Nyhed
Læsetid: 3 min.

USA’s gæld galopperer videre derudaf

Skal der investeres i nye jobs eller skæres i udgifterne her og nu? I går fremlagde Obama sit budget og et forventet underskud for 2011 på 1300 mia. dollar
Skal der investeres i nye jobs eller skæres i udgifterne her og nu? I går fremlagde Obama sit budget og et forventet underskud for 2011 på 1300 mia. dollar
Udland
2. februar 2010

New York – Hovedlinjerne i Obamas budgetforslag for 2011 var lækket på forhånd, men det flere tusinde sider lange dokument var alligevel ventet med spænding, fordi det tegner et samlet billede af præsidentens ønsker og prioriteringer. Med andre ord: den konkrete, udmøntede version af løfterne fra talen om nationens tilstand fra sidste uge.

Budgettet på 3800 mia. dollar (godt 20.000 mia. kr.) repræsenterer også et forsøg på at gå en vanskelig, måske umulig, balancegang mellem de afgørende midtervæl-
geres to største bekymringer frem mod midtvejsvalget i november: Arbejdsløsheden, pt. på ca. 10 pct., og det voksende hul i statskassen.

Det er to bekymringer, som er svære at dulme på én gang. Obama og de folkevalgte i kongressen er bundet af høje faste udgifter, især til krigene i Irak og Afghanistan, og til sundhedsprogrammerne Medicare og Medicaid, der sørger for sygesikring til de fattigste og ældre. Skal der samtidig investeres i jobs, er de folkevalgte nødt til at spare andre steder, hvis gælden ikke skal vokse eksplosivt. Et hovedpunkt i Obamas budgetforslag er da også, hvad man kunne kalde en USA-version af Foghs skattestop: En fastfrysning af alle ikke-militære udgifter.

Budgettet indregner et underskud på knap 1600 mia. dollar i år og knap 1300 mia. i 2011. Derefter vurderes underskuddet at falde frem til 2014 – fra 10,6 pct. af BNP i år til under fire pct., men stadig et stykke fra de tre pct., som anses for et bæredygtigt niveau. Alt i alt vurderes USA’s gæld at vokse med 8500 mia. dollar i årene 2011-20. Obama understregede da også som det første i går, at Bush og hans krige og ufinansierede skattelettelser har hovedansvaret for gældsmiseren – godt suppleret af den finanskrise, der fulgte:

»Hvis vi var kommet til magten i almindelige tider, ville vi omgående have taget fat på at reducere underskuddet,« sagde Obama og tilføjede, at recessionen har nødvendiggjort ekstra investeringer: »Vi har sat en redningsaktion i gang, og den har ikke været uden omkostninger. Vi kommer ikke til at nedbringe dette underskud i morgen. Vi vil fortsat gøre, hvad der skal til for at skabe jobs.«

Obama tilføjede, at USA »simpelthen ikke kan fortsætte med at forbruge, som om underskud ikke har konsekvenser, som om spild ikke betyder noget, som om amerikanernes hårdt tjente skattedollar kan behandles som Matadorpenge.«

Positionskamp
Udover stoppet for nye udgifter, som dog kun rammer ca. 17 pct. af budgettet, vil Obama bede et tværpolitisk udvalg om at lede efter de nye besparelser, der kan bringe underskuddet under tre pct. af BNP i 2015. Han vil også investere ca. 100 mia. dollar i en jobpakke; undlade at forlænge de af Bush-tidens skattelettelser, som gik til de rigeste, samt fjerne fradrag for olie- og kulindustrien. Desuden vil præsidenten indføre en ny skat for de største banker og investeringsbanker samt omrokere udgifter for ca. 20 mia. dollar – fra såkaldt ’overflødige’ love og programmer som f.eks. Nasas måneprojekt, over til initiativer, der vurderes at være mere nyttige: Skoler, uddannelse og forskning.

Nu er det op til kongressen at byde ind med deres budgetforslag og finde et kompromis inden 1. oktober. Men i et valgår som i år bliver budgettet helt givet slagmark for politisk positionskamp. Demokraterne vil ligesom Obama søge at tørre ansvaret af på Bush og den forrige kongres, mens Republikanerne vil tegne et klassisk billede af Demokraterne som skatte- og forbrugsglade midt i en krisetid – anslået i de første reaktioner i går:

Senator Judd Gregg (Rep, New Hampshire), medlem af senatets budgetudvalg, sagde, at budgettet »intet løser«, men kun sænker landet dybere ned i finansielt kaos, og han angreb vækstpakken fra 2009 for at have været uden effekt. Fra Husets budgetudvalg sagde Paul Ryan (Rep, Wisconsin) at Obama »de seneste uger har lydt som om, han var parat til at moderere sin agenda, men desværre er denne plan blot mere af det samme – aggressive offentlige investeringer, flere skatter, mere underskud og mere gæld – med kun få kosmetiske manøvrer, der skal give indtryk af mådehold.«

Hvis Obama og vælgerne havde håbet på nye og mere forsonlige, tværpolitiske toner fra Washington, så kom de (indtil videre) til at håbe forgæves.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her