæisk valuta dengang underbetonede risikoen for, at det skulle blive nødvendigt at redde uansvarlige medlemsstater.
Ifølge Michael Bolle har hverken den tyske eller øvrige europæiske regeringer noget regulært alternativ til krisehjælp: »Når den græske økonomi lider et alvorligt tilbageslag og ikke kan tilbagebetale lån, vil man med sikkerhed hjælpe, således at valutasamarbejdet ikke kollapser. Og så dyrt er det jo heller ikke. Grækenland har samme økonomiske kraft som en del af Ruhr-området. Det er egentlig ikke så meget.«
Banker har interesser
Også den tyske indenrigsminister Wolfgang Schäuble har ladet forstå, at der ikke reelt findes noget fornuftigt alternativ til massiv tysk indgriben. Uden et stabiliserende indgreb risikerer EU at overlade Grækenland til spekulanter, og det vil i sidste ende underminere indflydelse på valutasamarbejdet.
Det er hensynet til den fælles mønt og de tyske bankers massive interesser i sydeuropæiske EU-lande, der er motivation for et snarligt tysk indgreb.
Alene i Grækenland har tyske finansinstitutter og banker, som eksempelvis de delvist statsejede Hypo Real Estate og Commerz Bank, udlån for 523,4 milliarder euro. Dermed profiterer tyskerne selv af en græsk redningsaktion:
»Deutsche Bank har selv investeret i græske statspapirer. De ønsker naturligvis ikke, at Grækenland går bankerot. Og det ønsker tyske politikere heller ikke.«
Græske trængsler
I mellemtiden har den græske finansminister Giorgios Papaconstantinou anmodet om snarlig handling fra EU, der i praksis har sat ø-staten under forvaltning, og det ventes, at de europæiske finansministre, der sidste mandag mødtes i Bruxelles, vil efterkomme ministerens ønske og inden længe stille kredit til rådighed for den slunkne græske økonomi.
Men en udstrakt hånd fra Bruxelles er dog langt fra ensbetydende med, at de græske trængsler er overstået:
»Den græske regering må nu gennemføre besparelse på besparelse. Og det vil naturligvis fremkalde vrede og ærgrelse i den græske befolkning. De græske politikere risikerer i allerhøjeste grad at få strejker imod sig« , siger Michael Bolle.
